V JENS JENSEN YDE (1661-1731) - PEDER ECKHOFF (1660-1704)
Bemærk at teksten er hentet fra et andet skrift hvor ahnebrøken viser antal ahner i generationen og nævneren placeringen (omvendt ahnebrøk) og at generationstallet svarer til Anes børn som probander.
1024/961 JENS JENSEN YDE (ca. 1661-1731)
1024/962 MAREN MADSDATTER (ca. 1640-1708)
Fra 1683/84 var Jens Jensen Yde fæstegårdmand i Stagstrup by og sogn, hvor
han havde giftet sig til gården.
Jens Jensen Yde var født ca. 1661 antagelig på Mors som søn af Jens
Jensen og hustru Mette Christensdatter, der begge døde hos sønnen i
Stagstrup.
Han Jens Jensen Yde døde 1731 i Stagstrup, begravet
15. august i sin alders 80. år.
Som Jens Jensen af Sundby blev
han gift 1684 i Stagstrup, trolovet 21. oktober (20. trinit.) 1683 og viet
2. Januar 1684, med (enken) Maren Madsdatter af Stagstrup.
Hun var blevet gift første gang 1668/72 uvist hvor med enkemanden Mads
Knudsen i Stagstrup. Maren Madsdatter, der efter dødsalderen var født ca.
1640, var datter af den Kirsten Christensdatter, der som "Mads Knudsens
kones moder" døde i Julen 1681 i Stagstrup, hvor hun blev begravet 3. Januar
1682 (uden aldersangivelse). En bror til Maren Madsdatter var vel den
Christen Madsen, der i 1672 og 76 boede i henholdsvis Stagstrup og Sned
sted, da han var fadder til Marens børn.
Hun Jens Jensen Ydes
hustru af Stagstrup Maren Madsdatter døde 1708, begravet 8. Juli i sin
alders 68. år mindre 1 måned og nogle dage.
Mads Knudsen, der var
født omkr. 1640(?), døde 1683 i Stagstrup, begravet i april. Han var blevet
gift første gang 10. september 1665 (16. trinit.) i Stagstrup med Maren
Nielsdatter, der døde 1668, begravet 4. Juni (uden aldersangivelse). Derpå
blev Mads Knudsen gift anden gang 1668/72 med Maren Madsdatter, der altså i
sit andet ægteskab blev stammor til Yderne fra Stagstrup.
Børnene fra disse ægteskaber var: Mads Knudsen og Maren Nielsdatters
søn:
1 Poul Madsen, 1667 1747, bosat i Abildgård i Grurup sogn. Gift
med Maren Mogensdatter, død 1712. Mads Knudsen og Maren Madsdatter fik
børnene:
2 Maren Madsdatter, født 1672, død samme år.
3 Maren
Madsdatter, født ca. 1674, død 1727. Gift første gang 1705 med Mads Nielsen,
født 1660 i Skjoldborg, død 1711 i Stagstrup, hvor han var selvejergårdmand;
han var søn af Niels Jespersen, bosat i Skjoldborg og senere i Stagstrup, og
hustru Anne Laursdatter. Gift anden gang 1712 med Mads Ovesen, ca. 1674
1729, der overtog gården i Stagstrup. Maren Madsdatters yngre halvbror Mads
Jensen Yde nævnes 1711, 1717, 1727 og 1732 (1) som formynder for Marens
ældste søn Niels Madsen, født 1706, der i 1732 var i Aalborg og udtrykkelig
kaldte Mads Yde for sin morbror.
4 Gertrud Madsdatter, født 1676, død
samme år.
5 Gertrud Madsdatter, 1678 1763. Gift 1701 med Niels
Nielsen, ca. 1667 1719, gårdmand i Stagstrup.
6 Anne Madsdatter, født ca. 1679, død 1690 (måske identisk med søsteren
Karen).
7 Karen Madsdatter, født 1680 (måske den Anne, der døde
1690?).
Jens Jensen Yde og Maren Madsdatter fik kun:
8 512/481
Mads Jensen Yde, født 1685/86.
Jens Jensen Yde overtog ved
giftermålet 1683/84 den halvdel af præsteembedets anneksgård i Stagstrup,
som Maren Madsdatters første mand Mads Knudsen (2) havde haft i fæste. Hele
anneksgården nr. 24 i Stagstrup, hvoraf Simon Thomsen, død 1704, havde den
anden halvdel i fæste, fik ved matrikuleringen 1688 (3) sit hartkorn
forandret fra 8 tdr. 4 skpr. til 10. tdr. 3 skpr. 1 fjkr. 1 alb. Gårdens
gamle hartkorn på 8 1/2 td. var i 1664 (4) udregnet efter den årlige
landgilde på 8 tdr. byg og 1 svin til præsten, samt 8 tdr. havre til
herregården Irups ejer.
I 1690 (5) oplyste sognepræsten bl.a., at
der ved hele anneksgården, der bestod af tre huse, nemlig en råling, en lade
med en stald ved enden og et fæhus, årligt blev sået 10 tdr. byg, 1 td. rug
og 20 tdr. havre. I korntiende svarede fæsterne Jens Jensen og Simon Thomsen
tilsammen 5 tdr. korn.
Udover de godt 5 tdr. hartkorn af
anneksgården, hvoraf sønnen Mads Yde i 1704 giftede sig til fæstet af den
anden halvdel med Simon Thomsens enke, drev Jens Yde endnu et par
gårdsparter i Stagstrup. Sammen med Mads Knudsens enke overtog han 1683/84
fæstet af halvdelen af gård nr. 14 i Stagstrup (6), der ved matrikuleringen
1688 (7) fik det sam lede hartkorn forandret fra 6 1/2 td. til 3 tdr. 5
skpr. 3 fjkr. 2 alb., hvoraf Jens Yde altså drev 1 td. 6 skpr. 3 fjkr. 2 1/2
alb. hartkorn. Gården var en såkaldt kirkegård, idet gårdens
bondeskyld (3 tdr. 3 skpr. 2 fjkr. 1 1/2 alb. hartkorn) tilhørte Stagstrup
kirke, mens herligheden (2 skpr. 1 fjkr. 1/2 alb. hartkorn), tilhørte
privatpersoner. Af kirkens regnskab (8) fremgår, at Jens Jensen og Christen
Madsens enke Anne Pedersdatter i årene 1687 91 tilsammen svarede 6 tdr. byg
til kirken. 1695 havde salig Anne Pedersdatters halvdel været øde i et år,
mens Jens Jensen kun havde afleveret 2 tdr. af sin halvdels 3 tdr. korn.
1697 og 98 nævnes Jens Jensen Yde som svarende 3 tdr. byg af sin halve
gård.
Vise landsdommer Christian Helverskov til Irup og Oland
købte ved skøde af 20. Juni 1694, læst 26. Juli (9), af Christen Jensen
Falkenberg i Viborg herligheden af den gård (nr. 14) i Stagstrup, som Jens
Jensen Yde og Anne Pedersdatter havde i fæste; deres årlige afgift af
herligheden var et skov svin og 4 tdr. havre. Denne gård, hvoraf de nævnte
fæstere Anne Pedersdatter og Jens Jensen i 1690 svarede 1 td. 2 skpr. i
årlig korntiende til præsten (10), blev først i 1700-tallet fæstet af Bjørn
Hansen i Sundmølle og senere af Christen Laursen Kirk.
I 1690 var
Jens Jensen og Anders Nielsen sammen fæstere af en gård, hvoraf de årligt
svarede 2 tdr. i korntiende til præsten. Denne gård må vist være nr. 20 i
Stagstrup, der i 1688 (11) var fæstet af Søren Madsen, da hart kornet blev
sat til 3 tdr. 3 skpr. 1 alb. Gård nr. 20 angives i 1694 at være øde, men
tidligere beboet af Søren Madsen Malle, da Peder Madsen i Lemvig ved skøde
af 24. Juli 1694, læst 2. august (12), solgte den til herredsfoged i Hassing
herred Villads Poulsen, forpagter af Kovstrup. Ved herredsfoged Villads
Poulsens død 1704 i Gammelbygård i Grurup (13) var ''derpå ingen bygninger,
uden en lade af 2 gulve og 1 lo og ej videre", men Jorden var fæstet af Jens
Jensen Yde; gården vurderedes til 101 rdlr. 3 mk. 12. sk. Senere i 1700
tallet kom gården under Oland og fæstedes af Søren Chris tensen.
Noter:
1 Skifte 1711 efter Mads Nielsen i Stagstrup i Dueholm, Ørum
og Vestervig amters skifteprotokol 1705 20, B.l.A 129,fol.154(sp.158b),
skifte 1717 efter sønnen Mads Madsen, samme protokol, fol.l98, skifte 1727
efter Maren Madsdatter, samme 1720 27, B.l.A 130,fol.220b, samt skifte
1732 efter sønnen Mads Madsen, samme 1728 39, B.l.A 131,fol.240.
2
Dueholm, Ørum og Vestervig amters matrikel 1680, Z.6 l,fol.106, samt
ekstrakten 1686 87 af landmålingen for Hassing og Refs herreder i Rlborg
Stift Amts arkiv, B.O.C 17.
3 Dueholm, Ørum og Vestervig amters
matrikel 1688, Z.9 13,fol.131, samt de to afskrifter af samme, Z.10 1 og
2, henholdsvis fol.75 og 133b.
4 Dueholm, Ørum og Vestervig amters
matrikel 1664, Z.5 3,fol.180b.
5 Stiftsbogen 1690 i Aalborg
bispearkiv, C.1 293.
6 Begge de i 2 nævnte kilder (Z.6 l,fol.105b).
7 Kilde 3, henholdsvis fol.131, 74b og 133.
8 Hassing herreds
kirkeregnskaber 1685 1720 i Aalborg bispearkiv, C.1 755.
9 Viborg
landstings skøde og panteprotokol 1693 94, B.24 658,fol.379.
10
Kilde 5.
11 Kilde 3, henholdsvis fol.131, 75 og 133b.
12 Kilde
9, fol.418b.
13 Dueholm, Ørum og Vestervig amters skifteprotokol
1699 1704, B.l.A 128, fol.256 (261b).
1024/965 WILHELM SCHMIDT (ca. 1636-1698)
1024/966 KIRSTEN SØRENSDATTER RAVN (ca. 1642-1710)
I 1666 var Wilhelm Schmidt barber i Skanderborg, hvorefter han blev
regimentskirurg eller feltskær; i 1670'erne var han med sin familie delta
ger i felttoget til Pommern i den såkaldte Skånske krig 1675-79. Fra senest
1679 bosatte han sig som barber, bartskær og praktiserende kirurg i Aalborg,
hvor han forblev til sin død. Fra senest 1683 boede han i sin egen gård i
Bispensgade.
Vilhelm eller Willum (Willom, Willem), som han til
daglig kaldtes var født ca. 1636 (måske
12. juni 1636)
; hans efterladte bogsamling tyder afgjort på, at Schmidt var tysk af
fødsel.
Wilhelm Schmidt, bartskær, døde 1696 i Ålborg og blev
begravet 15. februar i Budolfi kirke, 61 år 8 måneder 3 dage gammel.
Han
Wilhelm Smit, barber i Skanderborg fik 11. oktober 1666 (1) kgl. bevilling
til at måtte vies uden foregående trolovelse og lysning til Kirsten
Sørensdatter; bevillingen var udstedt til Sjællands biskop Hans Svane, hvor
for vielsen antagelig fandt sted i København kort efter.
Kirsten
Sørensdatter Ravn, Raun eller Raffn var født ca. 1642 i København som datter
af Søren Hansen Ravn (Raffn) og hustru. Som ung pige holdt Kirsten
Sørensdatter kristenhuen i 1664, da hendes søstersøn Niels Johansen (Asch?)
blev døbt i Vor Frue kirke.
Kirsten Sørensdatter, salig Willem
Schmits bartskærs (efterleverske), døde 1710 i Ålborg og blev begravet 25.
april i Budolfi kirke, 68 år gammel; dødsdatoen var ifølge skiftet 18.
april.
Kirsten og Wilhelm Schmidt fik syv levedygtige børn; de
fire yngste var født i Aalborg og til dem sørgede forældrene for fine
faddere. Både biskop Mathias Foss og efterfølgeren Henrik Bornemann, samt
medlemmer af deres familie nævnes som faddere, men bispegården lå også lige
over ga den. Desuden sognepræsterne ved både Budolfi og Vor Frue (Ramløse og
Reen berg) eller deres hustruer, et par af rektorerne ved katedralskolen, en
af byens borgmestre og et par rådmænd nævnes. Desuden dr. Niels Jespersen og
hustru, som vel var Schmidts konkurrent/kollega i byen. Børnene var:
1
512/483 Wilhelm Schmidt, født 1670/71 i Skanderborg.
2 Clemens Schmidt
(2), født 1670/71 i Skanderborg, tvilling med 1, død 1723 i Bergen, student
1689 fra katedralskolen i Aalborg, cand. teol. 1691, mag. 1696, sognepræst i
Hårlev og Himlingøje på Sjælland 1696 1716, provst i Bjæverskov herred fra
1709, samt biskop i Bergen 1716 23. Gift 1697 med Dorothea Marie Giessing,
død 1746.
3 Christopher Otto Schmidt (3), født 1676 i Pommern(?), død
efter 1710. Han blev student 1699 fra Aalborg, hører i Sæby 1700 01,
baccalaur 1702 og nævnes 1704 som fadder hos Wilhelm i Thy; han boede 1710 i
København
4 Søren Schmidt (4), født 1679 i Aalborg, død efter 1711.
Han blev student 1699 fra Aalborg, baccalaur 1700, hører i Slagelse 1700 og
1701, hører og kantor i Aalborg 1704 11.
5 Jørgen Schmidt (5), 1681
1755(?), student 1702 fra Aalborg, nævnes 1705 som fadder hos Wilhelm i Thy,
opholdt sig i 1710 som hører i Christians sand i Norge og var fra 1729
kapellan i Fåborg og Djernisse på Fyn til 1741, da han blev afsat. Gift med
Pouline Bloch, født 1700, datter af Hans Andersen Bloch, sognedegn Trøstrup
Korup og Ubberud, senere sognepræst ved Sankt Knuds kirke i Odense, og
hustru Karen Nielsdatter.
6 Anne Schmidt, 1686 1761 (6). gift 1703 med
Gottfried Ludvig Thym (Thim), død 1746, regimentsfeldskær og kirurg i Ålborg
fra i702.
7 Christian (døbt Christen) Schmidt (7), 1689 1758, student 1708 fra
Aalborg, opholdt sig 1710 i Christianssand i Norge, byfoged i Aalborg 1717
29 og derpå prokurator sst. Gift første gang 1719 med Martha Hofmester, ca.
1692 1719. Gift anden gang 1722 med Ida Margrethe Hybertz, 1702 1776, datter
af Jacob Otto Hybertz, købmand og rådmand i Aalborg, og hustru Mette Gregers
datter Garver.
Wilhelm Schmidt (Schmit) var ved giftermålet 1666
barber i Skanderborg, hvor han snart efter fik ansættelse som
regimentskirurg (8). Da den danske hær under den såkaldte Skånske krig 1675
79 i efteråret 1675 besatte det dengang svenske landskab Pommern (nordlige
Østtyskland) fulgte regimentsfeltskæren med sammen med familien; og
tvillingsønnerne Clemens og Wilhelm fik deres første skolegang i Lübeck og
senere i Rostock. Her i Pommern fødtes vel parrets tredje søn Christopher
Otto ca. 1676. Efter at Schmidt havde taget sin afsked fra hæren, flyttede
han senest 1679 til Aalborg, hvor han boede i Budolfi sogn ved sønnen Sørens
fødsel nævnte år.
Efter fuldmagt fra Mikkel Wittrup, dateret Årupgård 2. november 1683 og
købekontrakt af samme dato, fremkom Iver Pedersen Vester 5. november samme
år (9) på Ålborg byting og tog i hånd mester Wilhelm Schmit, barber og
kirurg i byen, og tilskødede ham den ejendom i Bispensgade (på søndre side)
mellem Mikkel Wittrups hovedejendom, som Jørgen Böhm beboede, og byfogeden
Laurids Svendsen (Hvid)'s ejendom. Det nævnes, at ejendommen, der strakte
sig ned mod klostret (Helligands kloster), på Wittrups foranstaltning havde
fået vand indlagt fra åen (Vesterå, der krydsede Bispensgade vest for Jørgen
Böhms iboende gård). Denne ejendom, nr. 19, udgør nu sammen med den vest for
beliggende Böhms ejendom, nr. 21, henholdsvis østre og vestre halvdel af
"Magasin Skjødt & Mouritzen" (1963).
Som ejer af huser 13
bindinger og 2 loft højt skulle Schmidt være en estimeret mand, hvad også de
fine faddere kunne tyde på; men skifterne efter både ham og enken i
henholdsvis 1698 og 1710 viser, at det stod skidt til hos den gode
kirurg.
10. marts 1698 (10) afholdtes skifte efter den ærlige,
agtbare, velfornemme og kunsterfarne, nu salige mester Wilhelm Schmit,
fordum borger, kirurg og indvåner i Ålborgs Bispensgade, mellem hans
efterladte hustru, den Gud og dydelskende dannekvinde Kirsten
Sørensdatter, hvis lavværge var Jacob Panck, og børnene:
1 Mag..
Clemmen Willumsen, sognepræst i Harlev.
2 Hr. Willum Willumsen,
sognepræst i Harring.
3 Christopher Otte Willumsen i 21. år,
4 Søren Willumsen i 19. år,
5 Jørgen Willumsen i 17.år,
6
Christen Willumsen i 9. år, alle fire i den latinske skole i Ålborg.
7
Anne Willumsdatter i 12. år.
Boets effekter blev vurderet til 629
sldlr. 6 sk., hvortil der kom udestående fordringer til godt 36 sldlr.; men
da passiverne bl.a. en del obligationer beløb sig til 948 sldlr. 2 mk. 2
sk., blev der intet at arve, men enken forblev dog i huset.
sldlr. mk.
sk.
Selve ejendommen på Bispensgades sydside blev vurderet til 320 0
0
Kirurgens imponerende garderobe blev vurderet således:
1 sort klædes kjole med gammelt gråværk under 4 2 0
1 brun klædning,
kjole og bukser 12 0 0
1 gammel brun klædes kjole med gammelt foer
under 2 2 0
1 par violette skindbukser 1 2 0
1 par gamle sorte
klædes bukser 0 1 0
1 blå stoffes brystdug 1 2 0
1 gammel rød
bunden trøje med tinknapper 0 2 0
1 brun skindpels med tinknapper 0 3
0
1 gammel grå rejsekjole med lammeskinds underfoer 1 0 0
1 gammel grå stoffes kappe 3 0 0
1 gammel grå klædes kappe 1 2 0
1 par brune klædes halværmer med sølvgaloner 1 0 0
1 barchent kasket
med små sølvgaloner omkring 2 0 0
1 par brune strømper 0 3 0
1 par
grå islandske strømper 0 2 0
1 par brune do. 0 1 8
1 par
trådstrømper 0
3 par lærreds strømper 0 2 0
1 sort hat med
hattebånd 1 2 0
1 do. 0 3 8
1 do. 0 1 8
1 hattefoer 0 3 0
1 par gamle
strømper 0 0 10
1 gammel rød klædes pramiselle 0 0 4
1 læder do. 0
0 6
1 gammel sort polsk lue med fløjlspuld 0 1 4
1 gammel do. 0 0 12
1 nathue med små sølvsnore på 0 1 8
1 stribet bostes(?) do. med nathat
0 2 0
1 hvid lærreds do. 0 1 0
1 gammel kattuns do. 0 0 4
1
blå og hvid trådskærf 0 2 0
1 foret nathue 0 0 12
4 kalotter, den
ene ny 0 3 0
1par forede handsker 0 1 12
1 par sorte handsker 0 0
12
1 par hvides klædes forede vanter 0 0 12
1 par gamle sko o 3
0
2 par gamle do. 0 2 0
1 par gule safians tøfler 1 0 0
1 par gamle do. 0 2 0
Derpå følger afdødes arbejdsredskaber, samt hans
våbensamling:
Den salig mands skærtøj og gevær:
1 skærfor med 4
rageknive, som tillige med huset er beslaget med sølv,
2 sakse, 1
spejl og 2 kamme 9 0 0
1 skærfor med messingbeslag og 2 knive 1 0 0
1
skærtaske med 2 rageknive 1 0 0
1 lancetfor med 6 lancetter og 4
sletter(?) udi
med åreladebånd til 2 0 0
1 bindtøj af messing med
saks og nogle instrumenter udi 0 3 0
1 blik do. med nogle instrumenter
i 0 1 0
1 gammel forbindkiste, beslagen med messing 0 0 6
1 Jern
do. 0 0 10
1 lidet blikskrin med rum i til salve 0 0 8
1 fontenet
lade 0 0 12
2 bensave 1 3 0
2 mundskruer 0 0 8
1 abeiser(?) 0
0 8
3 plasterspader 0 0 8
1 par bortisser(?) 0 1 0
4
tandtænger og 1 pilechan(?) 0 2 0
1 sprøJte med 3 rør 0 1 0
8
oliesten 0 0 12
1 messing tobaksdåsebog(?) 0 0 4
23 store
firkantede flasker 1 1 12
4 store bouteillier 0 1 8
2 store og 2
små sylteglas 0 1 0
1 slump små glasflasker 0 0 6
1 stor del
krukker 0 1 0
1 stort blåbroget hollandsk krus 0 0 8
1 skuffe med nye krukker 0 0
12
1 skuffe med nogle små glasflasker 0 0 8
1 liden sigte 0 1 0
1
kårde med sølvfæste og dasker 6 0 0
1 liden kårde med messingfæste 0 1
8
1 spanskrør med valbirksknap på 0 3 0
2 flindte fyrtøj 0 2 0
1
gøngebøsse 0 2 0
1 par fyrpistoler 0 2 0
1 stor elfenbensskaftet
kniv med sølvring om 0 0 12
1 par hjortetaks knive 0 0 12
1 par
elfenbens knive med nagler på skafterne 0 1 0
1 par sortskaftede knive
0 0 10
1 par hornskaftede knive med sølvringe 0 1 0
1 par
hjortetaks foldeknive med sølvbeslag 0 1 0
1 par Jern foldeknive 0 0
12
1 elfenbens pennekniv 0 0 6
1 hollandsk sten skærebækken 0 0
8
14 træbøsser 0 1 1?
Den afdødes bogsamling bestod af 68
numre eller værker, hvoraf størstedelen var på tysk og omhandlede medicinske
og kirurgiske problemer. Samlingen, der også indeholdt en del religiøse
bøger, rummede tillige enkelte latinske værker, men kun få danske. Af de
dyreste kan nævnes en tysk bibel til 1 sldlr., 1 tysk forklaring over
evangelierne til samme pris, samt dr. Simon Paullis urtebog (på dansk),
ligeledes til 1 sldlr. Denne urtebog (Flora danica) indeholdt tavler med de
forskellige urter, samt forklarende oplysninger om urternes anvendelighed i
medicinsk henseende.
I ejendommen nævnes der foruden patientstuen
stuen til gaden, overstu en, kammer ved overstuen, samt selvfølgelig køkken
og bryggers m.v. I stalden stod en gammel malkeko til 3 sldlr.
Enken
underskrev selv skiftet som Kirsten, sl. Wilhelm Schmidts, men an vendte sin
afdøde mands signet med våben. Øverst ses hjelmtegnet vesselhorn med seks
oddet stjerne imellem flan keret af afdødes initialer W.S. Selve skjoldet
prydes af en kugle, hvor under den seks oddede stjerne igen er anbragt; fra
stjernen ligesom stråler to palmeblade(?) skråt op langs skjoldets sider.
På 30. dagen efter dødsfaldet afholdtes 20. maj 1710 (11) skifte efter
den Gud og dydelskende matrone, salig Kirsten Sørensdatter Raun, afgangne
mester Wilhelm Schmidts forrige kirurg her i staden (Aalborg) hans
efterlever ske i Bispensgade, død 18. april. Arvingerne var de fem dalevende
sønner Clemens, Christopher Otto, Søren, Jørgen og Christen Schmidt,
datteren Anne, gift i Aalborg, samt den afdøde søn Wilhelms ni børn, to
sønner og syv døtre. Ejendommen i Bispensgade, mellem byfoged Laurids
Svendsens hovedgård på østre og Anders Christensen Farvers iboende ejendom
på den vestre side, var 2 loft høj, 13 bindinger langt og strakte sig ned
mod Klosterrenden; dens værdi blev sat til 300 sldlr. Af rum nævnes der:
Salen over storstuen, salen, storstuen, lillestuen, gangstuen, svendenes
stue, køkkenet og kælderen.
Den afdødes gangklæder blev vurderet
således:.
sldlr. mk. sk
1 sort crepe de Corses(?) kjole og skørt 4
2 0
1 sort blommet taftes forklæde 0 0 4
1 brun saxes kjole,
underforet med hvidt 1 2 0
1 hvid stribet trøje 0 0 12
1 brunt
hjemmegjort skørt 0 1 0
1 grå do. 0 0 12
1 kattuns natmantel med
trykket 0 1 8
1 sort flonels skørt(?) 1 0 0
1 gammel mårs muffe 0
0 8
Aktiverne vurderedes til 441 sldlr., men passiverne bl.a.
obligationgæld fra mandens tid beløb sig til 774 sldlr. Boets ejendele blev
stillet til offentlig auktion, hvor naboen, byfoged Laurids Svendsen købte
ejendommen for 402 sldlr.; hele auktionen indbragte 538 sldlr., hvortil
andre værdier kom, så de samlede aktiver kom op på 559 sldlr. 14 1/3 sk.,
men der kunne stadig intet blive at arve.
Noter:
1 Kancelliregistranter i Personalhistorisk Tidsskrift, 6 2,
1911, s. 271.
2 Ehrencron Müllers Forfatterlexikon, bd. 7, 1929, s.
246.
3 A. H. Nielsen: Embeds og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879 80,
s. 337, samt tillæg III, 15, Bircherods dagbøger i Personalhistorisk
Tidsskrift, 9 3, 1930, s. 90 og 100.
4 Kilde 3a, Hundrups
Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole, 1861, s. 45.
5 Kilde 3a,
Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 333.
6 Kilde 3a, s. 316 17
og 337.
7 Kilde 3a, s. 173, 338, samt tillæg II, 8.
Kilde 3a,
s. 337, samt kilde 2.
9 Aalborg tingbog 1682 85, B.37 34,fol.85,
samt Kr. Værnfelts af Bispens gades saga i Fra Himmerland og Kjær Herred,
1963, s. 11 12.
10 Originale skiftebreve fra Aalborg 1698, B.37
563,nr. 311. 11 Samme 1710, B.37 575,nr. 519.
1024/967 JOHAN NIELSEN (ASCH?) (født senest 1635-1698/1704(?)
1024/968 MAREN SØRENSDATTER RAVN (født senest 1640-1713)
Fra 1659 til 1690'erne var Johan Nielsen brygger på Vestergade i Vor Frue
sogn i København.
Johan Nielsen, der ikke selv ses nævnt med
tilnavnet Asch, hvorimod sviger sønnen Wilhelm Schmidt, se ane 10 11, altid
nævner sin kone og svigerinde med tilnavnet Asch, var født senest 1635. Han
må være den bryggersvend Johan Nielsen, der nævnes 6 april 1657 (1) som
tjenende hos Anne, salig Hen rich Jensens i Brolæggerstræde i København; han
var da forlover for sin brorsøn Jens Rasmussen, født på Christianshavn, der
da kom i possementmagerlære for seks år. Efter dette havde Johan Nielsen
altså en bror Rasmus, der i 1640'erne var bosat på Christianshavn.
Brorsønnen Jens Rasmussen var vel identisk med den Jens Rasmussen,
possementmager på Sankt Nicolaj kirkegård, der i 1673 nævnes som fadder hos
Johan. Og Jens' bror den Thomas Rasmussen, possementmager i Hyskenstræde,
der nævnes samtidig. Thomas nævnes for øvrigt også 166B som fadder til
Johans søn Thomas, ligesom Sophie, Thomas Possementmagers i Hyskenstræde, i
1670 stod fadder til Johansdatter Else. Jens Rasmussen, possementmager,
ejede 1681 1718 (2) den nuv. Østergade nr. 53 (Øster Kvarter 9l. nr. 27).
Johan
Nielsen Brøger levede endnu 1698, men døde vel før 1704, da hans kone var
flyttet til Thy.
Han blev gift senest 1660 med Maren Sørensdatter
Ravn, der var fra København.
Hun var født senest 1640 i København
som datter af Søren Hansen Ravn (Raffn) og hustru; dette anepar omtales som
ane 42 43, idet ane 10 11 jo var søskendebørn.
Hun Maren
Sørensdatter Ravn flyttede på sine ældre dage op til datteren Else i Thy,
hvor hun nævnes 1704, 1705 og 1707 som fadder. Hun boede vel sammen med
datteren Catrine Asch hos svigersønnen i præstegården Rosholm i Harring
sogn; men da svigersønnen døde 1708, flyttede Maren vist til Harring by og
sogn, hvor hun døde. Hun salig mag. Schmidts efterladte enkes moder døde
1713, begravet 9. december (uden aldersangivelse).
Maren og Johan Nielsen fik tolv børn:
1 Niels Johansen, født
1660.
2 Karen Johansdatter, født 1661.
3 Mette Johansdatter,
født 1662.
4 Niels Johansen, født 1664; han var måske den barber Niels
Johansen Ask, der i 1701 boede i København (3).
5 Jørgen Johansen,
født 1665.
6 Joen Johansen, født 1666.
7 Thomas Johansen, født
1668.
8 Frederich Johansen, født 1669.
9 512/484 Else
Johansdatter (Asch), født 1670,
10 Catrine Johansdatter (Asch), født
1672; hun nævnes 1695, 1704 og 05 som fadder hos søsteren Else i Thy.
11 Abraham Johansen, født 1673, tvilling med 12.
12 Sara
Johansdatter, født 1673, tvilling med 11.
Johan Nielsen var som
nævnt bryggersvend 1657 hos enken Anne, der drev sin afdøde mand Henrich
Jensens bryggeri (4) videre i Brolæggerstræde (den øst lige halvdel af nuv.
hus nr. 13). Som brygger erhvervede han sig 1659 (5) en bryggergård på
Vestergade, nem lig Vester Kvarter nr. 232 (inkl. 142 og 143), der dengang
lå mellem Vestergade og Ll. Sct. Clemensstræde; grunden ligger nu mellem
Vestergade og Frederiksberggade vest for Kattesundet. Senere solgte han nr.
142 fra, men måtte efter dom af 9. Juni 1698 afstå ejendommen til Justitsråd
Peder Worm, der videresolgte ejendommen 1702 til brygger Niels Christensen
Fussing. I Københavns grundtakst 1661 (6) anføres Johan Nielsen Brøgers gård
med to våninger vurderet til 500 dlr. 166& (7) vurderedes gården til 400
rdlr. Men desuden ejede Johan Nielsen en mindre ejendom Ll. Færgestræde til
250 rdlr.; han var vel også identisk med Johannes Nicolaj, brøgger, der da
ejede en gård i Brolæggerstræde til 350 rdlr. (8).
15. marts 1671 (9) var Johan Nielsen, borger og brygger i København,
forlo ver for læredrengen Niels Jensen fra Sdr. Halland, der da kom i
murerlære. I en retssag mellem Johan Nielsen og Peder Resen, der blev pådømt
ved Højesteret 27. november 1680, mistede han sit borgerskab og næringsbrev;
men 15. Januar 1681 (10) blev Johan Nielsen, borger og brygger, benådet af
kongen.
Gården på Vestergade blev i grundtaksten 1689 (11) nedsat
fra 400 til 340 rdlr. I indkvarteringsmandtallet 1694 nævnes Johan Nielsen
som ejer af ejendom men Vester Kvarter 232, der i 1701 nævnes som
admiralitetsråd Peder Worms gård; i 1708 tilhørte den Niels Christensen
Brøger og vurderedes til 350 rdlr. Bryggergården benævnes 1706 11 (12) som
Niels Christensen Fussings gård, men tilforn Johan Nielsens.
Højesteretsdommen
fra 1680 havde baggrund i de "frivillige tvangslån", som kongen og staten
optog hos borgerne i anledning af Christian V's Skånske krig 1675 79.
1689 (13) holdt Peder Resen, præsident (overborgmester) i København,
et møde med bryggerne om at formå dem til at yde 500 læster øl til søetaten.
Ved denne lejlighed nægtede bryggeren Johan Nielsen at deltage, da han selv
behøvede penge til sine børns skolegang, og kom derved i en strid med
oldermanden, som Resen søgte at bilægge, idet han bad ham give denne hånden
og bede om forladelse, men Johan Nielsen ved store eder og bander nægtede at
gøre det, vendte sig om, murrede, bortløb og brugte adskillige ord som
"djævelen farer udi den, der gør og beder om forladelse". Han blev nu
stævnet på rådhuset for de penge, han ikke ville yde sammen med de andre,
men han lagde sag an mod Resen, der tilbød ham forlig, hvis han ville bede
ham og oldermanden om forladelse, og da han ikke ville, stillede Resen kun
den betingelse, at han skulle forpligte sig til at være rolig i lavet og
ikke genstridig til hans majestæts tjeneste, men han svarede: "Jeg skal før
sætte 100 rdlr. derpå, før end jeg imod sådant mig tilføjet spot og uret
skulle give gode ord og afved dertil". Han dømtes nu ved Højesteret til at
have sin lavsrettighed forbrudt, mistet sit borgerskab, gøre præsidenten
afbigt, betale processens omkostninger og give 100 rdlr. til Christianshavns
kirke. 15. Januar 1681 fik han dog benådning på Resens forbøn, idet denne
påtegne de hans ansøgning, at han med hånd og mund på rådstuen havde lovet
herefter ikke at findes så uvillig og trodsig, som han hidtil havde været,
og at det kunne fornemmes, at han havde fattet et bedre sind.
Noter:
1
Possementmagerlavets protokol 1634 1750, fol.353 (Landsarkivet),Anne,
Henrik's i Brolæggerstræde nævnes som fadder 1660 ved det ældste barns
dåb.
2 H. U. Ramsings Københavns Ejendomme 1377 1728, bd. 1, Øster
Kvarter, 1943, s. 38.
3 Indkvarteringsmandtal, Frimands kvarter 68 (Stadsarkivet).
4 H. U.
Ramsings Københavns Ejendomme 1377 1728, bd. 3, Snarens Kvarter, 1945, s.
59.
5 Samme, bd. 4, Vester Kvarter, 1945, s. 28.
6 Kjøbenhavns
Diplomatarium v. O. Ilielsen, bd. 1, 1872, s. 743.
7 Grundtaksten 1668
i samme værk, bd. 2, 1874, s. 820 (samt s. 250 og 816).
8 Kilde 4, s.
66.
9 Murmesterlavets indskrivningsbog for mestre og lærlinge 1623
82,fol.213 (Stadsarkivet).
10 Kjøbenhavns Diplomatarium v. O. Nielsen,
bd. 6, 1884, s. 766.
11 Samme, bd. 3, 1877, s. 692.
12 Politi og
Kommersekollegiets memorialprotokol 1706 11, fol.572 (Stads arkivet).
13
Københavns Historie og Beskrivelse v. O. Nielsen, bd. 5, 1889, s. 118.
1024/969
ENEVOLD IBSEN (født før 1640, død efter 1704)
1024/970 BIRGITTE
NIELSDATTFR (ca. 1633-1698)
Fra senest 1656 til efter 1680 var Enevold Ibsen tilknyttet godset
Børglum kloster i Børglum sogn i Vendsyssel, hvor han fra senest 1665 var
ridefoged, men omkr. 1677 forpagter. I 1688 var han forpagter af Restrup,
hvorpå han fra senest 1697 til efter 98 var forpagter af herregården
Hjermeslevgård i Tolstrup sogn i Vendsyssel. 1702 og 04 var han forpagter af
Bangsbo ved Frederikshavn.
Enevold Ibsen, der var født før 1640,
var af ukendt herkomst. Han var måske beslægtet med den senere adlede
Thisted borgmester Enevold Nielsen Berregaard, hvis halvbrødre Poul Laursen
på Hammelmose og Jacob Holm, præst i Saltum, begge nævnes 1697 1703 som
faddere hos Enevold Ibsens svigersøn Anders Winther på Lundergård i Jetsmark
sogn; disse halvbrødre var præstesøn ner fra Gøl.
Han Enevold Ibsen døde efter 1704, uvist hvor.
Han blev
gift 1657/68 vel i Slagelse med enken Birgitte Nielsdatter, der var enke
efter Christen Pedersen i Slagelse, død tidligst 1657; han be nævnes både
som skomagermester og som borgmester, men om nogen af delene passer, vides
ikke. Birgitte havde i dette ægteskab sønnen Niels Iversen Arrøe (Aarøe),
1656 1726, der fra 1680 var sognepræst i Tolstrup og Stenum i Vendsyssel
(1).
Birgitte eller Birthe Nielsdatter, der var født ca. 1633, må
bestemt antages at have været datter af en Niels Iversen med tilnavnet Arrøe
eller Aarøe. Denne er ikke fundet, men må antages at have været bror til
Christen Iversen Aarøe i Kolding, død 1659, der i 1639 (2) siges at være
bror til Else Iversdatter, kaldet Kandgyder, død 1639; hun overlevedes af
manden Thomas Kock. Christen Aarøe var vel far til Peder og Hans Christensen
Aarøe, begge gift 1656 i Kolding. Ligesom Christen havde en søn Hans, må
"broderen" Niels Iversen have haft sønnen Hans Nielsen Aarøe eller Arrøe,
født senest 1625, død 1701 (3), der fra senest 1652 var købmand i Nykøbing
på Mors, hvor han fra 1661 var rådmand og fra 1671 borgmester. Hans sønner
Jacob og Laurids brugte begge navnet Aarøe eller Arøe. Birgitte Nielsdatters
stærkt formodede bror Iver Nielsen omtales nedenfor
Birgitte
Nielsdatter døde 1698 på Hjermeslevgård i Tolstrup og blev begravet 6. Juni,
65 år 6 uger gammel (indført i kirkebogen af sønnen, der jo var præst i
Tolstrup).
Af hendes to ægteskaber kendes følgende børn:
1 Niels Iversen
Arrøe (Aarøe) Christensen, 1656 1726, student fra akademi et i Sorø 1675,
cand. teol. 1677, sognepræst for Tolstrup og Stenum menigheder fra 1680.
Gift første gang 1681(?) med formandens enke Anne Pedersdatter (Brøndlund),
1654 1696, datter af Peder Andersen Randers, sognepræst i Øster Brønderslev
og Hallund, og hustru Johanne Lauridsdatter. Anne var blevet gift første
gang 1674 med enkemanden Jens Pedersen Husbond, ca. 1630 1680, præst i
Tolstrup fra 1671. Gift anden gang 1697 med Anne Frandsdatter Hjort, 1681
1709, datter af Frands Lauridsen Hjort, sognepræst i Vrensted og Thise, og
hustru Valborg Pedersdatter. Gift tredje gang 1712 med Katrine Jensdatter,
ca. 1678 1758. Af hr. Niels' femten børn, hvis efterslægt ikke brugte Arrøe
navnet, men kaldte sig Ifversen, var to af sønnerne kapellaner hos faderens
halvbror Iver Enevoldsen.
2 Cathrine (Catarine) Enevoldsdatter, født 1668 på Børglum, død 1715 (4).
Gift senest 1701 (5) med Andreas Aschenberg, ca. 1661 1724, sognepræst i
Astrup, Rostrup og St. Arden fra 1688/90, samt fra 1700 provst i Hindsted
herred. Han blev gift anden gang 1716 med Anna Groth, der anden gang blev
gift med Christen Sørensen, foged på Villestrup.
3 Else Enevoldsdatter,
født 1669 på Børglum.
4 Iver Enevoldsen (Burguldnus, Burgalanus), født
ca. 1673, se ane 12 13. Hans tilnavn kunne tyde på, at han var født på
Børglum, hvor faderen også efter den tid boede, men kirkebogen er forgæves
efterset.
5 Peder Reedtz (Reetz) Enevoldsen, født 1670 75, uvist hvor.
Han var vel opkaldt efter ejeren af Børglum kloster, kansleren Peder Reedtz
og blev sammen med broderen Iver i 1691 immatrikuleret ved universitetet i
København. Som mons. Peter Enevo1dsen nævnes han 1699 som fadder hos
søsteren Karen, men som mons. Peiter Enevoldsen i Vadgård var han fadder
1701 hos broderen Iver, hvor han ligeledes nævnes 1712 og 13 med bopæl i
Svenstrup og i 1717 uden bopæl. Peiter Enevoldsen fik en søn Enevold døbt
1714 i Malle kirke, hvor han vel boede i Svenstrupgård(?).
6 Karen
Enevoldsdatter, født i 1670'erne(?), død efter 1721. Gift senest 1696 med
Anders Winther, født senest 1670, død efter 1721; han var fra 1695 til efter
1703 (6) forpagter af Lundergård i Jetsmark sogn, der ejedes af Skeel'erne
på Fussingø. I 1703 (7) købte han af Christian Ludvig v. Plessen til
Fussingø gården Tolstrup Nørgård i Næsborg sogn, beboet af Jacob Christensen
Ferslevs enke, på 9 tdr. hartkorn, samt en gård på 3 tdr. hartkorn i
nabosognet Skarpsalling. I 1712 boede Anders Winther i Tolstrup Nørgård, da
han var fadder hos svogeren Iver Enevoldsen, men 1721 var Karen og Anders
Winther bosat i Malle, da de ligeledes stod fadder hos hr. Iver. Karen og
Anders Winthers børn og efterkommere frem til 1789 nævnes i skiftet efter
den barnløse datter Birgitte (8).
7 Emerendse(?) Enevoldsdatter, født
omkr. 1680(?). Hun nævnes 1699 som fadder hos halvbroderen Niels Aarøe,
ligesom hun vel var identisk med Ivers søster (uden navn), der 1697 og 99
var fadder hos ham, og som med bopæl i Vadgård 1711 var fadder sammen med
Anders Winther af Tolstrup Nørgård hos degnen Nicolai Bølle i Malle.
Ved gennemgang af fadderlisterne i Børglum, Vejby og Furreby sognes
kirkebog ses, at Enevold Ibsen eller blot Enevold på Klostret i tiden fra
februar 1656 (dom. septuagesima) til marts 1667 nævnes mindst ti gange; i
august 1665 anføres det, at han var ridefoged.
I samme tidsrum (til
oktober 1663) enkelte gange sammen med Enevold nævnes Iver Nielsen på
Klostret og dennes hustru Else Jensdatter. Denne Iver Nielsen, skriver og
ridefoged på Børglum kloster, havde 1661 lånt penge til godsejeren Hack Vind
til Aggersborggård, hvorfor han 1662/63 (9) fik pant i gården Odde i Klim
sogn, beboet af Anders Jensen Winther, samt endnu en gård.
Denne Iver
Nielsen, der havde en overordnet stilling på godset Børglum kloster, der som
krongods siden 1622 (10) var udlagt til underhold for hofmesteren eller
forstanderen for akademiet i Sorø, sørgede vel for, at Enevold Ibsen på et
tidspunkt mellem 1657 og 68 blev gift med søsteren Birgitte Nielsdatter, der
blev enke i Slagelse tidligst 1657. I 1669 mageskiftede Frederik III godset
Børglum kloster med kansleren Peder Reedtz, død 1674, hos hvem Enevold Ibsen
fortsatte sin tjeneste. Da Enevold Ibsen lod en datter døbe 1668 nævnes
blandt fadderne en ridefoged på Børglum, men der kan vel have været flere
ridefogeder på en gang. 1670, 71, 76 og 79 nævnes Enevold og hustru flere
gange med bopæl på Klos tret, når de stod faddere til sognets børn. Men
deres egne børn er forgæves søgt døbt i pastoratets kirkebog. I 1670'erne
synes Enevold Ibsen altså at have boet udensogns.
Men 1676 78 (11) var
Enevold Ibsen forpagter af Børglum kloster, der da eje des af Peder Reedtz'
uheldige søn Christian. Og 19. Juni 1677 (12) tiltalte Enevold Ibsen på
Børglum på det stedlige her redsting Morten Andersen i Sandbakken i Vrensted
sogn for at have drevet smugkro med ulovligt ølsalg og klammeri i
pinsedagene. Endnu 1679 nævnes både Enevold og Birgitte Nielsdatter på
Klostret som faddere i Børglum, hvor de vel endnu boede i 1682, da deres 14
årige datter Cathrine Enevoldsdatter nævnes som fadder.
I 1688 (13) angives Enevold Ibsen at have været forpagter på Restrup
men om det er Lille Restrup i Rinds herred eller Store Restrup ved Nibe,
altså begge i Himmerland, fremgår ikke da han 5. Juli 1688 på Holger Reedtz
til Palsgård og Voergård hans vegne mødtes på Børglum med andre af søskende
flokken Reedtz' repræsentanter; årsagen var en strid om fiskeriet i Ingstrup
sø. I 1697 nævnes Enevold Ibsen som boende på Hjermeslevgård i Tolstrup sogn
ved Brønderslev, da han stod fadder hos datteren Karen. Og mens han var
forpagter af denne herregård, der lå i stedsønnen Niels' pastorat, døde
Birgitte Nielsdatter 1698; Hjermeslevgård tilhørte amtmand Otto Skeel, der i
1696 (14) indlemmede den i stamhuset Birkelse.
Da Enevold igen 1702 var fadder hos Karen, boede han på Bangsbo ved
Frederikshavn. Gården (15) tilhørte Henrik Bille, der i 1704 solgte den til
Otte Arenfeldt til Knivholt. Endnu i 1704 var Enevold Ibsen forpagter af
Bangsbo, da han ved skøde af 30. april 1704, læst 14. maj (16), til sin
"kære svoger" Jens Pedersen Brøndlund, præst i Øster Brønderslev, solgte en
gård på Kraghede i Øster Brønderslev sogn på 3 tdr. 3 skpr. 2 fjkr. 2 alb.
hartkorn, som var beboet af Thomas Nielsen. Skødet blev til vitterlighed
underskrevet af "min kære søn" Niels Iversen, præst i Tolstrup, og "min kære
svoger" Peder Jensen Kjærulf i Øster Gjerndrup. Begge de kære svogre var nu
kun svogre i vor tids forstand til den nævnte stedsøn.
Noter:
1 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 349. C. Klitgaards
Vendsysselske Præstefamilier, s. 295 300, samt Soraner biografier 1584
1737 v. Torben Glahn, 1978, s. 208 og 305. I edsprotokollen for præster og
degne 1673 1771 i Ålborg bispearkiv, C.1 404,fol.74b, oplyser han selv, at
han var født 1656, søn af borger Christen Pedersen og Birgitte
Nielsdatter, der senere blev enke, hvorfor morbroderen Avonculus (onkel)
Iver Nielsen tog sig af ham, der latiniseredes sit navn Nicolaus Ivari
Arrhoensis. I et skø de fra 1704 kalder Enevold Ibsen ham "min kære søn",
Viborg landstings skøde og panteprotokol 1702 05, B.24 668,fol.379b,
2 Kolding overformynderiprotokol 1631 70, Ofm.20 l,fol 6b.
3
Chr. Villads Christensen: Nykjøbing paa Mors 1299 1899, 1902, s. 199 201.
4 Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 124.
5 Hun og manden
var 1701 faddere hos hendes bror Iver.
6 C. Klitgaards Hvetbo
Herred, bd. 2, 1907, s. 437 38.
7 Skøde af 24.7.1703, læst 16.8.,
Viborg landstings skøde og panteprotokol 1702 05, B.24 668,fol.294b, samt
fol.315, hvor han 30.10.1703, læst 18.10, lånte 450 rdlr. af præsten Johan
Budtz i Hundslund; broderen Jens Winther, præst i Aby og Biersted,
kautionerede.
8 Restrup skifteprotokol 1779 1825, G.208 2,fol.54.
9 Øster Hanherreds tingbog 1662, B.31.F 24,fol.88 (16.6.1662), samt
Viborg landstings skøde og panteprotokol 1663, B.24 631,fol.80.
10
Traps Danmark, 5. udg., Hjarring Amt, 1960, s. 326 27.
11
Krigsstyrskat 1676 78 i Ålborghus m.fl. amters reviderede regnskaber i
Rigsarkivet, afskrift v. H. Støvring Nielsen. 12 C. Klitgaard: Vrensted
sogn, 1955, s. 64 65.
13 C. Klitgaards Hvetbo Herred, bd. 1, 1906,
s. 19. 14 Kilde 10, s. 340.
15 Samme, s. 93.
16 Viborg
landstings skøde og panteprotokol 1702 05, B.24 668,fol.379b.
1024/971 MATHIAS WILLUMSEN (ca. 1630- 1708)
1024/972 KIRSTEN
JENSDATTER BLOCH (ca. 1630-1714)
Fra 1662 var Mathias Willumsen sognepræst i Strandby med bopæl i Vadgård,
hvortil han i 1664 fik lagt Bjørnsholm og Malle. Fra 1677 til 96 var han
tillige provst i Gislum herred; sine sidste år fra senest 1703 boede Mathias
Willumsen i Malle. Han var født ca. 1630 i Blekinge som søn af lagmand
Willum Thomsen og hustru Benthe Hansdatter Raffn (1).
Mathias
Willumsen døde 10. september 1708 i Malle, 78 år gammel (2); han skal være
blevet begravet 18. september i en af ham selv indrettet åben begravelse i
Malle kirkes tårn (3).
Han blev gift vel 1662/64 med Kirsten Jensdatter Bloch, der var født
ca. 1630 i St. Arden by og sogn, datter af Jens Sørensen Bloch, herredsfoged
i Hindsted herred, og hustru Karen Jensdatter (4).
Hun døde som salig hr. Matthias Villumsens enke, madame Kirsten Bloch
1714 i Malle, hvor hun blev begravet 8. maj (uden aldersangivelse). 30. maj
angives som 30. dagen efter dødsfaldet, mens Ignatius Becher fejlagtigt hæv
der, at hun døde 14. april (5).
Kirsten og Mathias Willumsen fik
fem levedygtige børn:
1 Villum (Vilhelm) Mathiesen Wagaard eller
Wassard (6), født senest 1663/ 64, død 1711 i Stavanger i Norge. Han blev
student 1682 og fik 1685 udgivet et skrift i København på græsk, hvor han
bærer tilnavnet Wagaard efter fødehjemmet Vadgård; men i 1686 studerede han
i Paris, hvor han forandrede navnet til Wassard, som han brugte 1691. Ved
faderens død 1708 var han lavmand i Stavanger, men døde barnløs.
2
Jens Mathiesen (Wassard). Han var i 1708 regimentskvartermester og i 1714
krigskommissær; nævnes 1708 med tilnavnet Vassar.
3 Hans Mathiesen
(Wassard), ca. 1673 1720; han underskrev sig 1708 med navnet Wasard. Han
købte før 1708 Testrupgård i Testrup sogn ved Ålestrup (7), hvor hans enke
Johanne Marie Christensdatter boede til 1751. Deres seks sønner, hvoraf to
blev præster, førte slægtsnavnet Wassard videre, og fra dem stammer de
nulevende Wassard'er.
4 Benthe Cathrine Mathiasdatter, død 1731(?).
Gift senest 1699 med Hans Olesen Høyer (8), ca. 1665 1722, sognepræst i
Skivum og Giver fra 1690, samt viceprovst fra 1705 og provst fra 1710 i Års
herred.
5 512/486 Inger Marie Mathiasdatter, født senest 1675
Mathias
Willumsen dimitteredes 1651 fra latinskolen i moderens hjemby Malmø, hvorpå
han blev immatrikuleret på universitetet i København. I 1658 (9) efterfulgte
han et par måneder faderen som landsdommer i Blekinge. men erstattedes af en
svensker i forbindelse med freden i Roskilde, hvor Skåne, Halland og
Blekinge blev afstået til Sverige. Vinteren 1658/59 skal han have opholdt
sig i København og været aktiv ved stadens forsvar, hvor han skal have været
med på voldene under svenskernes storm 11. februar 1659. I 1662 blev han
udnævnt til sognepræst i Strandby i Vesthimmerland, hvor embedsboligen var
gården Vadgård. Og da nabopræsten i Bjørnsholm og Malle døde 1664, lykkedes
det for den unge og foretagsomme Mathias Willumsen at fa dette embede
nedlagt og gjort til annekser under Strandby. Som begrundelse fremlagde han
bl.a. et tingsvidne fra 1657, der oplyste om de meget dårlige forhold i
Vadgård; som betingelse for indlemmelsen af de to sogne skulle hr. Mathias
holde kapellan med bopæl i Ranum; kapellanen betjente Malle sogn alene, mens
han og præsten i fællesskab betjente Bjørns holm sogn. Ignatius Becher, der
fra 1799 var kapellan i nævnte embede, oplyste, at Mathias Willumsen var i
sin tid en sjælden mand, af god stand og opdragelse, lærd, duelig, beleven,
virksom og formuende, samt dertil agtet og elsket.
Ved sin ankomst til
Vadgård gjorde han betydelige bekostninger på den forfaldne præstegård, som
han så godt som ganske af nyt opbyggede, anlagde dens store have med mange
træer, bade til frugt og hegn, lod grave ti fiskeparke omkring gården,
hvilke næsten alle nu (1813) er tilmudrede, ja kappedes med hr. Niels
Axelsen Juul til Bjørnsholm i at udtænke og forskønne de smukkeste anlæg. Og
tilføjede Becher kostede og meget på præstegården i Ranum, hvor han desuden
byggede to gadehuse og lagde til den, hvoraf det ene endnu er til (1813).
At
Mathias Willumsen boede standsmæssig i Vadgård fremgår tydelig af hans
oplysninger 1690 (10) til stiftbogen, hvor gården nøje beskrives. I nord lå
stuehuset eller rålingen på 20 21 bindinger, med kviste i både nord og syd
på henholdsvis 4 og 3 bindinger; huset havde 3 skorsten, murede vægge (altså
med teglsten i stedet for lerklining) og jordkælder. Mod øst lå staldhus og
hølade i forlængelse af hinanden med henholdsvis 9 og 14 bindinger. Mod syd
den ny lade med gennemkørsel og porte, samt den gamle lade vesten porten med
henholdsvis 6 og 7 gulve. Vesterlængen bestod af 17 nybyggede bindinger
fæhus, samt 8 nybyggede bin dinger gæstehus med murede vægge, paneler,
skorsten og jordkælder. Desuden et hus til fårene og ildebrændselet, samt
endnu plankeværk for hele rålingen mellem forgården og staldgården, samt en
nyopkastet brønd, alt vurderet til 1114 sldlr.
I Vadgård
udfoldede der sig sikkert et herskabeligt liv; pastoratets her regård,
godset Bjørnsholm, ejedes fra 1689 (11) af præstefruens søstersøn, den
senere adlede Anders Kjærulf, 1662 1735 (12). Mathias Willumsen, der fra
1677 til 96 var provst i Gislum herred, havde råd til at låne penge ud, samt
erhverve sig jordegods i nabolaget. Elsebeth Ulfeld på Bjørnsholm, enke
efter Jesper Friis, havde omkr. 1660 lånt penge af både Anders Hansen og
Isak Christensen, præster i henholdsvis Vadgård og Ranum; disse
tilgodehavender på 200 300 dlr. havde Mathias Willumsen overtaget, hvorfor
han 20. november 1667 (13) lod sig indføre over tage pant til ejendom i et
par halvgårde i Overlade på ialt 8 tdr. hart korn. Ved skøde af 23. maj 1677
(14) købte provsten Mathias Willumsen Stistrup mølle i Fovlum sogn, beboet
af Birgitte Nielsdatter, der årligt svarede en afgift på 26 tdr. rugmel os
1/2 td. ål, af ritmester Alexander Dresher på Dyrhovedgård på Sjælland. Ved
skøde af 10. januar 1682, læst 16. august (15), handlede han gårde i
Brøttrup i Malle sogn med Casper Christopher Brockenhuus til Sebberkloster.
Og ved skøde af 30. november 1688, læst 12. december (16), købte han af
Laurids Nielsens forpagter på Spøttrup, på arvingerne efter Marcus Kolblatts
vegne to gårde i Malle, samt Østergård i Malle, beboet af Jacob Jensen.
Ved skøde af 19. marts 1690, læst 26. marts (17), købte han parter af
gårde i Malle af Friderica Amalia Pentz til Kragelund.
Da
svigersønnen Iver Enevoldsen, ane 12 13, senest 1701 overtog Vadgård,
flyttede Mathias Willumsen og Kirsten Bloch til Malle, hvor hun 1703 og 06
benævnes henholdsvis af Malle og af Mallegård. Becher oplyste i 1813, at
gården var den østerste gård i byen, som han tillige med en smukt
anlagt have ombyggede til en anstændig bolig.
Ved sin død 1708 ejede han 35 1/2 td. hartkorn; 9. oktober 1708 (18)
påbegyndtes skiftet efter den velærværdige, hæderlige og vellærde, nu salig
hos Gud hr. Mathiis Villumsen, fordum sognepræst for Strandby, Bjørnsholm og
Malle menigheder og provst i Gislum herred, i hans stervbo i Malle mellem
enken Kirsten Bloch, hvis lavværge var Abraham Martin Hviid, præst i
Næsborg, og børnene:
1 Vellærde Villum Mathiisen, lavmand i Stavanger.
2 Sr. Jens Mathiisen Vassar, regimentskvartermester.
3 Sr. Hans
Mathiisen til Testrupgård, der underskrev sig med navnet Wasard.
4
Bente Cathrine Mathiiesdatter, gift med Hans Høyer, præst i Skivum.
5
Den afdøde datter Inger Maries børn med hr. Iver Enevoldsen i Vadgård,
nemlig Mathias, Enevold, Johanne Cathrine og Niels.
Gården, hvori der
nævnes studerkammer, lillestue, dagligstue, storstue, gæs tekammer, forstue,
det lille kammer derved, havekammer, samt kælder, bryggers m.v., var
udstyret med godt og solidt indbo.
Af sølv nævnes:
sldlr. mk.
sk.
1 stor kande, drevet på låget med M.V. KB.,70 lod 52 2 0
1
mindre do. med årstal 1667 og navn med
fulde bogstaver Albret Schade,
38 lod 28 2 0
l mindre do. med bogstaver I.C.A. K.0.D., 26 lod 19 2
0
1 drevet bæger med låg og 2 små, som er pantsat,
27 1/2 lod 20 2 &
l stort drevet fad, 23 lod 17 1 0
1 liden
dreven ... , 4 lod 3 0 0
6 skeer med M.V. K.B. 1687 og 1 mindre do.
med
A.N.S. 1681, 22 lod 1/2 qv. 16 2 0
1 liden skål, 3 lod 2 2 8
Den
salig mands gangklæder:
1 polimettes præstekjortel 3 0 8
1 klædes
do. 4 1 0
l gammel vendt do. 1 2 0
2 par klædes bukser 1 1 0
2 par strømper 0 1 8
Det var ikke klæder, den gode hr. Mathias
samlede på, hvorimod hans bogsamling talte 169 numre eller værker.
Gården i Malle vist Mallegård var forsynet med en efter datiden
imponerende besætning på 25 26 stude, 1 tyr, 5 kvier, 10 køer, 6 årings
kalve og 2 andre kalve, 15 17 heste og føl, 1 hingst, 20 får, 10 lam og 11
svin. Foruden et hus i Løgstør og en enghave sst. ejede Mathias Willumsen
jorde gods i Malle, Brøttrup og Ravnstrup med ialt 35 1/2 td. hartkorn, som
ifølge skøde af 24. Juli 1708 var solgt til svigersønnen Hans Høyer, men
endnu ikke betalt.
Ved de følgende skiftesamlinger 7. Januar og
3. Juni 1709, hvor skiftet sluttedes, gik handelen med svigersønnen tilbage;
og jordegodset vurderes til 1869 sldlr. 14 sk., hvortil kom større summer,
der var udlånt mod panteobligation. Efter at boet var gjort op, blev der
godt 3838 sldlr. til deling mellem arvingerne, hvoraf enken tilkom halvdelen
med 1919 sldlr., hver af sønnerne 478 sldlr. og hver af døtrene 239
sldlr.
30. maj 1714, som var 30. dagen efter dødsfaldet,
afholdtes skifte (19) efter Kirsten Bloch i Mallegård, hvis arvinger var:
1 Jens Mathiesen, krigskommissær.
2 Hans Mathiesen til
Testrupgård.
3 Benthe Cathrine Mathiesdatter, gift med Hans Høyer.
4 Den afdøde datter Inger Maries børn med Iver Enevoldsen, nemlig
Mathias, Enevold, Johanne Cathrine og Niels.
Hun var stadig ejer af 17 tdr. hartkorn, samt bl.a. en del af sølvtøjet og
en guldkæde på 3 lod 1/2 qv. til 37 sldlr. 2 mk. Skiftet sluttedes 11. Juni
1714, hvor aktiverne blev optalt til 1537 sldlr. og passiverne til 241
sldlr., hvorfor der blev 1295 sldlr. til deling; der blev altså godt et par
hundrede sldlr. til hver af døtrene og det dobbelte til sønnerne.
Noter:
1 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. ¨04 05, stiftsbogen
1690 i Viborg bispearkiv, C.2 99,fol.952, hvor han omtales som exx nobili
Forbo siorum scoticorum Familia, legiferi Blehingioni filius, og A. C.
Nielsens opl. om Vadgård i Himmerland i Jyske Samlinger, 2 3, 1899 1900,
s. 419ff, samt Ignatius Bechers opl. til Farstrup og Axelsens Dagbøger,
1813, s. 260ff, Christen Sørensell Testrups Rinds herreds krønike fra ca.
1730 i jyske Samlinger, 1 2, 1868 69, s. 70, C. Klitgaards Bidrag til
Familien Willumsens (Wassards) historie, i Personalhistorisk Tidsskrift, 6
2, 1911, s. 219 23, og endelig Th. Hauch Fausbølls Slægten Wassards
Oprindel se i samme værk, 8 6, 1927, s. 253 57.
2 Bircherods dagbog
i Personalhistorisk Tidsskrift, 9 4, 1931, s. 171, hvor han fejlagtig
angives død i Vadgård.
3 Kilde 1, Ignatius Bechcrs opl., s. 262; i
vort århundrede skal ligene af hr. Mathias og hustru være flyttede til
kirkegården.
4 Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste
Slægt, 1947, s. 70.
5 Skiftet i Slet herred gejstlige skifteprotokol
1690 1776, C.17.B l,fol. 167b, samt Becher i kilde 3 (og 1), s. 262.
6 Ehrencron Müllers Fortatterlexikon, bd. 8, 1930, s. 388, samt
Jyske Sam linger, 3 2, 1899 1900, s. 426.
7 Traps Danmark, 5. udg.,
Viborg amt, 1962, s. 276.
8 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s.
97.
9 Nævnes i en note til Christipher Cronholms Blekings
Beskrivning, 1976, s. 68, samt jyske Samlinger, 2 3, 1899 1900, s. 420.
10 Stiftsbogen i Viborg bispearkiv, C.2 99,fol.952 53 og 955 56.
11 Traps Danmark, 5. udg., Ålborg amt, 1961, s. 1188.
12 Kilde
4, s. 52 55, samt C. Klitgaard: Kjærulfske Studier, 1914 18, s. 162 65.
13 Viborg landstings skøde og panteprotokol 1667 68, B.24
640,fol.208b og 210.
14 Samme 1677 78, B.24 645,fol.70.
15
Samme 1681 82, B.24 648,fol.440b.
16 Samme 1687 88, B.24
652,fol.299b.
17 Samme 1689 90, B.24 653,fol.265b.
18 Slet
herreds gejstlige skifteprotokol 1690 1771, C.17.B l.
19 Samme,
fol.167b.
1024/973 JACOB WILLUMSEN DICHMAND/DEICHMANN (ca. 1646-1698)
1024/974
MARGRETHE ROSENMEJER (ca. 1656-1697/98)
Fra 1673 til sin død 25 år senere i 1698 var Jacob Willumsen Dichmand eller
Diechmann sognepræst i Høje Tåstrup mellem Roskilde og København.
Han
var født ca. 1646 i Malmø, søn af købmand og rådmand Willum Efvertsen
Dichman og hustru Karine Pedersdatter (1).
Hr. Jacob døde 1698 i
præstegården i Høje Tåstrup antagelig oktober, ca. 52 år gammel.
Efter
at Jacob Dichmand 17. Juli 1674 (2) havde fået kgl. bevilling til vielse
uden trolovelse og lysning, blev han gift 30. Juli samme år med Margrethe
Rosenmeyer eller Rosenmeier; i den anledning havde N. Smidt forfattet
bryllupsvisen "En liden Scena, hvor Amor setter i Rette".
Hun var
født ca. 1656 i København som datter af storkøbmanden Carl Rosenme jer og
hustru Anne Pedersdatter (3).
Margrethe Rosenmejer døde antagelig
sidst på året 1697, hvor der 12. Januar 1698 blev afholdt skifte efter hende
(4).
Dette ægtepar fik femten børn, men kun 6 7 var levedygtige:
1 Margrethe Deichmann, født 1675, død 1758 barnløs(?) i Asferg ved
Randers (5). Gift tidligst 1691 med enkemand Anders Hansen Juul (Julius),
ca. 1668 1728, sognepræst i Stenmagle og Stenlille på Sjælland fra 1685. Han
var søn af Hans Hansen Juul, sognepræst i Kjells Nöbbelöf og Felestad i
Skåne, og hustru Johanne Andersdatter Siin; Anders havde først været gift
med Ingeborg Jacobsdatter, ca. 1635 1691 (6).
2 Villum D., født 1676,
død straks samme dag.
3 Karen D., født 1677, død som barn.
4
Carl D., født 1678, død som barn.
5 Villum D., født 1679, død 1682.
6 Et dødfødt barn 1680.
7 512/487 Peder Deichmann, født 1682
8 Anne (egl. Ane) Deichmann, født 1684, død 1742 ved Sallingsund i
Nautrup sogn i Salling. Gift senest 1715 med Christian Rohde eller Rhode,
ca. 1695 1763; han op holdt sig 1735 i Blære i Himmerland, da han overtog
kroen "God aften" ved Sallingsund, hvor han døde som kgl. priviligeret
kromand og selvejer og blev begravet i Sæby kirke (7). Anne og Christian
Rohde, der efter hendes død blev gift med Anne Hald Overgaard, fik fem
levedygtige børn.
9 Engel Deichmann, født 1685, død 1754 i
præstegården i Hem i Salling; hun var ugift og arvedes af sine søskende og
deres efterkommere (8).
10 Karen Deichmann, født 1687, død 1760 i Hem,
begravet i Dølby kirke.
Gift med Johannes Assels (9), 1684 1765, søn af Gravers Assels, sognepræst i
Ø. Og V. Assels på Mors, og hustru Mette Budtz; Johs. Assels var amanuensis
hos sin tilkommende kones fætter biskop Bartholomæus Deichmann i Viborg,
hvorpå han fra 1712 var præst i Hem, Hindborg og Dølby sogne, samt 1727 38
provst i Hindborg herred. Karen og Johannes Assels efterlod sig fem døtre.
11 Villum Deichmann, født 1688; han døde før 1754 i Råsted sogn ved
Randers, hvor han havde været birkeskriver ved Dronningborg rytterdistrikt.
Han var gift og havde fire levedygtige børn, nemlig en søn Friderich og tre
døtre, hvoraf en var gift med birkedommer Niels Madsen ved Clausholm (10) .
12 Edvard D., født 1690, død som barn.
13 Carl D., født ca.
1692, død 1698. Elisabeth Deichmann, født 1694. Hun døde i København før
1754 og efterlod sig et par døtre, samt sønnerne Anders Julius Hjort,
student, og Jacob Hjort, der begge opholdt sig i Taadrup(?) præstegård på
Falster 1754.
15 Edvard (eller Evert) Deichmann, født ca. 1695.
Han
døde som ung student og var vel den Edvard Deichmann, 19 år, der blev
student 1715 og baccalaur 1716 (11).
Jacob Willumsen, der selv stavede slægtsnavnet Dichmand eller
Dichmannn, var om nævnt født ca. 1646 i Malmø og blev forældreløs som dreng,
idet faderen og moderen døde i henholdsvis august 1648 og marts 1649. Jacob
og hans fire søskende kom vist alle til København, hvor slægtninge tog sig
af deres opdragelse; vel nærmest mosteren Margrethe Pedersdatter, død 1652,
der var gifted den ansete borgmester Find Nielsen (Trellund), død 1663
(12).
I 1666 lod Jacob sig fra Frue skole i København
immatrikulere ved universitetet som Jacobus Wilhelmi Dichmand (13); efter at
have taget teologisk embedseksamen skal Jacob i 1673 have studeret Jura i
København, men samme år til trådte han embedet som sognepræst i Høje Tåstrup
ved Roskilde 16. Juni (14) efter Søren Glud, der var blevet biskop i Viborg.
Jacob Dichmand flyttede altså i 1673 ind i den præstegård, hvor hans
forgænger i februar 1658 havde måttet lægge hus til de indledende
fredsforhandlinger med svenskerne, der endte med, at Danmark for evigt
mistede Jacobs hjemstavn Skåne; en lille del af denne præstegård, nemlig et
stykke træ med indskrift fra den lade, som Søren Glud byggede 1668, findes
endnu bevaret i en glasmontre i Høje Tåstrup kirkes våbenhus (15).
Efter
23 24 års ægteskab mistede Jacob Deickman sin hustru Margrethe Rosen meyer,
efter hvem der afholdtes skifte 12. Januar 1698 (16), så hun var vel død
sidst på året 1697. Ægteparrets ni børn blev anført således:
Peder D.,
16 år, 2 Willum D. i 8. år, 3 Carl D., 6 år, 4 Ewert D., 2 år, 5 Margrethe
D., gift med hr. Anders Juul, præst i Stenmagle, 6 Anna D. på 14. år, 7
Engel D., 10 år, 8 Karen D., 9 år, 9 Elisabeth D. på 4. år.
Men
knap et år efter afholdtes der 13. december 1698 skifte efter Jacob Deik
man, hvis bo var blevet registreret 17. oktober (17). Sønnen Carl var død i
mellemtiden, men de øvrige børn var:
1 Peder D., 18 år, hvis kurator
var svogeren Anders Juul.
2 Willum D., 10 år, hvis formynder var
faderens frænde Laurids Bartholomæussen, borger og handelsmand i
København.
3 Edvard D., 3 år, hvis formynder var svogeren Anders
Juul.
4 Margrethe D., gift med nævnte Anders Juul.
5 Anna D ., 15
år, hvis formynder var faderens svoger Johs. Schrøder, kapel lan i
Helsingør.
6 Engel D., 13 år, hvis formynder var sr. Willum Deichmann
på Avnsøgård (en fætter?).
7 Karen D., 12 år, hvis formynder var mag.
Bartholomæus Deichmann (den senere biskop, Karens fætter og gift med hendes
moster).
8 Elisabeth D. på 5. år, hvis formynder var faderens
successor mag. Jens Laasbye.
Skifterne efter begge ægtefællerne
er både lange og indviklede, hvortil kom retssager om afdødes brorbørns arv
m.v. Men præsten i Høje Tåstrup var ikke fattig. Følgende sølv og guldsager
vurderedes i Januar 1698:
Guld: sldlr. mk. sk.
1 taffelring 42 0 0
1 safirsring med 6 små diamanter 48 0 0
3
amalerede skjorteknapper med 10 sten 32 1 0
1 liden guldkæde, vog 4 lod
mindre 1 ort 50 1 0
172 2 0
Sølv:
1 forgyldt kande, vog 90
lod 78 3 0
1 hvid do., vog 86 lod 1 qv. 51 1 3
5 sølvbægre, 78 lod
2 qv. 58 3 8
2 store do., 34 lod 2 qv. 25 3 8
1 præsenter
tallerken med 3 tumle bægre, 31 lod 23 1 0
2 sma salsirkner, 18 lod 3
qv. 12 3 9
2 drevne fade, 24 lod 16 2 0
1 lidet forgyldt bæger, 3
1/2 lod 2 2 8
1 forgyldt pollach, 15 lod 1 qv. 10 1 15
8 aflange
skeer, 32 lod 24 0 0
8 do., 26 lod 2 qv. 18 0 14
330 3 1
Af
rede penge nævnes 228 0 0
Følgende obligationer nævnes som udestående
fordringer:
Anna, sal. Christen Nielsens af 11. Juni 1694 800 0 0
Et
års rente 40 0 0
Peder Jensen Bruun i Frederiksborggade i København af
10. maj 1697 400 0 0
Et års rente 20 0 0
Efvert Deickmans af 15.
marts 1697 150 0 0
Et års rente 7 2 0
Albert Deickman 206 0 0
1623
2 0
Desuden ejede præsten jordegods for
nemlig 1 bondegård i Valby
i Tåstrup sogn på 19 tdr. hartkorn, beboet af
Anders Andersen, 1 gård i
Tåstrup på 13 tdr. mindre 1 skp. hartkorn, beboet
af Anders Jensen,
ialt 32 tdr. 3 skpr. Hartkorn.
1942 2 0
Boets aktiver beløb sig
til 5985 3 14
Dertil kom dog endnu en obligation, udstedt af assessor
Muhle, men der førtes retssager om den. 1500 0 0
Renter deraf 275 0
0
Ialt 7710 3 14
Der senere forhøjedes til 8063 3 13
Men
passiverne bl.a. 4500 rdlr., som
brorsønnen Edvard Deichmann
sagsøgte
præsten for beløb sig til 4738 0 0
Til deling blev
der 1584 3 13
Ved skiftet 13. december 1698 efter Jacob Deickman
blev f.eks. den afdødes bibliotek vurderet til 1044 sldlr., men på auktionen
solgt for 1188 sldlr. Det oplystes, at hr. Jacob havde været kurator for
brorsønnen Albert (vist fejl for Edvard) Deichmann, der ved Højesteret havde
fået farbroderen dømt til at betale sig 6785 sldlr. 5 sk.
Så da aktiverne beløb sig til 7831 sldlr. 1 mk. 10 sk., blev der 1046 sldlr.
1 mk. 5 sk. til deling. Dertil kom dog børnenes mødrene arv på 792 sldlr.
mk. 8 sk., så der blev ialt 1838 sldlr. 2 mk. 13 sk. til deling, hvoraf
sønnerne hver tilkom godt 367 sldlr. og døtrene 183 sldlr.
Noter:
1 Biografisk leksikon v. Sedergreen Bech, bd. 3, 1979, s.
608, samt A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 2a, 1897, s.
196 97.
2 Canselliregistranter i Personalhistorisk Tidsskrift, 6 5,
1914, s. 132, samt opl. om gl. danske bryllups og ligvers i Norske
biblioteker i samme skrift, 8 2, 1923, s. 172.
3 Jacob og Margrethe
lod deres ældste datter døbe Margrethe 1675, og både ved hendes og
søsteren Karens dåb 1677 nævnes moderens mormor, borgmester Peder
Pedersens enke Margrethe Clausdatter som fadder, ligesom der ved
barnedåben 1676, 77 og 82 figurerer hele tre af dennes døtre og/eller svi
gersønner, nemlig den senere præsident i København Hans Nansen den yngre,
dr. teol. Niels Randulf, biskop i Bergen, samt prof. teol. Rasmus
Brochmands enke. En søn blev døbt Carl, ligesom Carl Rosenmejers
beviselige svigersønner mag. Lorens Meulengracht, præst i Slangerup, og
Johs. Schrøder, kapellan i Helsingør, nævnes 1682 og 98 som henholdsvis
fadder og formynder for et af børnene.
4 Smørum herred gejstlige
skifteprotokol 1697 1710, fol.l10 37.
5 Nørhald herreds gejstlige
skifteprotokol 1740 1808, C.25.A 2,fol.64b.
6 Wibergs
præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 183, hvor Margr. Deichmann udstyres med
forkerte forældre.
7 Højris fæsteprotokol 1720 1867,G.112 3,fol.52b,
godsets skifteprotokol 1719 82, G.112 16,fol.200b, samt Orndrup
skifteprotokol 1762 95, G.114 2, fol.l.
8 Hindborg herreds gejstlige
skifteprotokol 1707 91, C.l9.A l,fol.203.
9 Wibergs præstehistorie,
bd. 1, 1870, s. 594 og bd. 2, 1870, s. 715, samt kilde 8, fol.237b.
10
Falk Jensen og Hjorth Nielsen: Cand. og Exam. Juris 1736 1936, bd. 3,
1957, s. 124, samt kilde 8.
11 Friis Petersens studentersamling
H.1(12) 9.
12 Adam Løvenskiolds opl. Om Hans Nummesens andet Ægteskab og hans
Epitafium i Holmens Kirke i Personalhistorisk Tidsskrift, 6 6, l91S, s.
83, samt Trellund i Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 24,
1943, s. 241.
13 Kjøbenhavns Universitets Matrikel v. S. Birket
Smith, bd. 1, 1890, s. 333.
14 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871,
s. 294.
15 Traps Danmark, 5. udg., Københavns amt, bd. 5, 1960, s.
996.
16 Smørum herreds gejstlige skifteprotokol 1697 1710, fol.l10
37.
17 Samme, fol.138 207.
1024/975 PEDER ECKHOFF (1660-1704)
1024/976 DORTHE HELVIG RUUS (1668-1693.)
Fra 1687 var Peder Eckhoff kapellan og fra 1689 sognepræst for Årestrup,
Buderup og Gravlev sogne med bopæl i præstegården Julstrup i Buderup
sogn.
Han var født 1660 i Bergen i Norge, søn af dr. med. Diderik
Eckhoff og hustru Anne Cathrine Garman; slægtsnavnet staves både Echhof,
Eckhov og Echoff.
Hr. Peder Eckhov (1) sognepræst til Årestrup,
Gravlev og Buderup kirker, døde om eftermiddagen 8. Juni 1704 i Julstrup
præstegård, hvor han residerede, anno ætat. 45.
Over ham og hustruen
rejste svigersønnen Peder Deichmann i 1726(?) et bemalet ligsten, der endnu
findes indmuret i koret i den nu nedlagte Buderup kirke; stenens latinske
indskrift oplyser om ægtefællernes fødesteder, fødselsår, samt dødsår.
Peder
Eckhoff blev gift vel 1687 88 med med Dorthe Helvig Ruus, formandens
datter.
Hun var født 1668 i præstegården Julstrup, hvor hun døde
allerede 1693, 25 år gammel. Hun var datter af præsten Jens Jacobsen Ruus og
hustru.
Dorthe Helvig og Peder Eckhoff havde vist kun et barn, der i al fald
var parrets eneste datter (2), nemlig: Cathrine Eckhoff, født 1688/89; hun
blev gift i 1704 kun 15 16 år gammel med faderens eftermand Peder Deichmann,
se ane 14 15.
Peder Eckhoff (3) blev student 1678 fra
katedralskolen i Trondheim, hvor hans da afdøde far var blevet stadsfysikus
1667 (4). Efter at han i 1681 var blevet cand. teol. blev han 17. november
1687 af Jens Ruus antaget som medhjælper og efterfølger (adjuntucus et
successor); ved sin nævnte svigerfars død i marts 1689 overtog Eckhoff
embedet som sognepræst for Årestrup, Buderup og Gravlev menigheder.
Noter:
1 Bircherods Dagbog i Personalhistorisk Tidsskrift, 9 4,
1931, s. 145.
2 Samme kilde.
3 Wibergs præstehistorie, bd. 1,
1870, s. 40 og 751, samt bd. 2, 1870, s. 697, og Personalhistorisk
Tidsskrift, 3 1, 1892, s. 77.
4 Ehrencron Müllers Fortatterlexikon, bd. 2, s. 397.
Kommentarer
Send en kommentar