Jens Peter - et familieportræt

Gå til Gudrun og Henrys Slægter

Jens Peter og Ane: Et familieportræt fra Hundborg 

En mand af kirke, fællesskab og forretning. 

Familieliv  hos Jens Peter Jespersen og Ane Sørensen Yde (Vorupørvej 191).
Karen (Anes mor), Ane, Kanna, Gutte, Jens Peter, Jens Yde, Kesse, Aja, Karl. 

Da det unge par Gudrun og Henry i 1936 slog sig ned på Frede-Bo i Hundborg blev Gudruns hjem en stor del af deres liv. Dels lå Gudruns hjem tæt ved og dels blev de "omfavnet" af  hendes forældre og hele deres grundtvigianske miljø. De spiste hos dem om søndagen og de besøgte jævnligt hverandre. 

Jens Peter Jespersen blev født den 21. januar 1880 i Harring sogn som søn af husmanden Niels Ludvig Christian Jespersen og Maren Andersen Skammelsen. 

Ane Sørensen Yde blev født den 11. januar 1878 i Stagstrup Sogn som datter af Jens Sørensen Yde og Karen Christensen. Ane er således ud af en gammel agtværdig Yde-slægt i Thy og kommer til Verden med en svær arv af stærke holdninger og livsmod - det mærkes.

Huset, som slagtermesterens lod bygge og hvor
familien boede nogle år. (Vorupørvej 203).

I begyndelsen af 1900-tallet etablerede Jens Peter sig som slagtermester i Hundborg. Først i det, der i dag er Vorupørvej 203. Senere flyttede han butikken længere mød øst – to huse fra apoteket. Han lod også opføre en stor villa på Vorupørvej 201, hvor de boede nogle år. De blev en central del af lokalsamfundet. Han havde et godt ry som dygtig handelsmand og var ikke kun kendt for sit håndværk, men også for sin sans for forretning og engagement i byens udvikling. 

Jens Peter havde en stor kirkegang — han gik gerne i kirke og spurgte ofte bekendte og venner, om de ville følges med ham til gudstjeneste. Han huskes som en god sanger. En stemme, der gik i arv til datteren Gudrun. Hun holdt af at synge tidens melodier og også det huskes.

Senere i livet udvidede han sit virke til også at omfatte lokal bankdrift som direktør i Hundborg Sparekasse hvor hans handlekraft og tillid i lokalsamfundet kom til udtryk på ny. 

 Ane – “An-slagter”: varme, omsorg og fællesskab 

Ane Sørensen Yde, født i 1878 i Stagstrup som datter af gårdmand Jens Sørensen Yde og Karen Kristensen, blev gift med Jens Peter i Stagstrup kirke i 1903 og flyttede til Hundborg som hans hustru og partner i livet. 

Hun blev i lokalsamfundet kendt som “An-slagter”— ikke bare som slagtermesterens kone, men som en hjertelig og handlekraftig kvinde med stort medmenneskeligt engagement. Ane var ofte den, der gav mad til mindre velstillede i byen, bød gæster og arbejdere velkommen i hjemmet og stod klar til at hjælpe ved fødsler og praktiske behov omkring både naboer og venner. 

Lokale fortællinger peger på, at Ane ofte trådte til som en jordemoder. Hendes omsorg var kendt og værdsat, især blandt dem, der stod uden stærke familiære netværk i byen. 

Familieliv i Hundborg 

 I løbet af deres ægteskab voksede familien med seks børn:

• Niels Ludvig Kristian (f. 1904) - Kælenavn Kesse
• Karl Stokholm (f. 1905) 
• Mary Katrine (f. 1908) - Kælenavn Aja
• Jens Yde (f. 1912) 
• Gudrun Yde (f. 1915) . Kælenavnet Gutte
• Karen Margrethe (f. 1922) - Kælenavnet Kanna

Alle tre drenge bliver slagtere. Jens Yde i Ræhr, Karl i Snedsted.

Hjemmet hos familien Jespersen var et livligt samlingspunkt i Hundborg. Foruden familien boede og arbejdede der ofte unge medarbejdere og tjenestepiger, som både hjalp i forretningen og blev en del af det sociale fællesskab i hjemmet. 

På byens folketællinger i 1920’erne beskrives Jens Peter konsekvent som slagter og handelsmand og Ane som den styrende kraft i hjemmet og det sociale netværk omkring ham. 

Slagtermesteren havde ikke mindst et godt forhold til folkene på Søndergaard. Ane (hans barnebarn) husker hans skulle til Snedsted og ville have hende med - så lånte han ponyvogn på Søndergaard. Det var også her, at Henry lånte heste til pløjning på Frede-Bo, da han lige have overtaget ejendommen.

Slagtermesteren havde en del med dyrlæge Toft at gøre. Når de sad og handlede var Ane  ofte med. Så kom hun op på bedstefars knæ, mens han snakkede med Toft og hun kunne mærke og se hans tykke tegnebog - vigtig for en kreaturhandler.

Den lille Ane var nok hans kæledække. Juleaften spiste Gutte og Henry hos slagtermeterens og så skulle han nok få listet mandlen over på Anes tallerken, så hun kunne vinde mandelgaven. Han ville også gerne have Ane med ud at gå i markerne og lærte hende om blomsterne og gav hende interessen for naturen.

 Senere år og arv 

Ane døde i 1937, - et enormt savn. Jens Peter får husbestyrerinde, Kathrine og han fortsatte sin virksomhed.  Han døde den 30. januar 1949 som rentier i Hundborg, og parret er begravet på Hundborg kirkegård. 

 Gudrun Yde Jespersen og Ole Henry Kristensen – livet på Frede-Bo i Hundborg 

Gudrun Yde Jespersen voksede op i Hundborg som datter af slagtermester Jens Peter Jespersen og Ane Sørensen Yde. Hun var faderens øjesten. Da hun blev gift med Ole Henry Kristensen hjalp han dem i gang på Frede-Bo i Hundborg – måske mest for at beholde hende i nærheden. 

Gudrun drev frisørsalon på Frede-Bo og bidrog med en kærkommen indkomst. Hun havde ung pige i huset så længe, men indstillede virksomheden for at hellige sig familien.

I 28 år blev Frede-Bo rammen om familiens liv og det er her børnene vokser op. Da Ane bliver født bliver slagtermesteren en daglig gæst på Frede-Bo:

• Ane født 13. februar 1938 
• Poul født 10. april 1940
• Henning født 6. marts 1943
• Steen født 6. oktober 1944
• Birthe født 6. november 1946
• Helge født 24. juli 1949
• Jens Peter født 8. februar 1951

Ane har en skarp hukommelse, der går langt tilbage i barneårene. Steen omfatter slægten med stor interesse og har dyrket og bidraget med slægtsforskning.

Frede-Bo – et hjem tæt på krigen 

Attrap på Bavnehøj.

Frede-Bo lå tæt ved Bavnehøj, hvor den tyske besættelsesmagt havde opført en attrap af en Bernhard pejlestation. Den rigtige pejlestation - Fernfunkfeuer Bernhard 10 - stod på Gaasbjerg, der hvor Thylands Ungdomsskole ligger i dag. Attrappen var bygget i træ og bestemt som bombemål for engelske flyvere - utrygt at tænke på. 

For Gudrun og Henry betød det, at krigen ikke var noget fjernt, men noget der fandtes i landskabet lige uden for døren. Tyskerne gravede skyttehuller rundt om deres hjem og holdt bestandig øvelser. 

Henry var under besættelsen aktiv i modstandsbevægelsen. Han var tilknyttet undergrundshæren, Militærgruppe, Region I (Nordjylland), Nord-Vest Sektion, Thisted (Nord-Vest Sektion), Thisted Kompagni, 6. Deling, 4. Gruppe. Modstandsarbejdet krævede lokalkendskab, tillid og vilje til at løbe risiko – især i et område, hvor tysk militær aktivitet fandtes så tæt på hjemmet.  

Efter krigen

Efter befrielsen vendte hverdagen gradvist tilbage, men krigen forsvandt ikke fra hukommelsen. Det skriver Henry så levende om i sine erindringer ”Minder”. Efter 28 år på Frede-Bo flyttede ægteparret til Thisted og boede i tredive år på Vegendalgården og de fandt begge arbejde hos naboen DLG.

Børnene er deres et og alt og man mærker deres glæde over, at de alle er kommet godt i vej. De er tydeligt stolte, da Ane bliver lærervikar på Ræhr og Vigsø skoler kun på en realeksamen.

Jens Peter og Carl

Jens Peter og Carl var enæggede tvillingebrødre og lignede hinanden så meget i deres unge dage, at mange tog fejl - noget de vist tit benyttede sig af. Gudrun har fortalt, en dag, de skulle mødes med begge deres kærester, byttede de om og det uden pigerne lagde mærke til det. 

Carl immigrerede til USA og blev med årene slankere end Jens Peter, hvilket let ses på billedet.

Gudrun, Henry og datteren Birthe besøgte i 1987 Carls datter Florence (Flo) i Salem i Oregon. Florence var yngste datter i ægteskabet Carl og Andrea.  For Gudrun var det en bevægende følelse at møde sin kusine, der lignede hende selv så meget.