Tre kroner for en slagtet gris
Gå til Gudrun & Henrys Slægter
Tirsdag 19. juli 1977Thisted
HANSTHOLM
Tre kroner for en slagtet gris
|
| Thisted Dagblad 19. juli 1977 |
Med 700 kr. på lommen og en månedlig husleje på 30 kr. startede
slagtermester Jens Yde Jeppesen og hans kone Kirsten i 1937 deres
slagter-virksomhed i Ræhr. Havde nogen dengang fortalt dem, at de i 1977
skulle holde 40 års jubilæum samme steds, havde svaret lydt: Under ingen
omstændigheder. Deres første reaktion på den ny hjemby var, at her bliver vi
ihvert fald ikke...
- Men sådan er der jo så meget, som Jens Yde siger, og slagtermesteren i
Ræhr faldt hurtigt så godt til, at han i dag siger lige det modsatte,
nemlig: Her vil vi aldrig fra.
På en væg hænger 160 knive -4 for hvert år. Nogle enkelte mangler halvdelen
af bladet. Minder fra dengang, da der ikke var råd til at skifte en kniv ud,
blot fordi den knækkede.
Vi fik 60 øre for et pund Kod-Flæsk fars, fortæller Jens Yde, og det fineste
skært inderlår kostede 85 øre pundet. Ikke at der var meget gang i salget af
den slags, bøffer var jo ikke husmandskost. Nej, det var slagteriet, der
tjente pengene.
Normalprisen dengang for at slagte en gris var 3 kroner, men det hændte, at
nogen pruttede om prisen, så vi måtte helt ned på 2½ krone. Engang var jeg
ude for een, som skulle have slagtet to grise. Han sagde: Jeg vil give dig
fire kroner for det, og hvis du vil have mere skal du ikke bryde dig om at
komme. Om jeg gjorde det? ja selvfølgelig, vi havde jo brug for
pengene.
Tiden op til jul var altid særlig travl. 12-14 grise pr. dag. Det gav en
arbejdsdag fra 4 om morgenen til 12-et om natten.
Grisene blev stukket ned med knive, i dag skal de skydes først. Engang
skulle Jens Ydes kone Kirsten holde grisen, mens den skulle stikkes, men
Jens Yde måtte hente hende med grisen i hælene to gange uden for
slagtehuset, før det lykkedes.
Ikke kun grise, men også heste og køer har måttet lade livet under Jens Ydes
kyndige hænder. I begyndelsen havde vi ingen elektriske hjælpemidler,
fortæller han, og når vi havde slagtet en hest, måtte hele hesten køres
gennem kød. hakkemaskinen med håndkraft. Det var hårdt arbejde, ikke mindst
fordi hesten helst skulle sælges i løbet af tre dage, da vi hverken havde
køleskab eller fryser.
Salget foregik, og foregår stadig, både fra forretningen i Ræhr, og på ture
rundt i omegnen. Nu kører vi kun en gang om ugen, tidligere næsten hver dag.
Tiden er en anden, og mange gør i dag næsten alle deres indkøb i
stormagasinerne, vores ærkefjender. Dengang kunne man sælge hestekød ved
næsten hvert hus, men det er fortid nu. Derimod går salget i forretningen
bedre. Folk havde kun få penge den-gang. Ugens største salg var gerne søndag
formiddag, når folk ventede familien på besøg. Og vi var såmænd heller ikke
kræsne, fortæller Kirsten Yde, man sprang gerne op af sengen som en væsel
bare for at kunne sælge et pund fars til 60 øre.
RATIONALISERING OG NATLIGE SLAGTNINGER
I krigens tid var der rationeringer på 400 gr. oksekød og 800 gr. svinekød
pr. person om ugen. Men selvfølgelig hændte det, at der blev slagtet i
nattens mulm og mørke, for at tyskerne ikke skulle opdage noget.
Jens Yde Jeppesen har ikke håndelaget fra fremmede. Hans far var slagter i
Hundborg, og begge hans brødre holdt sig også til slagtererhvervet.
Engang imellem kunne man jo næsten også kalde sig for dyrlæge, siger Jens
Yde. Det er ikke få kalve, jeg har hjulpet til verden ved kejsersnit. Mest
ved nødslagtninger, køer som havde brækket et ben eller på anden måde var
kommet til skade. Så måtte jeg ud midt om natten, skyde koen og lynhurtigt
derefter skære kalven ud. Men betalingen var den samme som for en for en
slagtning.
Jens Yde Jeppesen er virkelig et med sin profession. Og spørger man om hans
fritidsinteresser siger han, jagt selvfølgelig.
doris
.jpg)
Slagtermester Jens Yde Jespersen er Gudrun Yde Jespersens bror. Da datteren Ane Yde Christensen får job som lærervikar i Ræhr, bor hun den første tid hos onkel Jens.
Kommentarer
Send en kommentar