Gudrun Yde Jespersen
Gudrun Yde Jespersen
Damefrisør med egen forretning, som hun drev fra hjemmet på Frede-Bo.
2/2 Gudrun Yde Jespersen. Født den 17. november 1915 i Hundborg Sogn,
Thisted Amt. Hendes forældre er Slagtermester Jens Peter Jespersen og Ane
Sørensen Yde. Hun blev gift med Ole Henry Kristensen den 15. november 1936 i
Hundborg.
Gudrun er uddannet damefrisør og driver sin forretning fra hjemmet på
Frede-Bo i Hundborg. Da familien flytter til Thisted tager hun
rengøringsarbejde på DLG.
- Ane født 13. februar 1938
- Poul født 10. april 1940
- Henning født 6. marts 1943
- Steen født 6. oktober 1944
- Birthe født 6. november 1946
- Helge født 24. juli 1949
- Jens Peter født 8. februar 1951
|
| 2/2 Gudrun Yde Jespersen |
Jens Jensen Yde (1661-1731) er optaget i "Slægten Yde : Jens Jensen Yde, 1809-1886, ejer af Ydesminde og Kirkegård i Hundborg sogn, hans forslægt og efterkommere med bidrag til slægterne Yde, Kirk, Fink og andre thybo-slægters historie" og netop denne Ydeslægt kan føres flere hundrede år tilbage i tiden - Link
Gudruns Erindringer
Mit navn er Gudrun Yde Jespersen, født i Hundborg 15-11-1915 – mine forældre er Ane Yde Sørensen, født i Stagstrup den 11-1-1878.
Min mors forældre var Jens Yde og Karen Christensdatter. Min bedstemor var født i Villerup så vidt jeg har hørt. Hendes forældre havde efter den tid en ret stor gård. Mine bedsteforældre havde en ejendom højt oppe på en bakke i Stagstrup, så de kunne se ud over fjorden og Vildsund; jeg tror gården hed Kappelgård – men ejendommen er væk for mange år siden.
Min fars forældre hed Niels Ludvig Kristian Jespersen, og Maren Andersen
Skammelsen af Harring. Min far var født i Harring d. 29-1-1880. Da han var
en tvilling, blev de er døbt samme dag, og konfirmeret 1-4-1894 i
Stagstrup Kirke. Det er underskrevet, Rosholm Præstegård 2. maj
1895, Fibiger sognepræst.
Min Fars tvillingbror, som hed Karl, udvandrede til Amerika efter Soldatertiden, som var 5. Dragonregiment, 1. Eskadron Randers. Min Far blev uddannet som Slagter og fik Karl [sendt] til Amerika d. 3. juni 1903.
Bronzemedalje, det var nok flot på den tid. Han blev gift med min mor, som
hed Ane Sørensen Yde. Hun havde plads på kroen i Snedsted. De blev gift
den 28-8-1903 og startede slagterforretning i Snedsted. De fik en søn, som
hed det samme som farfar og 1½ år senere nok en søn, som hed Karl; var
sikkert opkaldt efter tvilling broderen.
Men efter et par år i Snedsted flyttede de til Hundborg, hvor de købte et
hus og begyndte dér som slagter. Der blev så Mary født, 25-12-1909; det
var vist en glæde uden lige at få en lille pige.
Jeg kan huske fortalt, at den dag var der kommet en stor rotte, som uddeleren og far og smed Hundahl havde deres tur med. Det var meget livlige unge ægtepar som byggede Hundborg op med forretninger. Der var ret øde, da mine forældre flyttede dertil; det er hvad de fortalte. Min fars forældre boede da i Hundborg til sidst; hvor mange år ved jeg ikke, men det var huset nr....
Min Bedstefar døde på en tragisk måde. Han var Juleaftensdag gået til Thisted. Han var en slags uldkræmmer, men da han skulle hjem til Hundborg igen, var der blevet en slem tæt tåge, og han for vild, og forulykkede i Limfjorden i Dragsbæk, hvor han druknede. Så det blev nok ikke en god Juleaften for familien.
Jeg kan ikke huske min farfar, men jeg kan huske, vi havde et billede af
ham, hvor han var fotograferet sammen med os 5 børn, hvor jeg sad på min
bedstefars skød som 2-årig. Jeg ved ikke hvor billedet er; måske Moster
Aja havde det. Fars forældre er begravet på Hundborg Kirkegård. Graven er
sløjfet for mange år siden, men jeg kan godt huske den. Det er tæt på mine
forældres grav.
Mine forældre fik 6 børn, 3 piger og 3 drenge. Vi voksede op i gode kår.
De første 5 født i samme hus. Så lod min far et hus opføre ved siden af,
og flyttede så derind med forretningen, da jeg var 6 år. Jeg kan lige
huske det. Så byttede han med en mand som hed Jens Mogensen, og flyttede
forretningen dertil. Der hørte et landbrug til, som far han drev med en
karl eller to.
Han var handelsmand af de rigtig gode. Jeg tror han har haft det meste af jorden i Vest-Hundborg; og der hvor der er Sportsplads, var også vores. Jeg kan huske køerne græssede der, hvor det det gamle kommunekontor har været. Han var med til at få oprettet Dybdalsgave. Far var sådan set Sportsmand. Jeg kan huske han gik på jagt, til gymnastik, løb på skøjter og var med i meget. Han var god ved mange mennesker. Der var mange fattige folk dengang, jeg var barn. Jeg kan huske de kom, om han ikke kunne hjælpe dem, så havde han svært ved at sige nej. Men overholdt de så ikke aftalen, var det svært at komme igen. Jeg kan se hans tegnebog foran mig, en rigtig tyk bog i rigtigt læder.
Vi havde mange gæster i mit hjem; det var meget gæstfrit. Der var næsten
ingen som gik derfra uden at have drukket kaffe med pålægsmadder; det var
ikke mange som fik det til hverdag.
Far var med i mange bestyrelser. Jeg kan huske blandt andet slagternes
foreningen og mange andre og blev Sparekassedirektør i Hundborg
Sparekasse.
Jeg husker, da vi var blevet gift og jeg var i Thisted Bank og skulle
betale nogle penge; det var Direktøren jeg snakkede med. Han så på mig, og
så sagde han: "Er du så en datter af slagter Jespersen"? Det måtte
jeg da sige ja til. Han blev så flink. Så sagde han ”Ja, Jespersen er en god ven af banken”.
Han var en god far. Hver søndag morgen kom han ”Er der nogen som vil med i Kirke i dag?" Hvis vi ville, blev han glad, men ellers gik han bare selv; næsten hver søndag.
Mine forældre var grundtvigianere og deltog meget i alt det, der foregik, både i Thy og på Mors. Det var nok Valgmenigheden i begyndelsen, og jeg tror, de var slået sammen. Jeg kan huske flere gange, vi var kørende i jumpe, når vi skulle til møde på Mors; vi skulle sejle over ved Vildsund. Jeg kan huske en gang, hesten ikke var så glad for det. Da vi så skulle op ad bakken på Mors-siden, var den ikke glad for det; den tog nogle rundture med os. Jeg var bange, men vi kom da hjem igen i god behold.
Jeg mener, der blev uro i menigheden (så blev de skilt) og mine forældre
kom til at høre til Vestervig Kirke, hvor Kristian Anker Møller blev
præst. Til sidst blev det lavet til en frimenighed, hvor præsten kom til
at bo i Thorsted. Det blev så Kristian Anker Møller, som gik over til
frimenighedspræst.
Moster Aja gik til præst i Vestervig og jeg i Thorsted. Det var hver onsdag [efter] kl. 5 og torsdag kl. 9. Det var fordi, at eleverne kom langvejs fra. Jeg fik en ny cykel, og kørte sammen med Poul Vestergaard fra Ny Raastrup, og der kom en pige fra Årup, Rigmor Baltsen og fulgtes med os. Men hun sov i Thorsted om natten sammen med flere andre. Hvis det regnede, så kørte min Far med os, da havde vi fået bil. Det var en Ford coupé vogn, helt ny. Så kom Poul også op at køre; det var en dejlig tid. Vi var, som vi alle var i familie. En af pigerne, som hed Rigmor Skårup og var fra Thorsted, som jeg besøgte nogle gange; de havde en gård; døde som 16-årig af hjernebetændelse. Jeg var med til hendes begravelse. Og en af drengene, som hed Harald Visby, faldt som 15-årig ned i forældrenes lade og var dræbt. Det gjorde et stort Indtryk på mig.
Jeg har haft en meget tryg barndom. Min bedste veninde var Else Rask. Hun
var adoptivdatter af Kirsten Rask, som drev Hundborg Gæstehjem og flyttede
derfra og blev bestyrer af Telefoncentralen. Else blev dygtig til at passe
centralen, så det fik jeg selvfølgelig også lært. Else havde orgel, så hun
spillede og jeg sang. Jeg husker yndlingsmelodierne var: "Du spørger min Dreng" og "Lette bølge, når det blåner", ”I skovens dybe stille ro”.
Vi var næsten altid sammen. Vi legede også meget med Gerda Buus og jeg har
leget rigtig meget hos Buus. De havde jo en privatklinik, der blev, hvor
Aldershvile var og nu er udbygget til Hjem for Psykisk Syge.
Vi besøgte tit vores lærerinde frk. Dalgård. Hun havde en radio, hvor vi skulle have høretelefoner på for at høre. Det var primitivt, men at man kunne høre folk snakke inde fra Kalundborg, Københavns Radio. Det var helt uvirkeligt, så det var noget stort at få lov til.
Jeg kan da også hente køerne alene, 6 stk., som græssede nede ved Missionshuset. De skulle lænkes sammen, og jeg trak dem gennem byen, men de var rolige. De gjorde ingen modstand. Det var ikke noget jeg skulle, men syntes bare det var sjovt.
Min Skole var 4-klasset; vi gik 4 hele dage om ugen i vinterhalvåret, og
onsdag og lørdag formiddag om sommeren. De fleste af mine klassekammerater
var ude at tjene hos fremmede, ellers skulle de hjælpe til hjemme. Mange
havde 3-4 kilometer at gå til skole. Jeg var privilegeret; jeg havde ikke
mange trin og Else og Gerda lige så.
Jeg kan godt i dag forstå, at mange børn var misundelige på os, men det
tænkte man ikke videre over dengang. Jeg kunne nå hjem i frikvartererne,
og der var altid nogen som gerne ville med mig; så vankede der et stykke
mad med pålæg, det var guf for de fleste.
Men jeg fik en lillesøster, da jeg var 7 år. Hun var alletiders søde unge
med brune krøller. Da boede vores Bedste hos os (Mormor), så jeg tror
ingen børn er blevet passet som Karen Margrethe, kaldet Kanna.
Jeg tror også Bedste havde et godt hjem hos os. Vi elskede hende alle
sammen. Hun døde, da jeg var 12 år; blev begravet i Stagstrup. Jeg kan
huske vi græd alle sammen. Men min Morfar har jeg aldrig set.
Jeg kan huske Kesse dansede med Bedste ude i køkkenet; hun var over firs år, men hun dansede let som en fjer. Jeg kan se hende; hun havde sort klæde om hovedet og et skørt som svingede og et blåternet forklæde. Hun var også mest glad, tror jeg nok.
Meningen var, at hun skulle bo hos hendes ældste datter, som var hende, vi
kaldet moster fra Tingstrup. Men det gik ikke så godt; hun var ked af at
være der, og så havde min far sagt, at så måtte hun bo hos dem; og der
havde hun det godt; hun har selv fortalt mig det. Hun var så glad for
Peter.
Min mor hed som skrevet Ane. Hun blev kaldt [an dd]. Jeg siger vist ikke for
meget, når jeg siger, hun var et godt menneske. Jeg siger det ikke bare,
fordi det var min mor, men jeg kan huske alle de mennesker, som mor gjorde
godt imod. Var folk syge, var mor der med hjælp, både med mad og midler,
som hun kunne se, der trængtes til. Ingen kunne eller også mange, som skulle
føde; ja, så var det mor, de kaldte på.
Hver søndag var jeg i Asylet med middagsmad, og flere steder i byen. Jeg
kan faktisk lugte maden, når jeg tænker derpå. Det var tit oksesteg og det
blev stegt i en stor stegegryde; uhm...
Gudruns Forslægt.
| 385/512 Jens Jensen Yde (1661-1731) | Maren Madsdatter (1640 - 1708) |
|
v |
|
| 193/256 Mads Jensen Yde (1684 - 1763) | Ane Pedersdatter (1680 - 1715) |
|
v |
|
| 97/128 Jens Madsen Yde (1706-1782) |
Friderica Schmidt (1705-1785) |
|
v |
|
| 49/64 Søren Jensen Yde (1742-1819) |
Maren Jensdatter Svejgaard (1749-1813) |
|
v |
|
| 25/32 Jens Mathias Yde (1773-1852) |
Maren Christensdatter (1772-1805) |
|
v |
|
| 13/16 Søren Christian Jensen Yde (1801-1870) |
Else Kirstine Jensdatter (ca. 1802-ca.1880) |
|
v |
|
| 5/8 Jens Sørensen Yde (1841-1910) |
Karen Kristensen (1843-1925) |
|
v |
|
| 4/4 Ane Sørensen Yde (1878-1937) | Jens Peter Jespersen (1880-1949) |
| v | |
|
2/2 Gudrun Yde Jespersen (1915-2001) |
Kommentarer
Send en kommentar