Adelsslægten Budde

 Gå til Gudrun & Henry's Slægter

Dynastiet Budde: Fra Pommerns riddersale til de jyske heder

Historien om  Christine Christensens forslægt er ikke blot en fortælling om jyske bønder, men en rejse ind i hjertet af det europæiske aristokrati. (Christine er Anes oldemor). Navnet Budde er sjældent – statistikken siger blot 1 ud af 100.000 – men i dansk-tysk historie vejer det tungt. Det er historien om ridderskab, magt og en gradvis forvandling gennem fire århundreder. 

Slægten Budde har gennem århundrederne ikke blot været tilskuere til historien, men har i høj grad været aktive deltagere i krige og dramatiske begivenheder på tværs af Europa. Fra ridderslag i middelalderen til skyttegrave i verdenskrigene findes der flere spektakulære beretninger.

Her er nogle af de mest markante nedslag:

1. Ridderne af Pommern og de Baltiske korstog

Allerede fra 1100-tallet optræder Budde-navnet i de baltiske egne. Den første registrerede bærer er Alard Budde i Stralsund (1130). Mellem 1200 og 1600 var slægten indsat som riddere med egne borge i bl.a. Haslage og Hange. Nogle af disse riddere drog østpå med den Teutoniske Orden for at erobre og kristne landområder i det nuværende Estland og Letland. Det er her, fundamentet for familiens status som krigeradel blev lagt.

2. General Vincentz Budde og den norske modstand

En af de mest spektakulære militære skikkelser i familien er Generalløjtnant Vincentz Budde (1660–1729). Han spillede en afgørende rolle under Store Nordiske Krig. Da den svenske kong Karl XII i 1718 invaderede Norge, var det Vincentz Budde, der ledede forsvaret af Trondheim. Han benyttede en "brændt jords taktik" og formåede at holde stand mod de svenske tropper. Vincentz var kendt for sin enorme erfaring fra slagmarker over hele Europa, herunder ekspeditioner i Livland.

3. Matthias Budde: Statholder og diplomat

I slutningen af 1500-tallet var Matthias Budde en central figur i det dansk-norske rige. Han fungerede som dansk statholder på øen Øsel (Saaremaa) i de baltiske lande. Det var en post præget af konstante spændinger og trusler fra nabolandene, og han fungerede ofte som diplomat og mellemmand ved det danske hof. Hans gravsten findes i dag i Gramzow i Mecklenburg-Vorpommern.

4. George William Budde: Den sidste faldne i 1. verdenskrig

En af de mest tragiske og berømte fortællinger knytter sig til George William Budde, en amerikansk marineinfanterist af tysk afstamning. George betragtes ofte som den sidste amerikanske soldat, der faldt i live-ild under 1. verdenskrig. Han blev dræbt i Argonne-skovene i Frankrig kl. 10:15 på selve våbenhviledagen, den 11. november 1918 – blot 45 minutter før krigen officielt sluttede. Der hersker stadig mystik om hans død; nogle mener, han begik selvmord pga. hjertesorg over sin forlovedes død af den spanske syge, mens andre mener, hans overordnede beordrede et meningsløst angreb for at vinde medaljer i sidste øjeblik.

5. Den katastrofale 30-årskrig

Slægten led også store tab under den ekstremt destruktive 30-årskrig (1618-1648) i Tyskland, hvor op mod en tredjedel af befolkningen omkom. Her ser man grene af familien, der mistede deres formue og status som herremænd og måtte starte forfra som "kötters" (husmænd/fæstere) under klostre, som det ses i Wietmarschen. Det er her, vi finder kontrasten til de adelige riddere – de medlemmer af familien, der blev tilbage i det hærgede Tyskland, faldt ofte i social status pga. krigens kaos.

6. Den fynske linje og "Skrammel-faktorer"

I dine egne kilder (Binder 14 m.fl.) ser vi, hvordan de fynske led i Gislev (Hennrick Perssen m.fl.) levede tæt på begivenhederne under de mange svenskekrige i 1600-tallet. Selvom de var fæstere, var deres liv dikteret af de adelige herrers krigsførelse, hvilket ofte betød plyndringer og ødelagte høstperioder.

Disse beretninger viser en slægt, der har været dybt involveret i Europas militærhistorie – fra de højeste rækker som generaler og riddere til de forreste linjer som skytter i moderne krigsførelse.

Ridderne af Neetzow og drømmen om øst

Vores rejse begynder i det nuværende Nordtyskland, ved Østersøens bredder i Pommern. Her finder vi Lord Anders Budde (f. ca. 1501), herre til Nessow (Neetzow). Anders var ikke en hvem som helst; han bar titlen "Lord" og levede i en tid, hvor adelen stadig definerede sig gennem deres jordbesiddelser og deres evne til at føre krig for kejseren eller kongen. Han blev gift med Margareta Winsterfeld i 1519, netop som reformationens vinde begyndte at blæse over Europa.

Hans søn, Henning Budde (f. 1521), førte familiens ambitioner videre. Henning og hans hustru, Dorothea Ruff, levede i en tid, hvor ridderslægterne begyndte at søge embeder i de voksende statsmagter. Men det var Hennings søn, der for alvor skulle knytte slægten til Danmark.

Godslef Budde: Den sejlivede statsholder

I generationen efter Henning møder vi en af slægtens mest bemærkelsesværdige skikkelser: Godslef Henningsen Budde (ca. 1551–1652). Godslef var en mand af jern. Andre kilder tildeler ham en noget kortere levetid..

Godslef var ikke blot en storbonde eller gårdmand; han var en del af den administrative elite. Mens en anden gren af familien (Matthias Budde) blev dansk statholder på Øsel (Saaremaa) i Estland, byggede Godslef sin magtbase i grænselandet mellem Danmark og Tyskland. Han giftede sig ind i Bjørn-slægten med Sidsel Bjørnsdatter, og gennem dette ægteskab blev Budde-navnet en fast del af den dansk-tyske højadel, der tjente den danske krone i krig og fred.

Budde-slægten og Børglum Kloster: Genopbygning og Lensmagt

Da vi følger Budde-slægtens spor gennem rækkerne af adelige embedsmænd, lander vi uundgåeligt ved et af Nordjyllands mest kraftfulde historiske knudepunkter: Børglum Kloster. Efter Reformationen i 1536 overgik klostret fra kirken til kronen og blev forvaltet som et kongeligt len, og her spillede din ane Godslev Budde (ca. 1551–1652/1579-1622 afhængig af kilde) en afgørende rolle som lensmand.

Godslev Budde overtog et kloster, der bar præg af tidens tand og manglende vedligeholdelse. Som lensmand var hans primære opgave at forvalte de enorme jordbesiddelser og sikre kongens indtægter, men han gik også radikalt til værks for at redde selve bygningsværket. For at skaffe materialer til en omfattende reparation af klosterbygningerne og kirken traf han en drastisk beslutning: Han beordrede nedrivningen af klosterkirkens store tværskib og de fire østvendte apsider. Selvom det arkitektonisk var et tab, sikrede dette genbrug af sten og murværk, at resten af det mægtige anlæg kunne overleve og fungere som lensmandens residens.

Budde-familien på Børglum repræsenterer overgangen fra klostrets religiøse storhedstid til dets nye funktion som magtcentrum for kongens verdslige embedsmænd. Gennem deres virke her blev de en del af den nordjyske administrative elite, længe før de senere led af slægten slog bro til bondestanden i Thy og Refs herred.

Oberstløjtnanten og adelsjomfruen

To generationer senere finder vi Mathias Frederiksen Budde (1630–1679). Her ser vi slægten i fuld militær pragt. Mathias var oberstløjtnant, en mand af rang og autoritet. Han levede i en af danmarkshistoriens mest dramatiske perioder: Svenskekrigene og indførelsen af enevælden.

Mathias sikrede slægtens status gennem et strategisk ægteskab med Elisabeth Caspersdatter Gersdorff (1634–1674). Elisabeth kom fra rigets absolutte top – datter af den mægtige Casper von Gersdorff og Anne Mogensdatter Ulfeldt. Ved at gifte sig med hende blev Mathias Budde en del af et netværk, der talte navne som Banner, Ahlefeldt og Brahe. De boede på herregården Vester Hindsels i Refs herred, hvor de levede et liv fjernt fra de bønder, der pløjede deres marker.

Øllegaard: Broen mellem to verdener

Det er hos Mathias og Elisabeths datter, Øllegaard Matthiasdatter Budde (1665–1736), at historien tager en afgørende drejning. Navnet "Øllegaard" er i sig selv en markør – et klassisk, gammelt adelsnavn, som vi finder hos de fornemste slægter.

Øllegaard er den person, der fører Budde-blodet ind i de jyske gårdmandsslægter. Hun blev gift med Christen Christensen, og selvom hun var født som adelsfrue, blev hun stammoder til en linje af selvejere og fæstere. I denne periode ser vi ofte, at døtre af den lavere adel eller officerer giftede sig med de mest velstillede bønder – "bondearistokratiet". Det er her, ridderblodet fra Pommern og grevinde-linjerne fra Gersdorff-familien lander i de thistedstyske sogne.

Arven efter Budde

Fra Øllegaard flyder blodet videre til datteren Maren Christensdatter (1702–1773), og herfra bevæger vi os støt ned gennem 1700- og 1800-tallets landboliv i sogne som Hvidbjerg, Snedsted og Harring.

Når man ser på Christine Christensen (1861–1939), ser man ved første øjekast en flittig kvinde fra Snedsted. Men kigger man gennem historiens linse, bærer hun navnet fra en linje af riddere, statholdere og oberstløjtnanter. Integrityen i denne slægtslinje underbygges af de unikke navne (som Øllegaard og Mathias) og slægtens konstante tilstedeværelse i Refs og Hassing herred, hvor de adelige Budder engang ejede jorden.

Fra borgen i Neetzow til vævestolen i Snedsted – historien om Budde-slægten er fortællingen om Danmark i miniature.

---

Forbindelsen til Slægten Panter. 

Led	Navn	Levetid	FS ID	Relation / Titel
I	Christen Larsen	1735 – 1807	279B-WH5	Proband (Mo-Fa)
I	Sidsel Christensen	1758 – 1833	LVYZ-LCH	Ægtefælle
II	Lars Poulsen	1700 – Afdød	27F1-J5N	Farfar
II	Maren Christensdatter	1702 – 1773	LY9B-69S	Farmor
III	Christen Christensen	1667 – 1733	GJ19-B39	Tip-oldefar
III	Øllegaard Matthiasdatter Budde	1665 – 1736	GJ19-55X	Adelsdatter
IV	Mathias Frederiksen Budde	1630 – 1679	LRQC-4P4	Oberstløjtnant
IV	Elisabeth Caspersdatter Gersdorff	1634 – 1674	K2F4-FMT	Komtesse
V	Frederich Mathiassen Budde	1580 – 1650	G3CC-H7P
V	Karen Axelsdatter Urup	1597 – 1674	LRQC-8C8	Adelsfrue
VI	Godslef Henningsen Budde	1551 – 1652	L4JS-56K	(Børglum)
VI	Sidsel Bjørnsdatter	1565 – 1619	KH9Q-2YX	Adelsfrue
VII	Bjørn Andersen Bjørn	1532 – 1583	GKL9-P45
VII	Karen Friis	1541 – 1601	KLMS-XWB	Adelsfrue
VIII	Anders Bjørnsen Bjørn	1500 – 1537	KHYS-S5B
VIII	Anne Gjordsdatter Drefeld	1510 – Afdød	2423-X3R	Adelsfrue
IX	Gjord Jensen Drefeld	1452 – 1520	KGCM-W3R
IX	Kirsten Eriksdatter Banner	1471 – 1509	MR2M-W35	Banner-slægten
X	Erik Andersen Banner	1450 – 1490	MPCM-5CZ
X	Karine Steensdatter	1455 – 1528	M457-V3T	Adelsfrue
XI	Anders Nielsen Banner	1422 – 1486	M2YW-7JC	Ridder / Rigsmarsk
XI	Kerstin Eriksdatter Gyldenstierne	1414 – 1468	KCPD-276	Højadel
XII	Niels Eriksen Banner	1380 – 1447	LHX6-2BQ	Ridder og Riksråd
XII	Johanne Andersdatter Panter	1395 – 1479	LKGZ-XWW	Grevinde til Asdal

---

Forbindelsen til Slægten Løvenbalk.

Led	Navn	Levetid	FS ID	Relation / Titel
I	Christen Larsen	1735 – 1807	279B-WH5	Proband (Mo-Fa)
I	Sidsel Christensen	1758 – 1833	LVYZ-LCH	Ægtefælle
II	Lars Poulsen	1700 – Afdød	27F1-J5N	Farfar
II	Maren Christensdatter	1702 – 1773	LY9B-69S	Farmor
III	Poul Lauridsen	1662 – 1740	L4BH-LGK	Oldefar
III	Johanna Jørgensen	1660 – Afdød	L4BH-LVW	Oldemor
IV	Laurids Poulsen Aalborg	1627 – 1684	L413-582	Tip-oldefar
IV	Mette Sørensdatter	1620 – 1687	GQXV-BK4	Tip-oldemor
V	Søren Christensen	1587 – 1640	MSGV-6KS
V	Kirsten Jacobsdatter	1587 – 1653	LC7W-6S9
VI	Jacob Jensen	1543 – 1609	LTJF-XMT
VI	Else Pedersdatter Løvenbalk	1559 – 1591	GWWL-2ML	Løvenbalk-slægten
VII	Peder Thøgersen Løvenbalk	1532 – 1595	LCXD-MPS	Biskop i Viborg
VII	Margrethe Jensdatter	1535 – 1603	LKJY-YF1

---

Christen Larsen, en stamfader i Henrys slægt.

Led	Navn	Levetid	FS ID	Relation / Titel
I	Ole Henry Kristensen	1912 – 1996	G9PX-CZ1	Proband - Anes Ydes far
I	Gudrun Yde Jespersen	1915 – 2001	G9PX-6WX	Ægtefælle - Ane Ydes mor
II	Peter Kristensen	1890 – 1968	GZVY-NGK	Farfar
II	Andrea Jensen	1888 – 1959	G9PP-FDQ	Farmor
III	Christine Christensen	1861 – 1939	MGFT-R26	Oldemor / Enlig mor
III	Ukendt fader	—	—	Ikke registreret
IV	Anders Christian Christensen	1830 – 1896	K6Q5-4YK	Tip-oldefar
IV	Kirsten Mogensdatter	1829 – 1877	MK8T-MWC	Tip-oldemor .
V	Mogens Sørensen	1785 – 1846	LHHS-DTM	2x Tip-oldefar
V	Ide Marie Christensdatter	1791 – 1865	LZFD-14X	2x Tip-oldemor
VI	Christen Larsen	1735 – 1807	279B-WH5	3x Tip-oldefar
VI	Sidsel Christensen	1758 – 1833	LVYZ-LCH	3x Tip-oldemor

```