Anes Slægt • FamilySearch ID: G9PX-6WX • ← Returnér

Gudrun Yde Jespersen

17. november 1915 - 19. april 2001

Damefrisør med egen forretning, som hun drev fra hjemmet på Frede-Bo.

Gudrun & Henry's Ringforlovelse
i Slagtermesterens have.
Dette er et koloreret billede udført
efter en sort-hvid original.
Der findes intet bryllupsbillede.

2/2 Gudrun Yde Jespersen. Født den 17. november 1915 i Hundborg Sogn, Thisted Amt. Hendes forældre er Slagtermester Jens Peter Jespersen og Ane Sørensen Yde. Hun blev gift med Ole Henry Kristensen den 15. november 1936 i Hundborg.

Gudrun er uddannet damefrisør og driver sin forretning fra hjemmet på Frede-Bo i Hundborg. Da familien flytter til Thisted tager hun rengøringsarbejde på DLG.

De fik syv børn

Ane født 13. februar 1938
Poul Erik født 10. april 1940
Henning født 6. marts 1943
Steen født 6. oktober 1944
Birthe født 6. november 1946
Helge født 24. juli 1949
Jens Peter født 8. februar 1951

Gudrun døde den 19. april 2001 i Thisted, 85 år gammel, og blev begravet i Hundborg Sogn, Thisted.

2/2 Gudrun Yde Jespersen

Gudrun kan følge sin slægt tilbage til Jens Jensen Yde (1661-1731) - Link - ud af en udbredt degneslægt i Thy.

Jens Jensen Yde (1661-1731) er optaget i "Slægten Yde : Jens Jensen Yde, 1809-1886, ejer af Ydesminde og Kirkegård i Hundborg sogn, hans forslægt og efterkommere med bidrag til slægterne Yde, Kirk, Fink og andre thybo-slægters historie" og netop denne Ydeslægt kan føres flere hundrede år tilbage i tiden - Link

Slægten Yde fra Hundborg stammer fra Jens Jensen Yde, 1809-1886, ejer af Ydesminde i Hundborg, dennes far Jens Madsen Yde, 1775-1835, sognedegn for Hundborg og Jannerup menigheder, samt skoleholder i Hundborg, der igen var søn af færgemanden ved Sallingsund på Mors Mads Jensen Yde, ca. 1738-1809, og hustru Ide Kirstine Wagaard, 1738-1791. Både færgemandens kone og mor var af præsteslægt, men han selv tilhørte en udbredt degneslægt i Thy, der stammede fra Stagstrup, hvor slægten kan følges tilbage til 1600-tallet.

Den nævnte færgemands farfar var Jens Jensen Yde, ca. 1661-1731, der boede i Stagstrup. Han er den ældste af slægten, der vides at have båret navnet Yde. Hans far, der på sine gamle dage flyttede fra Mors til sønnen i Stagstrup, var Jens Jensen, ca. 1618-1688, men han er ikke fundet med tilnavnet Yde. - Der er dog mulighed for, at han på en eller anden måde var beslægtet med den ældre Yde-slægt i Stagstrup; disse ældre Yder boede i Stagstrup fra før år 1600.

Gudrun. Klip fra et stort familiefoto taget i hjemmet.

Gudrun 7. august 1928

↑ Gå til toppen

I en høj alder skriver Gudrun sine erindringer. Hun har en smuk håndskrift, skråskrift. En pdf-kopi findes på dette link og den er transskriberet her:

Gudruns Erindringer

Håndskrift lånt af Birthe og AI-transskriberet 10. august 2026

Mit navn er Gudrun Yde Jespersen, født i Hundborg 15-11-1915 – mine forældre er Ane Yde Sørensen, født i Stagstrup den 11-1-1878.

Min mors forældre var Jens Yde og Karen Christensdatter. Min bedstemor var født i Villerup så vidt jeg har hørt. Hendes forældre havde efter den tid en ret stor gård. Mine bedsteforældre havde en ejendom højt oppe på en bakke i Stagstrup, så de kunne se ud over fjorden og Vildsund; jeg tror gården hed Kappelgård – men ejendommen er væk for mange år siden.

Min fars forældre hed Niels Ludvig Kristian Jespersen, og Maren Andersen Skammelsen af Harring. Min far var født i Harring d. 29-1-1880. Da han var en tvilling, blev de er døbt samme dag, og konfirmeret 1-4-1894 i Stagstrup Kirke. Det er underskrevet, Rosholm Præstegård 2. maj 1895, Fibiger sognepræst.

Min Fars tvillingbror, som hed Karl, udvandrede til Amerika efter Soldatertiden, som var 5. Dragonregiment, 1. Eskadron Randers. Min Far blev uddannet som Slagter og fik Karl [sendt] til Amerika d. 3. juni 1903.

Bronzemedalje, det var nok flot på den tid. Han blev gift med min mor, som hed Ane Sørensen Yde. Hun havde plads på kroen i Snedsted. De blev gift den 28-8-1903 og startede slagterforretning i Snedsted. De fik en søn, som hed det samme som farfar og 1½ år senere nok en søn, som hed Karl; var sikkert opkaldt efter tvilling broderen.

Men efter et par år i Snedsted flyttede de til Hundborg, hvor de købte et hus og begyndte dér som slagter. Der blev så Mary født, 25-12-1909; det var vist en glæde uden lige at få en lille pige.

Jeg kan huske fortalt, at den dag var der kommet en stor rotte, som uddeleren og far og smed Hundahl havde deres tur med. Det var meget livlige unge ægtepar som byggede Hundborg op med forretninger. Der var ret øde, da mine forældre flyttede dertil; det er hvad de fortalte. Min fars forældre boede da i Hundborg til sidst; hvor mange år ved jeg ikke, men det var huset nr....

Min Bedstefar [farfar] døde på en tragisk måde. Han var Juleaftensdag gået til Thisted. Han var en slags uldkræmmer, men da han skulle hjem til Hundborg igen, var der blevet en slem tæt tåge, og han for vild, og forulykkede i Limfjorden i Dragsbæk, hvor han druknede. Så det blev nok ikke en god Juleaften for familien.

Jeg kan ikke huske min farfar, men jeg kan huske, vi havde et billede af ham, hvor han var fotograferet sammen med os 5 børn, hvor jeg sad på min bedstefars skød som 2-årig. Jeg ved ikke hvor billedet er; måske Moster Aja havde det. Fars forældre er begravet på Hundborg Kirkegård. Graven er sløjfet for mange år siden, men jeg kan godt huske den. Det er tæt på mine forældres grav.

Mine forældre fik 6 børn, 3 piger og 3 drenge. Vi voksede op i gode kår. De første 5 født i samme hus. Så lod min far et hus opføre ved siden af, og flyttede så derind med forretningen, da jeg var 6 år. Jeg kan lige huske det. Så byttede han med en mand som hed Jens Mogensen, og flyttede forretningen dertil. Der hørte et landbrug til, som far han drev med en karl eller to.

Han var handelsmand af de rigtig gode. Jeg tror han har haft det meste af jorden i Vest-Hundborg; og der hvor der er Sportsplads, var også vores. Jeg kan huske køerne græssede der, hvor det det gamle kommunekontor har været. Han var med til at få oprettet Dybdalsgave. Far var sådan set Sportsmand. Jeg kan huske han gik på jagt, til gymnastik, løb på skøjter og var med i meget. Han var god ved mange mennesker. Der var mange fattige folk dengang, jeg var barn. Jeg kan huske de kom, om han ikke kunne hjælpe dem, så havde han svært ved at sige nej. Men overholdt de så ikke aftalen, var det svært at komme igen. Jeg kan se hans tegnebog foran mig, en rigtig tyk bog i rigtigt læder.

Vi havde mange gæster i mit hjem; det var meget gæstfrit. Der var næsten ingen som gik derfra uden at have drukket kaffe med pålægsmadder; det var ikke mange som fik det til hverdag.

Far var med i mange bestyrelser. Jeg kan huske blandt andet slagternes foreningen og mange andre og blev Sparekassedirektør i Hundborg Sparekasse.

Jeg husker, da vi var blevet gift og jeg var i Thisted Bank og skulle betale nogle penge; det var Direktøren jeg snakkede med. Han så på mig, og så sagde han: "Er du så en datter af slagter Jespersen"? Det måtte jeg da sige ja til. Han blev så flink. Så sagde han ”Ja, Jespersen er en god ven af banken”.

Han var en god far. Hver søndag morgen kom han ”Er der nogen som vil med i Kirke i dag?" Hvis vi ville, blev han glad, men ellers gik han bare selv; næsten hver søndag.

Dampfærgen Vilsund.
Kuskene var glade for den nye færge,
idet de nu kunne køre direkte ombord,
men det var hestene ikke.

Mine forældre var grundtvigianere og deltog meget i alt det, der foregik, både i Thy og på Mors. Det var nok Valgmenigheden i begyndelsen, og jeg tror, de var slået sammen. Jeg kan huske flere gange, vi var kørende i jumpe, når vi skulle til møde på Mors; vi skulle sejle over ved Vildsund. Jeg kan huske en gang, hesten ikke var så glad for det. Da vi så skulle op ad bakken på Mors-siden, var den ikke glad for det; den tog nogle rundture med os. Jeg var bange, men vi kom da hjem igen i god behold.

Jeg mener, der blev uro i menigheden (så blev de skilt) og mine forældre kom til at høre til Vestervig Kirke, hvor Kristian Anker Møller blev præst. Til sidst blev det lavet til en frimenighed, hvor præsten kom til at bo i Thorsted. Det blev så Kristian Anker Møller, som gik over til frimenighedspræst.

Moster Aja gik til præst i Vestervig og jeg i Thorsted. Det var hver onsdag [efter] kl. 5 og torsdag kl. 9. Det var fordi, at eleverne kom langvejs fra. Jeg fik en ny cykel, og kørte sammen med Poul Vestergaard fra Ny Raastrup, og der kom en pige fra Årup, Rigmor Baltsen og fulgtes med os. Men hun sov i Thorsted om natten sammen med flere andre.

Hvis det regnede, så kørte min Far med os, da havde vi fået bil. Det var en Ford coupé vogn, helt ny. Så kom Poul også op at køre; det var en dejlig tid. Vi var, som vi alle var i familie. En af pigerne, som hed Rigmor Skårup og var fra Thorsted, som jeg besøgte nogle gange; de havde en gård; døde som 16-årig af hjernebetændelse. Jeg var med til hendes begravelse. Og en af drengene, som hed Harald Visby, faldt som 15-årig ned i forældrenes lade og var dræbt. Det gjorde et stort Indtryk på mig.

Jeg har haft en meget tryg barndom. Min bedste veninde var Else Rask. Hun var adoptivdatter af Kirsten Rask, som drev Hundborg Gæstehjem og flyttede derfra og blev bestyrer af Telefoncentralen. Else blev dygtig til at passe centralen, så det fik jeg selvfølgelig også lært. Else havde orgel, så hun spillede og jeg sang. Jeg husker yndlingsmelodierne var: "Du spørger min Dreng" og "Lette bølge, når det blåner", ”I skovens dybe stille ro”.

Vi var næsten altid sammen. Vi legede også meget med Gerda Buus og jeg har leget rigtig meget hos Buus. De havde jo en privatklinik, der blev, hvor Aldershvile var og nu er udbygget til Hjem for Psykisk Syge.

Vi besøgte tit vores lærerinde frk. Dalgård. Hun havde en radio, hvor vi skulle have høretelefoner på for at høre. Det var primitivt, men at man kunne høre folk snakke inde fra Kalundborg, Københavns Radio. Det var helt uvirkeligt, så det var noget stort at få lov til.

Jeg kan da også hente køerne alene, 6 stk., som græssede nede ved Missionshuset. De skulle lænkes sammen, og jeg trak dem gennem byen, men de var rolige. De gjorde ingen modstand. Det var ikke noget jeg skulle, men syntes bare det var sjovt.

Min Skole var 4-klasset; vi gik 4 hele dage om ugen i vinterhalvåret, og onsdag og lørdag formiddag om sommeren. De fleste af mine klassekammerater var ude at tjene hos fremmede, ellers skulle de hjælpe til hjemme. Mange havde 3-4 kilometer at gå til skole. Jeg var privilegeret; jeg havde ikke mange trin og Else og Gerda lige så.

Jeg kan godt i dag forstå, at mange børn var misundelige på os, men det tænkte man ikke videre over dengang. Jeg kunne nå hjem i frikvartererne, og der var altid nogen som gerne ville med mig; så vankede der et stykke mad med pålæg, det var guf for de fleste.

Men jeg fik en lillesøster, da jeg var 7 år. Hun var alletiders søde unge med brune krøller. Da boede vores Bedste hos os (Mormor), så jeg tror ingen børn er blevet passet som Karen Margrethe, kaldet Kanna.

Jeg tror også Bedste havde et godt hjem hos os. Vi elskede hende alle sammen. Hun døde, da jeg var 12 år; blev begravet i Stagstrup. Jeg kan huske vi græd alle sammen. Men min Morfar har jeg aldrig set.

Jeg kan huske Kesse dansede med Bedste ude i køkkenet; hun var over firs år, men hun dansede let som en fjer. Jeg kan se hende; hun havde sort klæde om hovedet og et skørt som svingede og et blåternet forklæde. Hun var også mest glad, tror jeg nok.

Meningen var, at hun skulle bo hos hendes ældste datter, som var hende, vi kaldet moster fra Tingstrup. Men det gik ikke så godt; hun var ked af at være der, og så havde min far sagt, at så måtte hun bo hos dem; og der havde hun det godt; hun har selv fortalt mig det. Hun var så glad for Peter.

Min mor hed som skrevet Ane. Hun blev kaldt [an dd]. Jeg siger vist ikke for meget, når jeg siger, hun var et godt menneske. Jeg siger det ikke bare, fordi det var min mor, men jeg kan huske alle de mennesker, som mor gjorde godt imod. Var folk syge, var mor der med hjælp, både med mad og midler, som hun kunne se, der trængtes til. Ingen kunne eller også mange, som skulle føde; ja, så var det mor, de kaldte på.

Her er det An Slagter, der selv kommer med søndagsmaden til Asylet
og her er det "Gamle" Line, der tager imod den dejlige mad.

Hver søndag var jeg i Asylet med middagsmad, og flere steder i byen. Jeg kan faktisk lugte maden, når jeg tænker derpå. Det var tit oksesteg og det blev stegt i en stor stegegryde; uhm...

↑ Gå til toppen

En munter hundredårig scene er her vakt til live, præcis som Gudrun husker det fra hendes barndom.

Gudrun's Erindringer foreligger også som video (320 Mb).

Gudruns Mødrene Forslægt.

Slægtsled	Navn	Årstal (født-død)	FamilySearch ID
I	Gudrun Yde Jespersen - Erindringer	1915 – 2001	G9PX-6WX
I	Ole Henry Kristensen - Biografi	1912 – 1996	G9PX-CZ1
II	Ane Sørensen Yde - Biografi	1878 – 1937	MQ1M-YK6
II	Jens Peter Jespersen - Biografi	1880 – 1949	LVSV-HLN
III	Jens Sørensen Yde - Biografi	1841 – 1910	MQ1M-Y29
III	Karen Christensen - Biografi	1843 – 1925	2W9Q-FPV
IV	Søren Christian Jensen Yde - Biografi	1801 – 1865	MK89-J6G
IV	Else Kirstine Jensdatter - Biografi	1800 – 1880	L8K6-XC8
V	Jens Mathias Sorensen Yde - Biografi	1773 – 1852	GC9P-17F
V	Maren Chrestensdatter - Biografi	1772 – 1805	GDQC-T32
VI	Søren Jensen Yde - Biografi	ca. 1741 – 1819	KN3N-RP1
VI	Maren Jensdatter Svejgaard	1749 – 1813	KNQZ-FNB
VII	Jens Madsen Yde - Biografi	1706 – 1781	KN3J-JXS
VII	Frideriche Wilhelmsdatter	1705 – 1785	27BT-Z9M
VIII	Vilhelm Vilhelmsen Schmidt	1670 – 1708	K2XD-9G6
VIII	Else Johannesdatter Asch	1670 – e. 1741	273D-8K2
IX	Wilhelm Schmidt - Biografi	ca. 1636 – 1698	LWZV-VY3
IX	Kirsten Sorensdatter Ravn	1642 – 1710	K2XD-9L9
X	Soren Hansen Raffn - Biografi	1615 – 1661	94SN-VDL
X	Karen Truelsen	1674 – ?	K2FY-BRN

Kræmmer og Skipper Søren Hansen Raffn er ældste led i denne gren af Ydeslægten. ↑ Gå til toppen

Gudruns Fædrene Forslægt med Lars Ammitzbøll.

Slægtled	Navn	Årstal (Født – Død)	FamilySearch ID
I	Gudrun Yde Jespersen	1915 – 2001	G9PX-6WX
I	Ole Henry Kristensen	1912 – 1996	G9PX-CZ1
II	Jens Peter Jespersen	1880 – 1949	LVSV-HLN
II	Ane Sørensen Yde	1878 – 1937	MQ1M-YK6
III	Niels Ludvig Christian Jespersen - Biografi	1840 – 1910	MN8V-ZWD
III	Maren Andersen Skammelsen - Biografi	1843 – 1908	LVSV-HC1
IV	Lars Ammitzbøll Jespersen - Biografi	1798 – 1859	LXM9-V67
IV	Karen Christensdatter - Biografi	1798 – 1886	MYPN-Z6X
V	Jesper Nielsen - Biografi	ca. 1749 – 1829	KJP8-BW5
V	Anne Marie Lauridsdatter - Biografi	1757 – 1817	LLCZ-FQT
VI	Lauritz Madsen	1716 – 1787	LD1D-3ZS
VI	Karen Nielsen	1721 – 1765	LHKF-X3F
VII	Mads Lauritzen	1682 – 1749	MK8B-PQ5
VII	Anne Pedersdatter	1688 – 1736	L29D-T17
VIII	Lauritz Bertelsen	1645 – 1716	L29Z-DFT
VIII	Volborg Thomasdatter	ca. 1647 – Ukendt	L234-ZMG

↑ Gå til toppen

Gudruns Fædrene Forslægt med Anders Skammelsen

Slægtled	Navn	Årstal (Født – Død)	FamilySearch ID
I	Gudrun Yde Jespersen	1915 – 2001	G9PX-6WX
I	Ole Henry Kristensen	1912 – 1996	G9PX-CZ1
II	Jens Peter Jespersen	1880 – 1949	LVSV-HLN
II	Ane Sørensen Yde	1878 – 1937	MQ1M-YK6
III	Niels Ludvig Christian Jespersen	1840 – 1910	MN8V-ZWD
III	Maren Andersen Skammelsen - Biografi	1843 – 1908	LVSV-HC1
IV	Anders Christensen Skammelsen - Biografi	1809 – 1861	LCFQ-1QQ
IV	Anna Pedersdatter - Biografi	1814 – 1857	KZG2-CXQ
V	Peder Christensen Overgaard - Biografi	1758 – 1816	L44Y-8M8
V	Else Marie Andersdatter - Biografi	1779 – 1857	M8WJ-41R
VI	Anders Pedersen Wibred	1749 – 1822	LJTN-N1G
VI	Maren Pedersdatter	1758 – 1828	LW3N-4DS
VII	Peder Jensen Wibred	1713 – 1772	KHV5-N5R
VII	Ellen Jensdatter Mardal	1710 – Ukendt	LVZV-XZC
VIII	Jens Pedersen Kirch	1668 – 1764	KJ4P-NV8
VIII	Maren Andersdatter	ca. 1672 – ca. 1735	LZ8R-9HD
IX	Anders Christensen Blæsborig	ca. 1650 – 1719	GD8D-VBY
IX	Karen Pedersdatter	ca. 1650 – 1717	GD8D-6P7

På fædrene side kan Gudruns slægt følges til midt i 1600-tallet. Slægten tæller mange kendte navne på gårde i Thy og Mors; f.eks. Kjeldberggaard på Mors, dér hvor Ellen Mardal og Peder Wibred kommer fra.

↑ Gå til toppen

Gudruns Efterslægt.

2/2 Gudrun Yde Jespersen (1915-2001)

1/1 AneYde (1938-)

Gitte Dahl (1960-2025) FS: PFYD-TQ4

↑ Gå til toppen

Søg i denne blog

Gudrun og Henrys Slægter