V JENS JENSEN YDE (1661-1731) - PEDER ECKHOFF (1660-1704)
Bemærk at teksten er hentet fra et andet skrift hvor ahnebrøken viser antal ahner i generationen og nævneren placeringen (omvendt ahnebrøk) og at generationstallet svarer til Anes børn som probander.
1024/961 JENS JENSEN YDE (ca. 1661-1731)
1024/962 MAREN MADSDATTER (ca. 1640-1708)
Fra 1683/84 var Jens Jensen Yde fæstegårdmand i Stagstrup by og sogn,
hvor han havde giftet sig til gården.
Jens Jensen Yde var født ca. 1661 antagelig på Mors som søn af Jens
Jensen og hustru Mette Christensdatter, der begge døde hos sønnen i
Stagstrup.
Han Jens Jensen Yde døde 1731 i Stagstrup, begravet
15. august i sin alders 80. år.
Som Jens Jensen af Sundby blev
han gift 1684 i Stagstrup, trolovet 21. oktober (20. trinit.) 1683 og viet
2. Januar 1684, med (enken) Maren Madsdatter af Stagstrup.
Hun var blevet gift første gang 1668/72 uvist hvor med enkemanden
Mads Knudsen i Stagstrup. Maren Madsdatter, der efter dødsalderen var født
ca. 1640, var datter af den Kirsten Christensdatter, der som "Mads
Knudsens kones moder" døde i Julen 1681 i Stagstrup, hvor hun blev
begravet 3. Januar 1682 (uden aldersangivelse). En bror til Maren
Madsdatter var vel den Christen Madsen, der i 1672 og 76 boede i
henholdsvis Stagstrup og Sned sted, da han var fadder til Marens børn.
Hun
Jens Jensen Ydes hustru af Stagstrup Maren Madsdatter døde 1708, begravet
8. Juli i sin alders 68. år mindre 1 måned og nogle dage.
Mads
Knudsen, der var født omkr. 1640(?), døde 1683 i Stagstrup, begravet i
april. Han var blevet gift første gang 10. september 1665 (16. trinit.) i
Stagstrup med Maren Nielsdatter, der døde 1668, begravet 4. Juni (uden
aldersangivelse). Derpå blev Mads Knudsen gift anden gang 1668/72 med
Maren Madsdatter, der altså i sit andet ægteskab blev stammor til Yderne
fra Stagstrup.
Børnene fra disse ægteskaber var: Mads Knudsen og Maren Nielsdatters
søn:
1 Poul Madsen, 1667 1747, bosat i Abildgård i Grurup sogn. Gift
med Maren Mogensdatter, død 1712. Mads Knudsen og Maren Madsdatter fik
børnene:
2 Maren Madsdatter, født 1672, død samme år.
3 Maren
Madsdatter, født ca. 1674, død 1727. Gift første gang 1705 med Mads
Nielsen, født 1660 i Skjoldborg, død 1711 i Stagstrup, hvor han var
selvejergårdmand; han var søn af Niels Jespersen, bosat i Skjoldborg og
senere i Stagstrup, og hustru Anne Laursdatter. Gift anden gang 1712 med
Mads Ovesen, ca. 1674 1729, der overtog gården i Stagstrup. Maren
Madsdatters yngre halvbror Mads Jensen Yde nævnes 1711, 1717, 1727 og 1732
(1) som formynder for Marens ældste søn Niels Madsen, født 1706, der i
1732 var i Aalborg og udtrykkelig kaldte Mads Yde for sin morbror.
4
Gertrud Madsdatter, født 1676, død samme år.
5 Gertrud Madsdatter,
1678 1763. Gift 1701 med Niels Nielsen, ca. 1667 1719, gårdmand i
Stagstrup.
6 Anne Madsdatter, født ca. 1679, død 1690 (måske identisk med søsteren
Karen).
7 Karen Madsdatter, født 1680 (måske den Anne, der døde
1690?).
Jens Jensen Yde og Maren Madsdatter fik kun:
8 512/481
Mads Jensen Yde, født 1685/86.
Jens Jensen Yde overtog ved
giftermålet 1683/84 den halvdel af præsteembedets anneksgård i Stagstrup,
som Maren Madsdatters første mand Mads Knudsen (2) havde haft i fæste.
Hele anneksgården nr. 24 i Stagstrup, hvoraf Simon Thomsen, død 1704,
havde den anden halvdel i fæste, fik ved matrikuleringen 1688 (3) sit
hartkorn forandret fra 8 tdr. 4 skpr. til 10. tdr. 3 skpr. 1 fjkr. 1 alb.
Gårdens gamle hartkorn på 8 1/2 td. var i 1664 (4) udregnet efter den
årlige landgilde på 8 tdr. byg og 1 svin til præsten, samt 8 tdr. havre
til herregården Irups ejer.
I 1690 (5) oplyste sognepræsten
bl.a., at der ved hele anneksgården, der bestod af tre huse, nemlig en
råling, en lade med en stald ved enden og et fæhus, årligt blev sået 10
tdr. byg, 1 td. rug og 20 tdr. havre. I korntiende svarede fæsterne Jens
Jensen og Simon Thomsen tilsammen 5 tdr. korn.
Udover de godt 5
tdr. hartkorn af anneksgården, hvoraf sønnen Mads Yde i 1704 giftede sig
til fæstet af den anden halvdel med Simon Thomsens enke, drev Jens Yde
endnu et par gårdsparter i Stagstrup. Sammen med Mads Knudsens enke
overtog han 1683/84 fæstet af halvdelen af gård nr. 14 i Stagstrup (6),
der ved matrikuleringen 1688 (7) fik det sam lede hartkorn forandret fra 6
1/2 td. til 3 tdr. 5 skpr. 3 fjkr. 2 alb., hvoraf Jens Yde altså drev 1
td. 6 skpr. 3 fjkr. 2 1/2 alb. hartkorn. Gården var en såkaldt kirkegård,
idet gårdens bondeskyld (3 tdr. 3 skpr. 2 fjkr. 1 1/2 alb. hartkorn)
tilhørte Stagstrup kirke, mens herligheden (2 skpr. 1 fjkr. 1/2 alb.
hartkorn), tilhørte privatpersoner. Af kirkens regnskab (8) fremgår, at
Jens Jensen og Christen Madsens enke Anne Pedersdatter i årene 1687 91
tilsammen svarede 6 tdr. byg til kirken. 1695 havde salig Anne
Pedersdatters halvdel været øde i et år, mens Jens Jensen kun havde
afleveret 2 tdr. af sin halvdels 3 tdr. korn. 1697 og 98 nævnes Jens
Jensen Yde som svarende 3 tdr. byg af sin halve gård.
Vise
landsdommer Christian Helverskov til Irup og Oland købte ved skøde af 20.
Juni 1694, læst 26. Juli (9), af Christen Jensen Falkenberg i Viborg
herligheden af den gård (nr. 14) i Stagstrup, som Jens Jensen Yde og Anne
Pedersdatter havde i fæste; deres årlige afgift af herligheden var et skov
svin og 4 tdr. havre. Denne gård, hvoraf de nævnte fæstere Anne
Pedersdatter og Jens Jensen i 1690 svarede 1 td. 2 skpr. i årlig
korntiende til præsten (10), blev først i 1700-tallet fæstet af Bjørn
Hansen i Sundmølle og senere af Christen Laursen Kirk.
I 1690
var Jens Jensen og Anders Nielsen sammen fæstere af en gård, hvoraf de
årligt svarede 2 tdr. i korntiende til præsten. Denne gård må vist være
nr. 20 i Stagstrup, der i 1688 (11) var fæstet af Søren Madsen, da hart
kornet blev sat til 3 tdr. 3 skpr. 1 alb. Gård nr. 20 angives i 1694 at
være øde, men tidligere beboet af Søren Madsen Malle, da Peder Madsen i
Lemvig ved skøde af 24. Juli 1694, læst 2. august (12), solgte den til
herredsfoged i Hassing herred Villads Poulsen, forpagter af Kovstrup. Ved
herredsfoged Villads Poulsens død 1704 i Gammelbygård i Grurup (13) var
''derpå ingen bygninger, uden en lade af 2 gulve og 1 lo og ej videre",
men Jorden var fæstet af Jens Jensen Yde; gården vurderedes til 101 rdlr.
3 mk. 12. sk. Senere i 1700 tallet kom gården under Oland og fæstedes af
Søren Chris tensen.
Noter:
1 Skifte 1711 efter Mads Nielsen i Stagstrup i Dueholm,
Ørum og Vestervig amters skifteprotokol 1705 20, B.l.A
129,fol.154(sp.158b), skifte 1717 efter sønnen Mads Madsen, samme
protokol, fol.l98, skifte 1727 efter Maren Madsdatter, samme 1720 27,
B.l.A 130,fol.220b, samt skifte 1732 efter sønnen Mads Madsen, samme
1728 39, B.l.A 131,fol.240.
2 Dueholm, Ørum og Vestervig amters
matrikel 1680, Z.6 l,fol.106, samt ekstrakten 1686 87 af landmålingen
for Hassing og Refs herreder i Rlborg Stift Amts arkiv, B.O.C 17.
3 Dueholm, Ørum og Vestervig amters matrikel 1688, Z.9 13,fol.131,
samt de to afskrifter af samme, Z.10 1 og 2, henholdsvis fol.75 og 133b.
4 Dueholm, Ørum og Vestervig amters matrikel 1664, Z.5 3,fol.180b.
5 Stiftsbogen 1690 i Aalborg bispearkiv, C.1 293.
6 Begge de
i 2 nævnte kilder (Z.6 l,fol.105b).
7 Kilde 3, henholdsvis
fol.131, 74b og 133.
8 Hassing herreds kirkeregnskaber 1685 1720 i
Aalborg bispearkiv, C.1 755.
9 Viborg landstings skøde og
panteprotokol 1693 94, B.24 658,fol.379.
10 Kilde 5.
11
Kilde 3, henholdsvis fol.131, 75 og 133b.
12 Kilde 9, fol.418b.
13 Dueholm, Ørum og Vestervig amters skifteprotokol 1699 1704,
B.l.A 128, fol.256 (261b).
1024/965 WILHELM SCHMIDT (ca. 1636-1698) - Biografi
1024/966 KIRSTEN SØRENSDATTER RAVN (ca. 1642-1710) - Biografi
I 1666 var Wilhelm Schmidt barber i Skanderborg, hvorefter han blev
regimentskirurg eller feltskær; i 1670'erne var han med sin familie delta
ger i felttoget til Pommern i den såkaldte Skånske krig 1675-79. Fra
senest 1679 bosatte han sig som barber, bartskær og praktiserende kirurg i
Aalborg, hvor han forblev til sin død. Fra senest 1683 boede han i sin
egen gård i Bispensgade.
Vilhelm eller Willum (Willom, Willem),
som han til daglig kaldtes var født ca. 1636 (måske
12. juni 1636)
; hans efterladte bogsamling tyder afgjort på, at Schmidt var tysk af
fødsel.
Wilhelm Schmidt, bartskær, døde 1696 i Ålborg og blev
begravet 15. februar i Budolfi kirke, 61 år 8 måneder 3 dage gammel.
Han
Wilhelm Smit, barber i Skanderborg fik 11. oktober 1666 (1) kgl. bevilling
til at måtte vies uden foregående trolovelse og lysning til Kirsten
Sørensdatter; bevillingen var udstedt til Sjællands biskop Hans Svane,
hvor for vielsen antagelig fandt sted i København kort efter.
Kirsten
Sørensdatter Ravn, Raun eller Raffn var født ca. 1642 i København som
datter af Søren Hansen Ravn (Raffn) og hustru. Som ung pige holdt Kirsten
Sørensdatter kristenhuen i 1664, da hendes søstersøn Niels Johansen
(Asch?) blev døbt i Vor Frue kirke.
Kirsten Sørensdatter, salig
Willem Schmits bartskærs (efterleverske), døde 1710 i Ålborg og blev
begravet 25. april i Budolfi kirke, 68 år gammel; dødsdatoen var ifølge
skiftet 18. april.
Kirsten og Wilhelm Schmidt fik syv
levedygtige børn; de fire yngste var født i Aalborg og til dem sørgede
forældrene for fine faddere. Både biskop Mathias Foss og efterfølgeren
Henrik Bornemann, samt medlemmer af deres familie nævnes som faddere, men
bispegården lå også lige over ga den. Desuden sognepræsterne ved både
Budolfi og Vor Frue (Ramløse og Reen berg) eller deres hustruer, et par af
rektorerne ved katedralskolen, en af byens borgmestre og et par rådmænd
nævnes. Desuden dr. Niels Jespersen og hustru, som vel var Schmidts
konkurrent/kollega i byen. Børnene var:
1 512/483 Wilhelm Schmidt,
født 1670/71 i Skanderborg.
2 Clemens Schmidt (2), født 1670/71 i
Skanderborg, tvilling med 1, død 1723 i Bergen, student 1689 fra
katedralskolen i Aalborg, cand. teol. 1691, mag. 1696, sognepræst i Hårlev
og Himlingøje på Sjælland 1696 1716, provst i Bjæverskov herred fra 1709,
samt biskop i Bergen 1716 23. Gift 1697 med Dorothea Marie Giessing, død
1746.
3 Christopher Otto Schmidt (3), født 1676 i Pommern(?), død
efter 1710. Han blev student 1699 fra Aalborg, hører i Sæby 1700 01,
baccalaur 1702 og nævnes 1704 som fadder hos Wilhelm i Thy; han boede 1710
i København
4 Søren Schmidt (4), født 1679 i Aalborg, død efter
1711. Han blev student 1699 fra Aalborg, baccalaur 1700, hører i Slagelse
1700 og 1701, hører og kantor i Aalborg 1704 11.
5 Jørgen Schmidt
(5), 1681 1755(?), student 1702 fra Aalborg, nævnes 1705 som fadder hos
Wilhelm i Thy, opholdt sig i 1710 som hører i Christians sand i Norge og
var fra 1729 kapellan i Fåborg og Djernisse på Fyn til 1741, da han blev
afsat. Gift med Pouline Bloch, født 1700, datter af Hans Andersen Bloch,
sognedegn Trøstrup Korup og Ubberud, senere sognepræst ved Sankt Knuds
kirke i Odense, og hustru Karen Nielsdatter.
6 Anne Schmidt, 1686
1761 (6). gift 1703 med Gottfried Ludvig Thym (Thim), død 1746,
regimentsfeldskær og kirurg i Ålborg fra i702.
7 Christian (døbt Christen) Schmidt (7), 1689 1758, student 1708 fra
Aalborg, opholdt sig 1710 i Christianssand i Norge, byfoged i Aalborg 1717
29 og derpå prokurator sst. Gift første gang 1719 med Martha Hofmester,
ca. 1692 1719. Gift anden gang 1722 med Ida Margrethe Hybertz, 1702 1776,
datter af Jacob Otto Hybertz, købmand og rådmand i Aalborg, og hustru
Mette Gregers datter Garver.
Wilhelm Schmidt (Schmit) var ved
giftermålet 1666 barber i Skanderborg, hvor han snart efter fik ansættelse
som regimentskirurg (8). Da den danske hær under den såkaldte Skånske krig
1675 79 i efteråret 1675 besatte det dengang svenske landskab Pommern
(nordlige Østtyskland) fulgte regimentsfeltskæren med sammen med familien;
og tvillingsønnerne Clemens og Wilhelm fik deres første skolegang i Lübeck
og senere i Rostock. Her i Pommern fødtes vel parrets tredje søn
Christopher Otto ca. 1676. Efter at Schmidt havde taget sin afsked fra
hæren, flyttede han senest 1679 til Aalborg, hvor han boede i Budolfi sogn
ved sønnen Sørens fødsel nævnte år.
Efter fuldmagt fra Mikkel Wittrup, dateret Årupgård 2. november 1683 og
købekontrakt af samme dato, fremkom Iver Pedersen Vester 5. november samme
år (9) på Ålborg byting og tog i hånd mester Wilhelm Schmit, barber og
kirurg i byen, og tilskødede ham den ejendom i Bispensgade (på søndre
side) mellem Mikkel Wittrups hovedejendom, som Jørgen Böhm beboede, og
byfogeden Laurids Svendsen (Hvid)'s ejendom. Det nævnes, at ejendommen,
der strakte sig ned mod klostret (Helligands kloster), på Wittrups
foranstaltning havde fået vand indlagt fra åen (Vesterå, der krydsede
Bispensgade vest for Jørgen Böhms iboende gård). Denne ejendom, nr. 19,
udgør nu sammen med den vest for beliggende Böhms ejendom, nr. 21,
henholdsvis østre og vestre halvdel af "Magasin Skjødt & Mouritzen"
(1963).
Som ejer af huser 13 bindinger og 2 loft højt skulle
Schmidt være en estimeret mand, hvad også de fine faddere kunne tyde på;
men skifterne efter både ham og enken i henholdsvis 1698 og 1710 viser, at
det stod skidt til hos den gode kirurg.
10. marts 1698 (10)
afholdtes skifte efter den ærlige, agtbare, velfornemme og kunsterfarne,
nu salige mester Wilhelm Schmit, fordum borger, kirurg og indvåner i
Ålborgs Bispensgade, mellem hans efterladte hustru, den Gud og
dydelskende dannekvinde Kirsten Sørensdatter, hvis lavværge var Jacob
Panck, og børnene:
1 Mag.. Clemmen Willumsen, sognepræst i Harlev.
2 Hr. Willum Willumsen, sognepræst i Harring.
3 Christopher
Otte Willumsen i 21. år,
4 Søren Willumsen i 19. år,
5 Jørgen Willumsen i 17.år,
6
Christen Willumsen i 9. år, alle fire i den latinske skole i Ålborg.
7 Anne Willumsdatter i 12. år.
Boets effekter blev vurderet
til 629 sldlr. 6 sk., hvortil der kom udestående fordringer til godt 36
sldlr.; men da passiverne bl.a. en del obligationer beløb sig til 948
sldlr. 2 mk. 2 sk., blev der intet at arve, men enken forblev dog i huset.
sldlr. mk. sk.
Selve ejendommen på Bispensgades sydside blev
vurderet til 320 0 0
Kirurgens imponerende garderobe blev vurderet
således:
1 sort klædes kjole med gammelt gråværk under 4 2 0
1 brun klædning,
kjole og bukser 12 0 0
1 gammel brun klædes kjole med gammelt foer
under 2 2 0
1 par violette skindbukser 1 2 0
1 par gamle sorte
klædes bukser 0 1 0
1 blå stoffes brystdug 1 2 0
1 gammel rød
bunden trøje med tinknapper 0 2 0
1 brun skindpels med tinknapper 0 3
0
1 gammel grå rejsekjole med lammeskinds underfoer 1 0 0
1 gammel grå stoffes kappe 3 0 0
1 gammel grå klædes kappe 1 2 0
1 par brune klædes halværmer med sølvgaloner 1 0 0
1 barchent kasket
med små sølvgaloner omkring 2 0 0
1 par brune strømper 0 3 0
1
par grå islandske strømper 0 2 0
1 par brune do. 0 1 8
1 par
trådstrømper 0
3 par lærreds strømper 0 2 0
1 sort hat med
hattebånd 1 2 0
1 do. 0 3 8
1 do. 0 1 8
1 hattefoer 0 3 0
1 par gamle
strømper 0 0 10
1 gammel rød klædes pramiselle 0 0 4
1 læder do.
0 0 6
1 gammel sort polsk lue med fløjlspuld 0 1 4
1 gammel do. 0 0 12
1 nathue med små sølvsnore på 0 1 8
1 stribet bostes(?) do. med
nathat 0 2 0
1 hvid lærreds do. 0 1 0
1 gammel kattuns do. 0 0
4
1 blå og hvid trådskærf 0 2 0
1 foret nathue 0 0 12
4
kalotter, den ene ny 0 3 0
1par forede handsker 0 1 12
1 par
sorte handsker 0 0 12
1 par hvides klædes forede vanter 0 0 12
1
par gamle sko o 3 0
2 par gamle do. 0 2 0
1 par gule safians
tøfler 1 0 0
1 par gamle do. 0 2 0
Derpå følger afdødes arbejdsredskaber, samt
hans våbensamling:
Den salig mands skærtøj og gevær:
1 skærfor
med 4 rageknive, som tillige med huset er beslaget med sølv,
2
sakse, 1 spejl og 2 kamme 9 0 0
1 skærfor med messingbeslag og 2
knive 1 0 0
1 skærtaske med 2 rageknive 1 0 0
1 lancetfor med 6
lancetter og 4 sletter(?) udi
med åreladebånd til 2 0 0
1
bindtøj af messing med saks og nogle instrumenter udi 0 3 0
1 blik
do. med nogle instrumenter i 0 1 0
1 gammel forbindkiste, beslagen
med messing 0 0 6
1 Jern do. 0 0 10
1 lidet blikskrin med rum i
til salve 0 0 8
1 fontenet lade 0 0 12
2 bensave 1 3 0
2
mundskruer 0 0 8
1 abeiser(?) 0 0 8
3 plasterspader 0 0 8
1
par bortisser(?) 0 1 0
4 tandtænger og 1 pilechan(?) 0 2 0
1
sprøJte med 3 rør 0 1 0
8 oliesten 0 0 12
1 messing
tobaksdåsebog(?) 0 0 4
23 store firkantede flasker 1 1 12
4
store bouteillier 0 1 8
2 store og 2 små sylteglas 0 1 0
1 slump
små glasflasker 0 0 6
1 stor del krukker 0 1 0
1 stort blåbroget hollandsk krus 0 0 8
1 skuffe med nye krukker 0 0
12
1 skuffe med nogle små glasflasker 0 0 8
1 liden sigte 0 1
0
1 kårde med sølvfæste og dasker 6 0 0
1 liden kårde med
messingfæste 0 1 8
1 spanskrør med valbirksknap på 0 3 0
2
flindte fyrtøj 0 2 0
1 gøngebøsse 0 2 0
1 par fyrpistoler 0 2
0
1 stor elfenbensskaftet kniv med sølvring om 0 0 12
1 par
hjortetaks knive 0 0 12
1 par elfenbens knive med nagler på skafterne
0 1 0
1 par sortskaftede knive 0 0 10
1 par hornskaftede knive
med sølvringe 0 1 0
1 par hjortetaks foldeknive med sølvbeslag 0 1
0
1 par Jern foldeknive 0 0 12
1 elfenbens pennekniv 0 0 6
1
hollandsk sten skærebækken 0 0 8
14 træbøsser 0 1 1?
Den
afdødes bogsamling bestod af 68 numre eller værker, hvoraf størstedelen
var på tysk og omhandlede medicinske og kirurgiske problemer. Samlingen,
der også indeholdt en del religiøse bøger, rummede tillige enkelte
latinske værker, men kun få danske. Af de dyreste kan nævnes en tysk bibel
til 1 sldlr., 1 tysk forklaring over evangelierne til samme pris, samt dr.
Simon Paullis urtebog (på dansk), ligeledes til 1 sldlr. Denne urtebog
(Flora danica) indeholdt tavler med de forskellige urter, samt forklarende
oplysninger om urternes anvendelighed i medicinsk henseende.
I
ejendommen nævnes der foruden patientstuen stuen til gaden, overstu en,
kammer ved overstuen, samt selvfølgelig køkken og bryggers m.v. I stalden
stod en gammel malkeko til 3 sldlr.
Enken underskrev selv
skiftet som Kirsten, sl. Wilhelm Schmidts, men an vendte sin afdøde mands
signet med våben. Øverst ses hjelmtegnet vesselhorn med seks oddet stjerne
imellem flan keret af afdødes initialer W.S. Selve skjoldet prydes af en
kugle, hvor under den seks oddede stjerne igen er anbragt; fra stjernen
ligesom stråler to palmeblade(?) skråt op langs skjoldets sider.
På 30. dagen efter dødsfaldet afholdtes 20. maj 1710 (11) skifte
efter den Gud og dydelskende matrone, salig Kirsten Sørensdatter Raun,
afgangne mester Wilhelm Schmidts forrige kirurg her i staden (Aalborg)
hans efterlever ske i Bispensgade, død 18. april. Arvingerne var de fem
dalevende sønner Clemens, Christopher Otto, Søren, Jørgen og Christen
Schmidt, datteren Anne, gift i Aalborg, samt den afdøde søn Wilhelms ni
børn, to sønner og syv døtre. Ejendommen i Bispensgade, mellem byfoged
Laurids Svendsens hovedgård på østre og Anders Christensen Farvers iboende
ejendom på den vestre side, var 2 loft høj, 13 bindinger langt og strakte
sig ned mod Klosterrenden; dens værdi blev sat til 300 sldlr. Af rum
nævnes der: Salen over storstuen, salen, storstuen, lillestuen, gangstuen,
svendenes stue, køkkenet og kælderen.
Den afdødes gangklæder
blev vurderet således:.
sldlr. mk. sk
1 sort crepe de Corses(?)
kjole og skørt 4 2 0
1 sort blommet taftes forklæde 0 0 4
1 brun
saxes kjole, underforet med hvidt 1 2 0
1 hvid stribet trøje 0 0
12
1 brunt hjemmegjort skørt 0 1 0
1 grå do. 0 0 12
1
kattuns natmantel med trykket 0 1 8
1 sort flonels skørt(?) 1 0 0
1
gammel mårs muffe 0 0 8
Aktiverne vurderedes til 441 sldlr.,
men passiverne bl.a. obligationgæld fra mandens tid beløb sig til 774
sldlr. Boets ejendele blev stillet til offentlig auktion, hvor naboen,
byfoged Laurids Svendsen købte ejendommen for 402 sldlr.; hele auktionen
indbragte 538 sldlr., hvortil andre værdier kom, så de samlede aktiver kom
op på 559 sldlr. 14 1/3 sk., men der kunne stadig intet blive at arve.
Noter:
1 Kancelliregistranter i Personalhistorisk Tidsskrift, 6 2,
1911, s. 271.
2 Ehrencron Müllers Forfatterlexikon, bd. 7, 1929,
s. 246.
3 A. H. Nielsen: Embeds og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879
80, s. 337, samt tillæg III, 15, Bircherods dagbøger i Personalhistorisk
Tidsskrift, 9 3, 1930, s. 90 og 100.
4 Kilde 3a, Hundrups
Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole, 1861, s. 45.
5 Kilde 3a,
Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 333.
6 Kilde 3a, s. 316 17
og 337.
7 Kilde 3a, s. 173, 338, samt tillæg II, 8.
Kilde
3a, s. 337, samt kilde 2.
9 Aalborg tingbog 1682 85, B.37
34,fol.85, samt Kr. Værnfelts af Bispens gades saga i Fra Himmerland og
Kjær Herred, 1963, s. 11 12.
10 Originale skiftebreve fra Aalborg
1698, B.37 563,nr. 311. 11 Samme 1710, B.37 575,nr. 519.
1024/967 JOHAN NIELSEN (ASCH?) (født senest 1635-1698/1704(?)
1024/968 MAREN SØRENSDATTER RAVN (født senest 1640-1713)
Fra 1659 til 1690'erne var Johan Nielsen brygger på Vestergade i Vor Frue
sogn i København.
Johan Nielsen, der ikke selv ses nævnt med
tilnavnet Asch, hvorimod sviger sønnen Wilhelm Schmidt, se ane 10 11,
altid nævner sin kone og svigerinde med tilnavnet Asch, var født senest
1635. Han må være den bryggersvend Johan Nielsen, der nævnes 6 april 1657
(1) som tjenende hos Anne, salig Hen rich Jensens i Brolæggerstræde i
København; han var da forlover for sin brorsøn Jens Rasmussen, født på
Christianshavn, der da kom i possementmagerlære for seks år. Efter dette
havde Johan Nielsen altså en bror Rasmus, der i 1640'erne var bosat på
Christianshavn. Brorsønnen Jens Rasmussen var vel identisk med den Jens
Rasmussen, possementmager på Sankt Nicolaj kirkegård, der i 1673 nævnes
som fadder hos Johan. Og Jens' bror den Thomas Rasmussen, possementmager i
Hyskenstræde, der nævnes samtidig. Thomas nævnes for øvrigt også 166B som
fadder til Johans søn Thomas, ligesom Sophie, Thomas Possementmagers i
Hyskenstræde, i 1670 stod fadder til Johansdatter Else. Jens Rasmussen,
possementmager, ejede 1681 1718 (2) den nuv. Østergade nr. 53 (Øster
Kvarter 9l. nr. 27).
Johan Nielsen Brøger levede endnu 1698,
men døde vel før 1704, da hans kone var flyttet til Thy.
Han
blev gift senest 1660 med Maren Sørensdatter Ravn, der var fra
København.
Hun var født senest 1640 i København som datter af
Søren Hansen Ravn (Raffn) og hustru; dette anepar omtales som ane 42 43,
idet ane 10 11 jo var søskendebørn.
Hun Maren Sørensdatter Ravn
flyttede på sine ældre dage op til datteren Else i Thy, hvor hun nævnes
1704, 1705 og 1707 som fadder. Hun boede vel sammen med datteren Catrine
Asch hos svigersønnen i præstegården Rosholm i Harring sogn; men da
svigersønnen døde 1708, flyttede Maren vist til Harring by og sogn, hvor
hun døde. Hun salig mag. Schmidts efterladte enkes moder døde 1713,
begravet 9. december (uden aldersangivelse).
Maren og Johan Nielsen fik tolv børn:
1 Niels Johansen, født
1660.
2 Karen Johansdatter, født 1661.
3 Mette Johansdatter,
født 1662.
4 Niels Johansen, født 1664; han var måske den barber
Niels Johansen Ask, der i 1701 boede i København (3).
5 Jørgen
Johansen, født 1665.
6 Joen Johansen, født 1666.
7 Thomas
Johansen, født 1668.
8 Frederich Johansen, født 1669.
9
512/484 Else Johansdatter (Asch), født 1670,
10 Catrine Johansdatter
(Asch), født 1672; hun nævnes 1695, 1704 og 05 som fadder hos søsteren
Else i Thy.
11 Abraham Johansen, født 1673, tvilling med 12.
12 Sara Johansdatter, født 1673, tvilling med 11.
Johan
Nielsen var som nævnt bryggersvend 1657 hos enken Anne, der drev sin
afdøde mand Henrich Jensens bryggeri (4) videre i Brolæggerstræde (den øst
lige halvdel af nuv. hus nr. 13). Som brygger erhvervede han sig 1659 (5)
en bryggergård på Vestergade, nem lig Vester Kvarter nr. 232 (inkl. 142 og
143), der dengang lå mellem Vestergade og Ll. Sct. Clemensstræde; grunden
ligger nu mellem Vestergade og Frederiksberggade vest for Kattesundet.
Senere solgte han nr. 142 fra, men måtte efter dom af 9. Juni 1698 afstå
ejendommen til Justitsråd Peder Worm, der videresolgte ejendommen 1702 til
brygger Niels Christensen Fussing. I Københavns grundtakst 1661 (6)
anføres Johan Nielsen Brøgers gård med to våninger vurderet til 500 dlr.
166& (7) vurderedes gården til 400 rdlr. Men desuden ejede Johan
Nielsen en mindre ejendom Ll. Færgestræde til 250 rdlr.; han var vel også
identisk med Johannes Nicolaj, brøgger, der da ejede en gård i
Brolæggerstræde til 350 rdlr. (8).
15. marts 1671 (9) var Johan Nielsen, borger og brygger i København,
forlo ver for læredrengen Niels Jensen fra Sdr. Halland, der da kom i
murerlære. I en retssag mellem Johan Nielsen og Peder Resen, der blev
pådømt ved Højesteret 27. november 1680, mistede han sit borgerskab og
næringsbrev; men 15. Januar 1681 (10) blev Johan Nielsen, borger og
brygger, benådet af kongen.
Gården på Vestergade blev i
grundtaksten 1689 (11) nedsat fra 400 til 340 rdlr. I
indkvarteringsmandtallet 1694 nævnes Johan Nielsen som ejer af ejendom men
Vester Kvarter 232, der i 1701 nævnes som admiralitetsråd Peder Worms
gård; i 1708 tilhørte den Niels Christensen Brøger og vurderedes til 350
rdlr. Bryggergården benævnes 1706 11 (12) som Niels Christensen Fussings
gård, men tilforn Johan Nielsens.
Højesteretsdommen fra 1680
havde baggrund i de "frivillige tvangslån", som kongen og staten optog hos
borgerne i anledning af Christian V's Skånske krig 1675 79.
1689
(13) holdt Peder Resen, præsident (overborgmester) i København, et møde
med bryggerne om at formå dem til at yde 500 læster øl til søetaten. Ved
denne lejlighed nægtede bryggeren Johan Nielsen at deltage, da han selv
behøvede penge til sine børns skolegang, og kom derved i en strid med
oldermanden, som Resen søgte at bilægge, idet han bad ham give denne
hånden og bede om forladelse, men Johan Nielsen ved store eder og bander
nægtede at gøre det, vendte sig om, murrede, bortløb og brugte adskillige
ord som "djævelen farer udi den, der gør og beder om forladelse". Han blev
nu stævnet på rådhuset for de penge, han ikke ville yde sammen med de
andre, men han lagde sag an mod Resen, der tilbød ham forlig, hvis han
ville bede ham og oldermanden om forladelse, og da han ikke ville,
stillede Resen kun den betingelse, at han skulle forpligte sig til at være
rolig i lavet og ikke genstridig til hans majestæts tjeneste, men han
svarede: "Jeg skal før sætte 100 rdlr. derpå, før end jeg imod sådant mig
tilføjet spot og uret skulle give gode ord og afved dertil". Han dømtes nu
ved Højesteret til at have sin lavsrettighed forbrudt, mistet sit
borgerskab, gøre præsidenten afbigt, betale processens omkostninger og
give 100 rdlr. til Christianshavns kirke. 15. Januar 1681 fik han dog
benådning på Resens forbøn, idet denne påtegne de hans ansøgning, at han
med hånd og mund på rådstuen havde lovet herefter ikke at findes så
uvillig og trodsig, som han hidtil havde været, og at det kunne fornemmes,
at han havde fattet et bedre sind.
Noter:
1
Possementmagerlavets protokol 1634 1750, fol.353 (Landsarkivet),Anne,
Henrik's i Brolæggerstræde nævnes som fadder 1660 ved det ældste barns
dåb.
2 H. U. Ramsings Københavns Ejendomme 1377 1728, bd. 1, Øster
Kvarter, 1943, s. 38.
3 Indkvarteringsmandtal, Frimands kvarter 68 (Stadsarkivet).
4 H. U.
Ramsings Københavns Ejendomme 1377 1728, bd. 3, Snarens Kvarter, 1945, s.
59.
5 Samme, bd. 4, Vester Kvarter, 1945, s. 28.
6 Kjøbenhavns
Diplomatarium v. O. Ilielsen, bd. 1, 1872, s. 743.
7 Grundtaksten
1668 i samme værk, bd. 2, 1874, s. 820 (samt s. 250 og 816).
8 Kilde
4, s. 66.
9 Murmesterlavets indskrivningsbog for mestre og lærlinge
1623 82,fol.213 (Stadsarkivet).
10 Kjøbenhavns Diplomatarium v. O.
Nielsen, bd. 6, 1884, s. 766.
11 Samme, bd. 3, 1877, s. 692.
12
Politi og Kommersekollegiets memorialprotokol 1706 11, fol.572 (Stads
arkivet).
13 Københavns Historie og Beskrivelse v. O. Nielsen, bd. 5,
1889, s. 118.
↑ Gå til toppen
1024/969 ENEVOLD IBSEN (født før 1640, død
efter 1704)
1024/970 BIRGITTE NIELSDATTFR (ca. 1633-1698)
Fra senest 1656 til efter 1680 var Enevold Ibsen tilknyttet godset
Børglum kloster i Børglum sogn i Vendsyssel, hvor han fra senest 1665 var
ridefoged, men omkr. 1677 forpagter. I 1688 var han forpagter af Restrup,
hvorpå han fra senest 1697 til efter 98 var forpagter af herregården
Hjermeslevgård i Tolstrup sogn i Vendsyssel. 1702 og 04 var han forpagter
af Bangsbo ved Frederikshavn.
Enevold Ibsen, der var født før
1640, var af ukendt herkomst. Han var måske beslægtet med den senere
adlede Thisted borgmester Enevold Nielsen Berregaard, hvis halvbrødre Poul
Laursen på Hammelmose og Jacob Holm, præst i Saltum, begge nævnes 1697
1703 som faddere hos Enevold Ibsens svigersøn Anders Winther på Lundergård
i Jetsmark sogn; disse halvbrødre var præstesøn ner fra Gøl.
Han Enevold Ibsen døde efter 1704, uvist hvor.
Han blev
gift 1657/68 vel i Slagelse med enken Birgitte Nielsdatter, der var enke
efter Christen Pedersen i Slagelse, død tidligst 1657; han be nævnes både
som skomagermester og som borgmester, men om nogen af delene passer, vides
ikke. Birgitte havde i dette ægteskab sønnen Niels Iversen Arrøe (Aarøe),
1656 1726, der fra 1680 var sognepræst i Tolstrup og Stenum i Vendsyssel
(1).
Birgitte eller Birthe Nielsdatter, der var født ca. 1633,
må bestemt antages at have været datter af en Niels Iversen med tilnavnet
Arrøe eller Aarøe. Denne er ikke fundet, men må antages at have været bror
til Christen Iversen Aarøe i Kolding, død 1659, der i 1639 (2) siges at
være bror til Else Iversdatter, kaldet Kandgyder, død 1639; hun
overlevedes af manden Thomas Kock. Christen Aarøe var vel far til Peder og
Hans Christensen Aarøe, begge gift 1656 i Kolding. Ligesom Christen havde
en søn Hans, må "broderen" Niels Iversen have haft sønnen Hans Nielsen
Aarøe eller Arrøe, født senest 1625, død 1701 (3), der fra senest 1652 var
købmand i Nykøbing på Mors, hvor han fra 1661 var rådmand og fra 1671
borgmester. Hans sønner Jacob og Laurids brugte begge navnet Aarøe eller
Arøe. Birgitte Nielsdatters stærkt formodede bror Iver Nielsen omtales
nedenfor
Birgitte Nielsdatter døde 1698 på Hjermeslevgård i
Tolstrup og blev begravet 6. Juni, 65 år 6 uger gammel (indført i
kirkebogen af sønnen, der jo var præst i Tolstrup).
Af hendes to ægteskaber kendes følgende børn:
1 Niels Iversen
Arrøe (Aarøe) Christensen, 1656 1726, student fra akademi et i Sorø 1675,
cand. teol. 1677, sognepræst for Tolstrup og Stenum menigheder fra 1680.
Gift første gang 1681(?) med formandens enke Anne Pedersdatter
(Brøndlund), 1654 1696, datter af Peder Andersen Randers, sognepræst i
Øster Brønderslev og Hallund, og hustru Johanne Lauridsdatter. Anne var
blevet gift første gang 1674 med enkemanden Jens Pedersen Husbond, ca.
1630 1680, præst i Tolstrup fra 1671. Gift anden gang 1697 med Anne
Frandsdatter Hjort, 1681 1709, datter af Frands Lauridsen Hjort,
sognepræst i Vrensted og Thise, og hustru Valborg Pedersdatter. Gift
tredje gang 1712 med Katrine Jensdatter, ca. 1678 1758. Af hr. Niels'
femten børn, hvis efterslægt ikke brugte Arrøe navnet, men kaldte sig
Ifversen, var to af sønnerne kapellaner hos faderens halvbror Iver
Enevoldsen.
2 Cathrine (Catarine) Enevoldsdatter, født 1668 på Børglum, død 1715 (4).
Gift senest 1701 (5) med Andreas Aschenberg, ca. 1661 1724, sognepræst i
Astrup, Rostrup og St. Arden fra 1688/90, samt fra 1700 provst i Hindsted
herred. Han blev gift anden gang 1716 med Anna Groth, der anden gang blev
gift med Christen Sørensen, foged på Villestrup.
3 Else
Enevoldsdatter, født 1669 på Børglum.
4 Iver Enevoldsen (Burguldnus,
Burgalanus), født ca. 1673, se ane 12 13. Hans tilnavn kunne tyde på, at
han var født på Børglum, hvor faderen også efter den tid boede, men
kirkebogen er forgæves efterset.
5 Peder Reedtz (Reetz) Enevoldsen,
født 1670 75, uvist hvor. Han var vel opkaldt efter ejeren af Børglum
kloster, kansleren Peder Reedtz og blev sammen med broderen Iver i 1691
immatrikuleret ved universitetet i København. Som mons. Peter Enevo1dsen
nævnes han 1699 som fadder hos søsteren Karen, men som mons. Peiter
Enevoldsen i Vadgård var han fadder 1701 hos broderen Iver, hvor han
ligeledes nævnes 1712 og 13 med bopæl i Svenstrup og i 1717 uden bopæl.
Peiter Enevoldsen fik en søn Enevold døbt 1714 i Malle kirke, hvor han vel
boede i Svenstrupgård(?).
6 Karen Enevoldsdatter, født i
1670'erne(?), død efter 1721. Gift senest 1696 med Anders Winther, født
senest 1670, død efter 1721; han var fra 1695 til efter 1703 (6) forpagter
af Lundergård i Jetsmark sogn, der ejedes af Skeel'erne på Fussingø. I
1703 (7) købte han af Christian Ludvig v. Plessen til Fussingø gården
Tolstrup Nørgård i Næsborg sogn, beboet af Jacob Christensen Ferslevs
enke, på 9 tdr. hartkorn, samt en gård på 3 tdr. hartkorn i nabosognet
Skarpsalling. I 1712 boede Anders Winther i Tolstrup Nørgård, da han var
fadder hos svogeren Iver Enevoldsen, men 1721 var Karen og Anders Winther
bosat i Malle, da de ligeledes stod fadder hos hr. Iver. Karen og Anders
Winthers børn og efterkommere frem til 1789 nævnes i skiftet efter den
barnløse datter Birgitte (8).
7 Emerendse(?) Enevoldsdatter, født
omkr. 1680(?). Hun nævnes 1699 som fadder hos halvbroderen Niels Aarøe,
ligesom hun vel var identisk med Ivers søster (uden navn), der 1697 og 99
var fadder hos ham, og som med bopæl i Vadgård 1711 var fadder sammen med
Anders Winther af Tolstrup Nørgård hos degnen Nicolai Bølle i Malle.
Ved gennemgang af fadderlisterne i Børglum, Vejby og Furreby sognes
kirkebog ses, at Enevold Ibsen eller blot Enevold på Klostret i tiden fra
februar 1656 (dom. septuagesima) til marts 1667 nævnes mindst ti gange; i
august 1665 anføres det, at han var ridefoged.
I samme tidsrum (til
oktober 1663) enkelte gange sammen med Enevold nævnes Iver Nielsen på
Klostret og dennes hustru Else Jensdatter. Denne Iver Nielsen, skriver og
ridefoged på Børglum kloster, havde 1661 lånt penge til godsejeren Hack
Vind til Aggersborggård, hvorfor han 1662/63 (9) fik pant i gården Odde i
Klim sogn, beboet af Anders Jensen Winther, samt endnu en gård.
Denne Iver Nielsen, der havde en overordnet stilling på godset
Børglum kloster, der som krongods siden 1622 (10) var udlagt til underhold
for hofmesteren eller forstanderen for akademiet i Sorø, sørgede vel for,
at Enevold Ibsen på et tidspunkt mellem 1657 og 68 blev gift med søsteren
Birgitte Nielsdatter, der blev enke i Slagelse tidligst 1657. I 1669
mageskiftede Frederik III godset Børglum kloster med kansleren Peder
Reedtz, død 1674, hos hvem Enevold Ibsen fortsatte sin tjeneste. Da
Enevold Ibsen lod en datter døbe 1668 nævnes blandt fadderne en ridefoged
på Børglum, men der kan vel have været flere ridefogeder på en gang. 1670,
71, 76 og 79 nævnes Enevold og hustru flere gange med bopæl på Klos tret,
når de stod faddere til sognets børn. Men deres egne børn er forgæves søgt
døbt i pastoratets kirkebog. I 1670'erne synes Enevold Ibsen altså at have
boet udensogns.
Men 1676 78 (11) var Enevold Ibsen forpagter af
Børglum kloster, der da eje des af Peder Reedtz' uheldige søn Christian.
Og 19. Juni 1677 (12) tiltalte Enevold Ibsen på Børglum på det stedlige
her redsting Morten Andersen i Sandbakken i Vrensted sogn for at have
drevet smugkro med ulovligt ølsalg og klammeri i pinsedagene. Endnu 1679
nævnes både Enevold og Birgitte Nielsdatter på Klostret som faddere i
Børglum, hvor de vel endnu boede i 1682, da deres 14 årige datter Cathrine
Enevoldsdatter nævnes som fadder.
I 1688 (13) angives Enevold Ibsen at have været forpagter på Restrup
men om det er Lille Restrup i Rinds herred eller Store Restrup ved Nibe,
altså begge i Himmerland, fremgår ikke da han 5. Juli 1688 på Holger
Reedtz til Palsgård og Voergård hans vegne mødtes på Børglum med andre af
søskende flokken Reedtz' repræsentanter; årsagen var en strid om fiskeriet
i Ingstrup sø. I 1697 nævnes Enevold Ibsen som boende på Hjermeslevgård i
Tolstrup sogn ved Brønderslev, da han stod fadder hos datteren Karen. Og
mens han var forpagter af denne herregård, der lå i stedsønnen Niels'
pastorat, døde Birgitte Nielsdatter 1698; Hjermeslevgård tilhørte amtmand
Otto Skeel, der i 1696 (14) indlemmede den i stamhuset Birkelse.
Da Enevold igen 1702 var fadder hos Karen, boede han på Bangsbo ved
Frederikshavn. Gården (15) tilhørte Henrik Bille, der i 1704 solgte den
til Otte Arenfeldt til Knivholt. Endnu i 1704 var Enevold Ibsen forpagter
af Bangsbo, da han ved skøde af 30. april 1704, læst 14. maj (16), til sin
"kære svoger" Jens Pedersen Brøndlund, præst i Øster Brønderslev, solgte
en gård på Kraghede i Øster Brønderslev sogn på 3 tdr. 3 skpr. 2 fjkr. 2
alb. hartkorn, som var beboet af Thomas Nielsen. Skødet blev til
vitterlighed underskrevet af "min kære søn" Niels Iversen, præst i
Tolstrup, og "min kære svoger" Peder Jensen Kjærulf i Øster Gjerndrup.
Begge de kære svogre var nu kun svogre i vor tids forstand til den nævnte
stedsøn.
Noter:
1 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 349. C.
Klitgaards Vendsysselske Præstefamilier, s. 295 300, samt Soraner
biografier 1584 1737 v. Torben Glahn, 1978, s. 208 og 305. I
edsprotokollen for præster og degne 1673 1771 i Ålborg bispearkiv, C.1
404,fol.74b, oplyser han selv, at han var født 1656, søn af borger
Christen Pedersen og Birgitte Nielsdatter, der senere blev enke, hvorfor
morbroderen Avonculus (onkel) Iver Nielsen tog sig af ham, der
latiniseredes sit navn Nicolaus Ivari Arrhoensis. I et skø de fra 1704
kalder Enevold Ibsen ham "min kære søn", Viborg landstings skøde og
panteprotokol 1702 05, B.24 668,fol.379b,
2 Kolding
overformynderiprotokol 1631 70, Ofm.20 l,fol 6b.
3 Chr. Villads
Christensen: Nykjøbing paa Mors 1299 1899, 1902, s. 199 201.
4
Wibergs præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 124.
5 Hun og manden var
1701 faddere hos hendes bror Iver.
6 C. Klitgaards Hvetbo Herred,
bd. 2, 1907, s. 437 38.
7 Skøde af 24.7.1703, læst 16.8., Viborg
landstings skøde og panteprotokol 1702 05, B.24 668,fol.294b, samt
fol.315, hvor han 30.10.1703, læst 18.10, lånte 450 rdlr. af præsten
Johan Budtz i Hundslund; broderen Jens Winther, præst i Aby og Biersted,
kautionerede.
8 Restrup skifteprotokol 1779 1825, G.208 2,fol.54.
9 Øster Hanherreds tingbog 1662, B.31.F 24,fol.88 (16.6.1662),
samt Viborg landstings skøde og panteprotokol 1663, B.24 631,fol.80.
10 Traps Danmark, 5. udg., Hjarring Amt, 1960, s. 326 27.
11
Krigsstyrskat 1676 78 i Ålborghus m.fl. amters reviderede regnskaber i
Rigsarkivet, afskrift v. H. Støvring Nielsen. 12 C. Klitgaard: Vrensted
sogn, 1955, s. 64 65.
13 C. Klitgaards Hvetbo Herred, bd. 1, 1906,
s. 19. 14 Kilde 10, s. 340.
15 Samme, s. 93.
16 Viborg
landstings skøde og panteprotokol 1702 05, B.24 668,fol.379b.
1024/971 MATHIAS WILLUMSEN (ca. 1630- 1708)
1024/972 KIRSTEN
JENSDATTER BLOCH (ca. 1630-1714)
Fra 1662 var Mathias Willumsen sognepræst i Strandby med bopæl i Vadgård,
hvortil han i 1664 fik lagt Bjørnsholm og Malle. Fra 1677 til 96 var han
tillige provst i Gislum herred; sine sidste år fra senest 1703 boede
Mathias Willumsen i Malle. Han var født ca. 1630 i Blekinge som søn af
lagmand Willum Thomsen og hustru Benthe Hansdatter Raffn (1).
Mathias
Willumsen døde 10. september 1708 i Malle, 78 år gammel (2); han skal være
blevet begravet 18. september i en af ham selv indrettet åben begravelse i
Malle kirkes tårn (3).
Han blev gift vel 1662/64 med Kirsten Jensdatter Bloch, der var født
ca. 1630 i St. Arden by og sogn, datter af Jens Sørensen Bloch,
herredsfoged i Hindsted herred, og hustru Karen Jensdatter (4).
Hun døde som salig hr. Matthias Villumsens enke, madame Kirsten
Bloch 1714 i Malle, hvor hun blev begravet 8. maj (uden aldersangivelse).
30. maj angives som 30. dagen efter dødsfaldet, mens Ignatius Becher
fejlagtigt hæv der, at hun døde 14. april (5).
Kirsten og
Mathias Willumsen fik fem levedygtige børn:
1 Villum (Vilhelm)
Mathiesen Wagaard eller Wassard (6), født senest 1663/ 64, død 1711 i
Stavanger i Norge. Han blev student 1682 og fik 1685 udgivet et skrift i
København på græsk, hvor han bærer tilnavnet Wagaard efter fødehjemmet
Vadgård; men i 1686 studerede han i Paris, hvor han forandrede navnet til
Wassard, som han brugte 1691. Ved faderens død 1708 var han lavmand i
Stavanger, men døde barnløs.
2 Jens Mathiesen (Wassard). Han var i
1708 regimentskvartermester og i 1714 krigskommissær; nævnes 1708 med
tilnavnet Vassar.
3 Hans Mathiesen (Wassard), ca. 1673 1720; han
underskrev sig 1708 med navnet Wasard. Han købte før 1708 Testrupgård i
Testrup sogn ved Ålestrup (7), hvor hans enke Johanne Marie
Christensdatter boede til 1751. Deres seks sønner, hvoraf to blev præster,
førte slægtsnavnet Wassard videre, og fra dem stammer de nulevende
Wassard'er.
4 Benthe Cathrine Mathiasdatter, død 1731(?). Gift
senest 1699 med Hans Olesen Høyer (8), ca. 1665 1722, sognepræst i Skivum
og Giver fra 1690, samt viceprovst fra 1705 og provst fra 1710 i Års
herred.
5 512/486 Inger Marie Mathiasdatter, født senest 1675
Mathias
Willumsen dimitteredes 1651 fra latinskolen i moderens hjemby Malmø,
hvorpå han blev immatrikuleret på universitetet i København. I 1658 (9)
efterfulgte han et par måneder faderen som landsdommer i Blekinge. men
erstattedes af en svensker i forbindelse med freden i Roskilde, hvor
Skåne, Halland og Blekinge blev afstået til Sverige. Vinteren 1658/59 skal
han have opholdt sig i København og været aktiv ved stadens forsvar, hvor
han skal have været med på voldene under svenskernes storm 11. februar
1659. I 1662 blev han udnævnt til sognepræst i Strandby i Vesthimmerland,
hvor embedsboligen var gården Vadgård. Og da nabopræsten i Bjørnsholm og
Malle døde 1664, lykkedes det for den unge og foretagsomme Mathias
Willumsen at fa dette embede nedlagt og gjort til annekser under Strandby.
Som begrundelse fremlagde han bl.a. et tingsvidne fra 1657, der oplyste om
de meget dårlige forhold i Vadgård; som betingelse for indlemmelsen af de
to sogne skulle hr. Mathias holde kapellan med bopæl i Ranum; kapellanen
betjente Malle sogn alene, mens han og præsten i fællesskab betjente
Bjørns holm sogn. Ignatius Becher, der fra 1799 var kapellan i nævnte
embede, oplyste, at Mathias Willumsen var i sin tid en sjælden mand, af
god stand og opdragelse, lærd, duelig, beleven, virksom og formuende, samt
dertil agtet og elsket.
Ved sin ankomst til Vadgård gjorde han
betydelige bekostninger på den forfaldne præstegård, som han så godt som
ganske af nyt opbyggede, anlagde dens store have med mange træer, bade til
frugt og hegn, lod grave ti fiskeparke omkring gården, hvilke næsten alle
nu (1813) er tilmudrede, ja kappedes med hr. Niels Axelsen Juul til
Bjørnsholm i at udtænke og forskønne de smukkeste anlæg. Og tilføjede
Becher kostede og meget på præstegården i Ranum, hvor han desuden byggede
to gadehuse og lagde til den, hvoraf det ene endnu er til (1813).
At
Mathias Willumsen boede standsmæssig i Vadgård fremgår tydelig af hans
oplysninger 1690 (10) til stiftbogen, hvor gården nøje beskrives. I nord
lå stuehuset eller rålingen på 20 21 bindinger, med kviste i både nord og
syd på henholdsvis 4 og 3 bindinger; huset havde 3 skorsten, murede vægge
(altså med teglsten i stedet for lerklining) og jordkælder. Mod øst lå
staldhus og hølade i forlængelse af hinanden med henholdsvis 9 og 14
bindinger. Mod syd den ny lade med gennemkørsel og porte, samt den gamle
lade vesten porten med henholdsvis 6 og 7 gulve. Vesterlængen bestod af 17
nybyggede bindinger fæhus, samt 8 nybyggede bin dinger gæstehus med murede
vægge, paneler, skorsten og jordkælder. Desuden et hus til fårene og
ildebrændselet, samt endnu plankeværk for hele rålingen mellem forgården
og staldgården, samt en nyopkastet brønd, alt vurderet til 1114 sldlr.
I
Vadgård udfoldede der sig sikkert et herskabeligt liv; pastoratets her
regård, godset Bjørnsholm, ejedes fra 1689 (11) af præstefruens søstersøn,
den senere adlede Anders Kjærulf, 1662 1735 (12). Mathias Willumsen, der
fra 1677 til 96 var provst i Gislum herred, havde råd til at låne penge
ud, samt erhverve sig jordegods i nabolaget. Elsebeth Ulfeld på
Bjørnsholm, enke efter Jesper Friis, havde omkr. 1660 lånt penge af både
Anders Hansen og Isak Christensen, præster i henholdsvis Vadgård og Ranum;
disse tilgodehavender på 200 300 dlr. havde Mathias Willumsen overtaget,
hvorfor han 20. november 1667 (13) lod sig indføre over tage pant til
ejendom i et par halvgårde i Overlade på ialt 8 tdr. hart korn. Ved skøde
af 23. maj 1677 (14) købte provsten Mathias Willumsen Stistrup mølle i
Fovlum sogn, beboet af Birgitte Nielsdatter, der årligt svarede en afgift
på 26 tdr. rugmel os 1/2 td. ål, af ritmester Alexander Dresher på
Dyrhovedgård på Sjælland. Ved skøde af 10. januar 1682, læst 16. august
(15), handlede han gårde i Brøttrup i Malle sogn med Casper Christopher
Brockenhuus til Sebberkloster. Og ved skøde af 30. november 1688, læst 12.
december (16), købte han af Laurids Nielsens forpagter på Spøttrup, på
arvingerne efter Marcus Kolblatts vegne to gårde i Malle, samt Østergård i
Malle, beboet af Jacob Jensen.
Ved skøde af 19. marts 1690, læst 26.
marts (17), købte han parter af gårde i Malle af Friderica Amalia Pentz
til Kragelund.
Da svigersønnen Iver Enevoldsen, ane 12 13,
senest 1701 overtog Vadgård, flyttede Mathias Willumsen og Kirsten Bloch
til Malle, hvor hun 1703 og 06 benævnes henholdsvis af Malle og af
Mallegård. Becher oplyste i 1813, at gården var den østerste gård i byen,
som han tillige med en smukt anlagt have ombyggede til en anstændig
bolig.
Ved sin død 1708 ejede han 35 1/2 td. hartkorn; 9. oktober 1708 (18)
påbegyndtes skiftet efter den velærværdige, hæderlige og vellærde, nu
salig hos Gud hr. Mathiis Villumsen, fordum sognepræst for Strandby,
Bjørnsholm og Malle menigheder og provst i Gislum herred, i hans stervbo i
Malle mellem enken Kirsten Bloch, hvis lavværge var Abraham Martin Hviid,
præst i Næsborg, og børnene:
1 Vellærde Villum Mathiisen, lavmand i
Stavanger.
2 Sr. Jens Mathiisen Vassar, regimentskvartermester.
3 Sr. Hans Mathiisen til Testrupgård, der underskrev sig med navnet
Wasard.
4 Bente Cathrine Mathiiesdatter, gift med Hans Høyer, præst
i Skivum.
5 Den afdøde datter Inger Maries børn med hr. Iver
Enevoldsen i Vadgård, nemlig Mathias, Enevold, Johanne Cathrine og Niels.
Gården, hvori der nævnes studerkammer, lillestue, dagligstue,
storstue, gæs tekammer, forstue, det lille kammer derved, havekammer, samt
kælder, bryggers m.v., var udstyret med godt og solidt indbo.
Af
sølv nævnes:
sldlr. mk. sk.
1 stor kande, drevet på låget
med M.V. KB.,70 lod 52 2 0
1 mindre do. med årstal 1667 og navn
med
fulde bogstaver Albret Schade, 38 lod 28 2 0
l mindre do.
med bogstaver I.C.A. K.0.D., 26 lod 19 2 0
1 drevet bæger med låg og
2 små, som er pantsat,
27 1/2 lod 20 2 &
l stort drevet fad, 23 lod 17 1 0
1 liden
dreven ... , 4 lod 3 0 0
6 skeer med M.V. K.B. 1687 og 1 mindre do.
med
A.N.S. 1681, 22 lod 1/2 qv. 16 2 0
1 liden skål, 3 lod 2 2 8
Den
salig mands gangklæder:
1 polimettes præstekjortel 3 0 8
1
klædes do. 4 1 0
l gammel vendt do. 1 2 0
2 par klædes bukser 1
1 0
2 par strømper 0 1 8
Det var ikke klæder, den gode hr. Mathias
samlede på, hvorimod hans bogsamling talte 169 numre eller værker.
Gården i Malle vist Mallegård var forsynet med en efter datiden
imponerende besætning på 25 26 stude, 1 tyr, 5 kvier, 10 køer, 6 årings
kalve og 2 andre kalve, 15 17 heste og føl, 1 hingst, 20 får, 10 lam og 11
svin. Foruden et hus i Løgstør og en enghave sst. ejede Mathias Willumsen
jorde gods i Malle, Brøttrup og Ravnstrup med ialt 35 1/2 td. hartkorn,
som ifølge skøde af 24. Juli 1708 var solgt til svigersønnen Hans Høyer,
men endnu ikke betalt.
Ved de følgende skiftesamlinger 7.
Januar og 3. Juni 1709, hvor skiftet sluttedes, gik handelen med
svigersønnen tilbage; og jordegodset vurderes til 1869 sldlr. 14 sk.,
hvortil kom større summer, der var udlånt mod panteobligation. Efter at
boet var gjort op, blev der godt 3838 sldlr. til deling mellem arvingerne,
hvoraf enken tilkom halvdelen med 1919 sldlr., hver af sønnerne 478 sldlr.
og hver af døtrene 239 sldlr.
30. maj 1714, som var 30. dagen
efter dødsfaldet, afholdtes skifte (19) efter Kirsten Bloch i Mallegård,
hvis arvinger var:
1 Jens Mathiesen, krigskommissær.
2 Hans
Mathiesen til Testrupgård.
3 Benthe Cathrine Mathiesdatter, gift med
Hans Høyer.
4 Den afdøde datter Inger Maries børn med Iver
Enevoldsen, nemlig Mathias, Enevold, Johanne Cathrine og Niels.
Hun var stadig ejer af 17 tdr. hartkorn, samt bl.a. en del af sølvtøjet og
en guldkæde på 3 lod 1/2 qv. til 37 sldlr. 2 mk. Skiftet sluttedes 11.
Juni 1714, hvor aktiverne blev optalt til 1537 sldlr. og passiverne til
241 sldlr., hvorfor der blev 1295 sldlr. til deling; der blev altså godt
et par hundrede sldlr. til hver af døtrene og det dobbelte til
sønnerne.
Noter:
1 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. ¨04 05,
stiftsbogen 1690 i Viborg bispearkiv, C.2 99,fol.952, hvor han omtales
som exx nobili Forbo siorum scoticorum Familia, legiferi Blehingioni
filius, og A. C. Nielsens opl. om Vadgård i Himmerland i Jyske
Samlinger, 2 3, 1899 1900, s. 419ff, samt Ignatius Bechers opl. til
Farstrup og Axelsens Dagbøger, 1813, s. 260ff, Christen Sørensell
Testrups Rinds herreds krønike fra ca. 1730 i jyske Samlinger, 1 2, 1868
69, s. 70, C. Klitgaards Bidrag til Familien Willumsens (Wassards)
historie, i Personalhistorisk Tidsskrift, 6 2, 1911, s. 219 23, og
endelig Th. Hauch Fausbølls Slægten Wassards Oprindel se i samme værk, 8
6, 1927, s. 253 57.
2 Bircherods dagbog i Personalhistorisk
Tidsskrift, 9 4, 1931, s. 171, hvor han fejlagtig angives død i Vadgård.
3 Kilde 1, Ignatius Bechcrs opl., s. 262; i vort århundrede skal
ligene af hr. Mathias og hustru være flyttede til kirkegården.
4
Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste Slægt, 1947, s. 70.
5 Skiftet i Slet herred gejstlige skifteprotokol 1690 1776, C.17.B
l,fol. 167b, samt Becher i kilde 3 (og 1), s. 262.
6 Ehrencron
Müllers Fortatterlexikon, bd. 8, 1930, s. 388, samt Jyske Sam linger, 3
2, 1899 1900, s. 426.
7 Traps Danmark, 5. udg., Viborg amt, 1962,
s. 276.
8 Wibergs præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 97.
9
Nævnes i en note til Christipher Cronholms Blekings Beskrivning, 1976,
s. 68, samt jyske Samlinger, 2 3, 1899 1900, s. 420.
10
Stiftsbogen i Viborg bispearkiv, C.2 99,fol.952 53 og 955 56.
11
Traps Danmark, 5. udg., Ålborg amt, 1961, s. 1188.
12 Kilde 4, s.
52 55, samt C. Klitgaard: Kjærulfske Studier, 1914 18, s. 162 65.
13 Viborg landstings skøde og panteprotokol 1667 68, B.24
640,fol.208b og 210.
14 Samme 1677 78, B.24 645,fol.70.
15
Samme 1681 82, B.24 648,fol.440b.
16 Samme 1687 88, B.24
652,fol.299b.
17 Samme 1689 90, B.24 653,fol.265b.
18 Slet
herreds gejstlige skifteprotokol 1690 1771, C.17.B l.
19 Samme,
fol.167b.
1024/973 JACOB WILLUMSEN DICHMAND/DEICHMANN (ca. 1646-1698)
1024/974
MARGRETHE ROSENMEJER (ca. 1656-1697/98)
Fra 1673 til sin død 25 år senere i 1698 var Jacob Willumsen Dichmand
eller Diechmann sognepræst i Høje Tåstrup mellem Roskilde og København.
Han
var født ca. 1646 i Malmø, søn af købmand og rådmand Willum Efvertsen
Dichman og hustru Karine Pedersdatter (1).
Hr. Jacob døde 1698
i præstegården i Høje Tåstrup antagelig oktober, ca. 52 år gammel.
Efter
at Jacob Dichmand 17. Juli 1674 (2) havde fået kgl. bevilling til vielse
uden trolovelse og lysning, blev han gift 30. Juli samme år med Margrethe
Rosenmeyer eller Rosenmeier; i den anledning havde N. Smidt forfattet
bryllupsvisen "En liden Scena, hvor Amor setter i Rette".
Hun
var født ca. 1656 i København som datter af storkøbmanden Carl Rosenme jer
og hustru Anne Pedersdatter (3).
Margrethe Rosenmejer døde
antagelig sidst på året 1697, hvor der 12. Januar 1698 blev afholdt skifte
efter hende (4).
Dette ægtepar fik femten børn, men kun 6 7 var
levedygtige:
1 Margrethe Deichmann, født 1675, død 1758 barnløs(?) i
Asferg ved Randers (5). Gift tidligst 1691 med enkemand Anders Hansen Juul
(Julius), ca. 1668 1728, sognepræst i Stenmagle og Stenlille på Sjælland
fra 1685. Han var søn af Hans Hansen Juul, sognepræst i Kjells Nöbbelöf og
Felestad i Skåne, og hustru Johanne Andersdatter Siin; Anders havde først
været gift med Ingeborg Jacobsdatter, ca. 1635 1691 (6).
2 Villum
D., født 1676, død straks samme dag.
3 Karen D., født 1677, død som
barn.
4 Carl D., født 1678, død som barn.
5 Villum D., født
1679, død 1682.
6 Et dødfødt barn 1680.
7 512/487 Peder
Deichmann, født 1682
8 Anne (egl. Ane) Deichmann, født 1684, død
1742 ved Sallingsund i Nautrup sogn i Salling. Gift senest 1715 med
Christian Rohde eller Rhode, ca. 1695 1763; han op holdt sig 1735 i Blære
i Himmerland, da han overtog kroen "God aften" ved Sallingsund, hvor han
døde som kgl. priviligeret kromand og selvejer og blev begravet i Sæby
kirke (7). Anne og Christian Rohde, der efter hendes død blev gift med
Anne Hald Overgaard, fik fem levedygtige børn.
9 Engel Deichmann,
født 1685, død 1754 i præstegården i Hem i Salling; hun var ugift og
arvedes af sine søskende og deres efterkommere (8).
10 Karen
Deichmann, født 1687, død 1760 i Hem, begravet i Dølby kirke.
Gift med Johannes Assels (9), 1684 1765, søn af Gravers Assels, sognepræst
i Ø. Og V. Assels på Mors, og hustru Mette Budtz; Johs. Assels var
amanuensis hos sin tilkommende kones fætter biskop Bartholomæus Deichmann
i Viborg, hvorpå han fra 1712 var præst i Hem, Hindborg og Dølby sogne,
samt 1727 38 provst i Hindborg herred. Karen og Johannes Assels efterlod
sig fem døtre.
11 Villum Deichmann, født 1688; han døde før 1754 i Råsted sogn ved
Randers, hvor han havde været birkeskriver ved Dronningborg
rytterdistrikt. Han var gift og havde fire levedygtige børn, nemlig en søn
Friderich og tre døtre, hvoraf en var gift med birkedommer Niels Madsen
ved Clausholm (10) .
12 Edvard D., født 1690, død som barn.
13
Carl D., født ca. 1692, død 1698. Elisabeth Deichmann, født 1694. Hun døde
i København før 1754 og efterlod sig et par døtre, samt sønnerne Anders
Julius Hjort, student, og Jacob Hjort, der begge opholdt sig i Taadrup(?)
præstegård på Falster 1754.
15 Edvard (eller Evert) Deichmann, født
ca. 1695.
Han døde som ung student og var vel den Edvard Deichmann,
19 år, der blev student 1715 og baccalaur 1716 (11).
Jacob Willumsen, der selv stavede slægtsnavnet Dichmand eller
Dichmannn, var om nævnt født ca. 1646 i Malmø og blev forældreløs som
dreng, idet faderen og moderen døde i henholdsvis august 1648 og marts
1649. Jacob og hans fire søskende kom vist alle til København, hvor
slægtninge tog sig af deres opdragelse; vel nærmest mosteren Margrethe
Pedersdatter, død 1652, der var gifted den ansete borgmester Find Nielsen
(Trellund), død 1663 (12).
I 1666 lod Jacob sig fra Frue skole
i København immatrikulere ved universitetet som Jacobus Wilhelmi Dichmand
(13); efter at have taget teologisk embedseksamen skal Jacob i 1673 have
studeret Jura i København, men samme år til trådte han embedet som
sognepræst i Høje Tåstrup ved Roskilde 16. Juni (14) efter Søren Glud, der
var blevet biskop i Viborg. Jacob Dichmand flyttede altså i 1673 ind i den
præstegård, hvor hans forgænger i februar 1658 havde måttet lægge hus til
de indledende fredsforhandlinger med svenskerne, der endte med, at Danmark
for evigt mistede Jacobs hjemstavn Skåne; en lille del af denne
præstegård, nemlig et stykke træ med indskrift fra den lade, som Søren
Glud byggede 1668, findes endnu bevaret i en glasmontre i Høje Tåstrup
kirkes våbenhus (15).
Efter 23 24 års ægteskab mistede Jacob
Deickman sin hustru Margrethe Rosen meyer, efter hvem der afholdtes skifte
12. Januar 1698 (16), så hun var vel død sidst på året 1697. Ægteparrets
ni børn blev anført således:
Peder D., 16 år, 2 Willum D. i 8. år, 3
Carl D., 6 år, 4 Ewert D., 2 år, 5 Margrethe D., gift med hr. Anders Juul,
præst i Stenmagle, 6 Anna D. på 14. år, 7 Engel D., 10 år, 8 Karen D., 9
år, 9 Elisabeth D. på 4. år.
Men knap et år efter afholdtes der
13. december 1698 skifte efter Jacob Deik man, hvis bo var blevet
registreret 17. oktober (17). Sønnen Carl var død i mellemtiden, men de
øvrige børn var:
1 Peder D., 18 år, hvis kurator var svogeren Anders
Juul.
2 Willum D., 10 år, hvis formynder var faderens frænde Laurids
Bartholomæussen, borger og handelsmand i København.
3 Edvard D., 3
år, hvis formynder var svogeren Anders Juul.
4 Margrethe D., gift med
nævnte Anders Juul.
5 Anna D ., 15 år, hvis formynder var faderens
svoger Johs. Schrøder, kapel lan i Helsingør.
6 Engel D., 13 år,
hvis formynder var sr. Willum Deichmann på Avnsøgård (en fætter?).
7
Karen D., 12 år, hvis formynder var mag. Bartholomæus Deichmann (den
senere biskop, Karens fætter og gift med hendes moster).
8 Elisabeth
D. på 5. år, hvis formynder var faderens successor mag. Jens Laasbye.
Skifterne
efter begge ægtefællerne er både lange og indviklede, hvortil kom
retssager om afdødes brorbørns arv m.v. Men præsten i Høje Tåstrup var
ikke fattig. Følgende sølv og guldsager vurderedes i Januar 1698:
Guld: sldlr. mk. sk.
1 taffelring 42 0 0
1 safirsring med 6 små diamanter 48 0 0
3
amalerede skjorteknapper med 10 sten 32 1 0
1 liden guldkæde, vog 4
lod mindre 1 ort 50 1 0
172 2 0
Sølv:
1 forgyldt kande, vog
90 lod 78 3 0
1 hvid do., vog 86 lod 1 qv. 51 1 3
5 sølvbægre,
78 lod 2 qv. 58 3 8
2 store do., 34 lod 2 qv. 25 3 8
1 præsenter
tallerken med 3 tumle bægre, 31 lod 23 1 0
2 sma salsirkner, 18 lod 3
qv. 12 3 9
2 drevne fade, 24 lod 16 2 0
1 lidet forgyldt bæger,
3 1/2 lod 2 2 8
1 forgyldt pollach, 15 lod 1 qv. 10 1 15
8
aflange skeer, 32 lod 24 0 0
8 do., 26 lod 2 qv. 18 0 14
330 3
1
Af rede penge nævnes 228 0 0
Følgende obligationer nævnes som
udestående fordringer:
Anna, sal. Christen Nielsens af 11. Juni 1694
800 0 0
Et års rente 40 0 0
Peder Jensen Bruun i
Frederiksborggade i København af 10. maj 1697 400 0 0
Et års rente 20
0 0
Efvert Deickmans af 15. marts 1697 150 0 0
Et års rente 7 2
0
Albert Deickman 206 0 0
1623 2 0
Desuden ejede præsten
jordegods for
nemlig 1 bondegård i Valby i Tåstrup sogn på 19 tdr.
hartkorn, beboet af
Anders Andersen, 1 gård i Tåstrup på 13 tdr.
mindre 1 skp. hartkorn, beboet
af Anders Jensen, ialt 32 tdr. 3 skpr.
Hartkorn.
1942 2 0
Boets aktiver beløb sig til 5985 3 14
Dertil
kom dog endnu en obligation, udstedt af assessor Muhle, men der førtes
retssager om den. 1500 0 0
Renter deraf 275 0 0
Ialt 7710
3 14
Der senere forhøjedes til 8063 3 13
Men passiverne bl.a.
4500 rdlr., som
brorsønnen Edvard Deichmann sagsøgte
præsten for
beløb sig til 4738 0 0
Til deling blev der 1584 3 13
Ved
skiftet 13. december 1698 efter Jacob Deickman blev f.eks. den afdødes
bibliotek vurderet til 1044 sldlr., men på auktionen solgt for 1188 sldlr.
Det oplystes, at hr. Jacob havde været kurator for brorsønnen Albert (vist
fejl for Edvard) Deichmann, der ved Højesteret havde fået farbroderen dømt
til at betale sig 6785 sldlr. 5 sk.
Så da aktiverne beløb sig til 7831 sldlr. 1 mk. 10 sk., blev der 1046
sldlr. 1 mk. 5 sk. til deling. Dertil kom dog børnenes mødrene arv på 792
sldlr. mk. 8 sk., så der blev ialt 1838 sldlr. 2 mk. 13 sk. til deling,
hvoraf sønnerne hver tilkom godt 367 sldlr. og døtrene 183 sldlr.
Noter:
1 Biografisk leksikon v. Sedergreen Bech, bd. 3, 1979, s.
608, samt A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 2a, 1897,
s. 196 97.
2 Canselliregistranter i Personalhistorisk Tidsskrift,
6 5, 1914, s. 132, samt opl. om gl. danske bryllups og ligvers i Norske
biblioteker i samme skrift, 8 2, 1923, s. 172.
3 Jacob og
Margrethe lod deres ældste datter døbe Margrethe 1675, og både ved
hendes og søsteren Karens dåb 1677 nævnes moderens mormor, borgmester
Peder Pedersens enke Margrethe Clausdatter som fadder, ligesom der ved
barnedåben 1676, 77 og 82 figurerer hele tre af dennes døtre og/eller
svi gersønner, nemlig den senere præsident i København Hans Nansen den
yngre, dr. teol. Niels Randulf, biskop i Bergen, samt prof. teol. Rasmus
Brochmands enke. En søn blev døbt Carl, ligesom Carl Rosenmejers
beviselige svigersønner mag. Lorens Meulengracht, præst i Slangerup, og
Johs. Schrøder, kapellan i Helsingør, nævnes 1682 og 98 som henholdsvis
fadder og formynder for et af børnene.
4 Smørum herred gejstlige
skifteprotokol 1697 1710, fol.l10 37.
5 Nørhald herreds gejstlige
skifteprotokol 1740 1808, C.25.A 2,fol.64b.
6 Wibergs
præstehistorie, bd. 3, 1871, s. 183, hvor Margr. Deichmann udstyres med
forkerte forældre.
7 Højris fæsteprotokol 1720 1867,G.112
3,fol.52b, godsets skifteprotokol 1719 82, G.112 16,fol.200b, samt
Orndrup skifteprotokol 1762 95, G.114 2, fol.l.
8 Hindborg herreds
gejstlige skifteprotokol 1707 91, C.l9.A l,fol.203.
9 Wibergs
præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 594 og bd. 2, 1870, s. 715, samt kilde
8, fol.237b.
10 Falk Jensen og Hjorth Nielsen: Cand. og Exam. Juris
1736 1936, bd. 3, 1957, s. 124, samt kilde 8.
11 Friis Petersens
studentersamling H.1(12) 9.
12 Adam Løvenskiolds opl. Om Hans Nummesens andet Ægteskab og hans
Epitafium i Holmens Kirke i Personalhistorisk Tidsskrift, 6 6, l91S, s.
83, samt Trellund i Biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 24,
1943, s. 241.
13 Kjøbenhavns Universitets Matrikel v. S. Birket
Smith, bd. 1, 1890, s. 333.
14 Wibergs præstehistorie, bd. 3,
1871, s. 294.
15 Traps Danmark, 5. udg., Københavns amt, bd. 5,
1960, s. 996.
16 Smørum herreds gejstlige skifteprotokol 1697
1710, fol.l10 37.
17 Samme, fol.138 207.
1024/975 PEDER ECKHOFF (1660-1704)
1024/976 DORTHE HELVIG RUUS (1668-1693.)
Fra 1687 var Peder Eckhoff kapellan og fra 1689 sognepræst for Årestrup,
Buderup og Gravlev sogne med bopæl i præstegården Julstrup i Buderup
sogn.
Han var født 1660 i Bergen i Norge, søn af dr. med.
Diderik Eckhoff og hustru Anne Cathrine Garman; slægtsnavnet staves både
Echhof, Eckhov og Echoff.
Hr. Peder Eckhov (1) sognepræst til
Årestrup, Gravlev og Buderup kirker, døde om eftermiddagen 8. Juni 1704 i
Julstrup præstegård, hvor han residerede, anno ætat. 45.
Over ham og
hustruen rejste svigersønnen Peder Deichmann i 1726(?) et bemalet ligsten,
der endnu findes indmuret i koret i den nu nedlagte Buderup kirke; stenens
latinske indskrift oplyser om ægtefællernes fødesteder, fødselsår, samt
dødsår.
Peder Eckhoff blev gift vel 1687 88 med med Dorthe
Helvig Ruus, formandens datter.
Hun var født 1668 i
præstegården Julstrup, hvor hun døde allerede 1693, 25 år gammel. Hun var
datter af præsten Jens Jacobsen Ruus og hustru.
Dorthe Helvig og Peder Eckhoff havde vist kun et barn, der i al fald
var parrets eneste datter (2), nemlig: Cathrine Eckhoff, født 1688/89; hun
blev gift i 1704 kun 15 16 år gammel med faderens eftermand Peder
Deichmann, se ane 14 15.
Peder Eckhoff (3) blev student 1678
fra katedralskolen i Trondheim, hvor hans da afdøde far var blevet
stadsfysikus 1667 (4). Efter at han i 1681 var blevet cand. teol. blev han
17. november 1687 af Jens Ruus antaget som medhjælper og efterfølger
(adjuntucus et successor); ved sin nævnte svigerfars død i marts 1689
overtog Eckhoff embedet som sognepræst for Årestrup, Buderup og Gravlev
menigheder.
Noter:
1 Bircherods Dagbog i Personalhistorisk Tidsskrift, 9 4,
1931, s. 145.
2 Samme kilde.
3 Wibergs præstehistorie, bd.
1, 1870, s. 40 og 751, samt bd. 2, 1870, s. 697, og Personalhistorisk
Tidsskrift, 3 1, 1892, s. 77.
4 Ehrencron Müllers Fortatterlexikon, bd. 2, s. 397.
Kommentarer
Send en kommentar