II Jens Jensen Yde (1809-1886) til Jens Andersen Bojer (1695 1784)
Bemærk at teksten er hentet fra et andet skrift hvor ahnebrøken viser antal ahner i generationen og nævneren placeringen (omvendt ahnebrøk) og at generationstallet svarer til Anes børn som probander.
|
| FamilySearch: Jens Madsen Yde's forslægt |
JENS JENSEN YDE’s FORSLÆGT
Slægten Yde fra Hundborg stammer fra 32/31
Jens Jensen Yde, 1809-1886, ejer af Ydesminde i Hundborg, dennes far
64/61 Jens Madsen Yde, 1775-1835, sognedegn for Hundborg og Jannerup
menigheder, samt skoleholder i Hundborg, der igen var søn af færgemanden ved
Sallingsund på Mors 128/121 Mads Jensen Yde, ca. 1738-1809, og hustru
128/242 Ide Kirstine Wagaard, 1738-1791. Både færgemandens kone og
mor var af præsteslægt, men han selv til hørte en udbredt degneslægt i Thy,
der stammede fra Stagstrup, hvor slægten kan følges tilbage til 1600
tallet.
Den nævnte færgemands farfar var 1024/961
Jens Jensen Yde, ca. 1661 1731, der boede i Stagstrup. Han er den
ældste af slægten, der vides at have båret navnet Yde. Hans far, der på sine
gamle dage flyttede fra Mors til sønnen i Stagstrup, var 2048/1921
Jens Jensen, ca. 1618-1688, men han er ikke fundet med tilnavnet Yde.
Der er dog mulighed for, at han på en eller anden måde var beslægtet med den
ældre Yde slægt i Stagstrup; disse ældre Yder boede i Stagstrup fra før år
1600.
Selve navnet Yde skal stamme fra betegnelsen en Jyde (1),
men hvorfor en en kelt familie i Thy skulle være mere Jyder end andre vides
ikke. Selve slægtsnavnet er gammelt, således nævnes i 1492 en Peder "Ytti"
som bonde i Rougsø herred ved Randers. En Christen "Ydhe" var byfoged i
Marstrand i det nuværende Sverige og blev som en anset mand 1564 (2) optaget
i Guds Legems Lav i Aalborg. I købstaden Aalborg boede der flere Yder i 1500
tallet. Anders Jensen Yde (Ydhej blev borger 1562 og 1567 optaget i nævnte
lav, hvor Niels Pedersen Yde (Ydhe) blev optaget 1575, efter at han i 1574
var blevet borger (3). Nævnte Anders Yde i Aalborg levede endnu 1575, hvor
en Lars Yde mellem 1562 og 77 var blevet antaget som byens tjener for 20 mk.
årligt (4). Anders Jensen Yde kunne måske have været søn af den Jens Yde i
Aggersborg, død i 1550'erne, der fra ca. 1546 var herredsfoged i Hanherred
(5). men nogen slægtsmæssig tilknytning til disse gamle Yder kan altså ikke
påvises.
Martin Odgaard, der i sin bog om Gamle slægter fra Hundborg 1976 giver en
kort oversigt over slægten Yde, meddeler i øvrigt, at der blandt Yde slægten
i Thy fra gammel tid har gået en historie om, at navnet Yde skulle stamme
fra nogle sigøjnere, der en nat boede i Vilsund færgekro. En af kvinderne
fødte om natten et barn, og da man ikke havde noget at betale med, lod man
krofolkene beholde barnet som betaling, og navnet Yde skulle så stamme fra
dette barn. Slægtsnavnet skulle efter dette altså stamme fra udsagnsordet at
yde og ikke fra en Jyde. Jørgen Wind, der i 1956 57 udarbejdede en
kortfattet slægtstavle nu på lokalarkivet i Thisted over slægten Yde og Wind
prøver ikke at forklare navnets oprindelse.
Omtalen af de enkelte
anepar i efterfølgende anetavle for Hundborg degnen 64/61
Jens Madsen Yde, 1775 1835, er bygget op efter et fast skema.
Aneparrets navne, fødsels og dødsår efterfølges af en meget kort omtale af
parrets sociale niveau, samt uddrag af kirkebøger og lignende vedrørende
parrets fødsel, død og giftermål. Derpå følger omtale af parrets børn, samt
sluttelig en grundig gennemgang af det fundne dokumentmateriale til
belysning af parrets liv og levned.
Noter:
1 Danmarks gamle personnavne v. G. Knudsen, M. Kristensen og
R. Hornby, Tilnavne, bd. 2, 1964, sp. 1223.
2 Fra Himmerland og Kjær
Herred, bd. 2, 1915 17, s. 348.
3 Samme, s. 53, samme bd. 3, 1918 20,
s. 302.
4 P. C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd. 1, 1931, s. 61 og
75.
5 C Klitgaard: Herredsfogeder og Tingskrivere i Vendsyssel, 1938,
s. 122 23.
32/31 JENS JENSEN YDE (1809-1886)
32/32 INGER CHRISTENSDATTER (1816-1881)
Jens Yde ejede til 1865 gården Ydesminde i Hundborg sogn, hvor han fra
1857/58 til 1875 tillige ejede Kirkegård.
Han var født 12. april
1809 i degneboligen i Hundborg by og sogn, søn af degnen, sr. Jens (Madsen)
Yde og hustru Johanne Madsdatter. Efter hjemmedåben samme dag blev han
fremstillet i kirken 3. Juli, hvor fadderne var: Anders Søndergaards kone
Anne Nordentoft i Hundborg, som bar barnet, Niels Andersens kone Else Legind
fra Faddersbøl, Anders Søndergård af Hundborg, Wille Christensen af Råstrup,
samt Christen Christensen af Faddersbøl mølle. Jens Jensen Yde, aftægtsmand
og enkemand i Hundborg, født i Hundborg, døde 11. november 1886, 77½ år
gammel.
Ungkarl Jens Jensen Yde, tømmermand i Hundborg, 24 (egl.
27) år, blev gift 22. oktober 1836 i Hundborg med Inger Christensdatter, 20
år, ugift, opholdende sig hos faderen Christen Olesen, gårdmand i Hundborg.
Forlovere var gårdmand Christen Olesen i Hundborg og gårdmand Christen Howe
i Arup.
Inger var født 13. marts 1816 i Hundborg by og sogn, datter af 64/63
Christen Ole sen, gårdmand i Hundborg, og hustru 64/64 Maren Pedersdatter.
Karen Pedersdatter af Todbøl mark bar barnet, faddere var Niels Olesen,
gårdmand i Sperring, gårdmand Peder Smed ibidem, ungkarl Jens Hansen hos
forældrene i Hundborg, Birgitte Christine Pedersdatter, Anders Hoves hustru
i Vang og Kirstine Andersdatter, tjenende i præstegården.
32/32 Inger Kristensdatter, aftægtsmand Jens Ydes kone i Hundborg,
født i Hund borg, døde 9. februar 1881 i Hund borg, 64 år gammel.
32/32 Inger Christensdatter havde før ægteskabet med Jens Yde de to
fik 13 børn sammen, se herom under efter slægten født en datter Nicoline
Ditlevsdatter, født 10. marts 1836 i Hundborg, hvis far var pottemager
Ditlev Nielsen Knud sen fra Nr. Sundby, der som ugift 22 årig
pottemagersvend ved folketællingen 1834 boede hos Ingers forældre i Hundborg
sammen med en pottemagerlærling. Ditlev Nielsen Knudsen var født 1812 i
Vaduum sogn i Vendsyssel som søn af tømmermand Knud Christensen og hustru
Mariane Nielsdatter, og han døde 1871 i Torup i Skallerup sogn på Mors som
59 årig pottemager. På Mors boede han først i Dragstrup sogn sidst i
1830'erne, hvorpå han fra 1848 boede i Torup i nabosognet Skallerup. Hans
barnebarn Ditlev N. Ditlevsen, 1880 1972, blev fyrbøder i København og far
til forfatterinden Tove Ditlevsen, 1917 1976 (1).
Ydernes
halvsøster Nicoline Ditlevsdatter, født 1836, blev gift 1858 med lærer Niels
Christensen, 1834-1900, lærereksamen 1856 fra Ranum seminarium, skolelærer
og kirkesanger i Ørum i Thy fra 1858 og i Helligsø fra 1867 (2). Nicoline og
lærer Christensen fik fire børn, hvoraf tre blev voksne.
Jens J.
Ydes svigerforældre var: 64/63 Christen Olesen, 1788 1857og 64/64 Maren
Pedersdatter, 1783-1858.
JENS JENSEN YDES LIV OG LEVNED.
Ved folketællingen 1834 opholdt Jens Yde sig som 25 årig hjemme hos
forældrene i degneboligen uden angivelse af erhverv, hvorimod han ved
giftermålet 1836 nævnes som tømmermand. 09 dette sidste stemmer med, at det
i avisens nekrolog (5) hedder, at han som ung mand var møllebygger og derved
er hvervede sig en god stilling og et særdeles agtet navn. Efter giftermålet
1836 fik han af moderen Johanne Madsdatter, enke efter afgangne skolelærer
og kirkesanger Jens Madsen Yde af Hundborg by og sogn, hvis lavværge var
Jens Christian Yde, skolelærer og kirkesanger i Stagstrup, skøde 18. marts
1837 (fejl for 1836 eller 37), tinglæst 10. april 1838 (6), på faderens
ejendom i Hundborg på godt 7 skpr. hartkorn, som moderen ejede efter skiftet
10. oktober 1835.
Ejendommens enkelte dele beskrives således:
a. Parcellen nr. 11 af Ulstrup hovedgårds mark, Caasberg kaldet, på 5
skpr. 2 1/6 alb. hartkorn, der ejedes efter skøder af 25. juni 1806 og 19.
juni 1832.
b. Parcellen nr. 1 af Christen Nielsens forrige gård i
Hundborg, Christen Kirks have kaldet, på 1 skp. 3 fjkr. 5/24 alb., der
ejedes efter skøde af 22. Juni 1805; denne parcel skulle bestandig være
bebygget og boboet.
c. Halvdelen af parcellen nr. 28 af Todbøl
hovedgårds ejendom (i Kallerup sogn) beliggende i Nørkær på 2 fjkr. 4/13
alb. hartkorn, som ejedes efter skøde af 11. april 1813. Over denne parcel,
hvoraf Ole Andersen ejede den anden halv part, skulle der stedse være to
overkørsler til brug for de øvrige parcelister af Todbøl.
d. Halvdelen
af den Peder Hansen i Hundborg forhend tilhørende del af Majlsø søfælled,
som ejedes efter skøde af 14. april 1833. På parcellen hæftede forpligtelse
til at deltage i bemeldte sø’s kanals årlige oprensning og
vedligeholdelse.
e. Den af den afdøde mand i sin tid ved Hundborg
degnebolig opførte, men nu af køberen bortflyttede ladebygning på 8 fag.
f. Den til ejendommen hørende besætning, ind og udbo. alt for 300 rbdlr.
sølv og 250 rbdlr. sedler, samt aftægt efter en dags dato oprettet
kontrakt.
Dertil havde Jens J. Yde på Ydesminde ved skøde af 22.
Juli 1837, læst 10. april 1838 (7), for 200 rbdlr. sølv af (svigerfaderen)
Christen Olesen i Hundborg erhvervet sig parcel nr. 9 af Rostrup hovedgårds
mark på 4 skpr. hartkorn. 29. juli 1837 og 2. december 1837, begge læst 10.
april 1838 (8), udstedte Jens Yde panteobligationer på henholdsvis 200 og
600 rbdlr. sølv til proprietær Tøfting til Tandrup (i Bested sogn) med pant
i Ydesminde. Begge panter blev slettet 21. Juli 1857.
I 1842 solgte
Jens Jensen Yde, boende på Ulstrup mark, for 200 rbdlr. sølv \med skøde af
28. maj 1842, læst 21. Juni (9), til husmand Christen Iversen af Snejstrup
(Snestrup i Jannerup sogn) parcellen nr. 1 af Christen Nielsens forrige gård
i Hundborg, Christen Kirks have kaldet, på 1 skp. 3 fjrk. 5 4/20 alb.
hartkorn; parcellen, der skulle være bebygget og beboet, havde Jens Yde
overtaget efter moderen.
Men samtidig (10) købte Jens Yde for 500
rbdlr. sølv af gårdmand Peder Christensen Baltzen i Hundborg den sønderste
halvdel af parcel nr. 10 af Råstrup på 2 skpr. 1 alb. hartkorn. Købet blev
finansieret ved, at Jens Yde samtidig (11) udstedte en panteobligation på
150 rbdlr. sølv til Peder Christensen Baltzen med første prioritet panteret
i den nævnte halvdel af parcel 10 af Råstrup; pantet blev udslettet 11. Juli
1843.
4. Juli 1843, læst 11. Juli (12), udstedte Jens Yde på Ulstrup
mark en panteobligation til Erik Grøntoft i Thisted på 250 rbdlr. sølv med
pant i nævnte parcel af Råstrup; pantet blev udslettet 12. Januar 1847.
Ved
matrikuleringen 1844 (13) bestod Jens Ydes ejendom den senere Ydesminde af
følgende dele:
a. Parcel 11 af Ulstrup hovedgård, kaldet Caasberg,
hvor selve gården var beliggende, nemlig 5 skpr. 2 1/6 alb. hart korn, der
blev matrikuleret under nr. 13c og 71a med henholdsvis 3 skpr. 2 alb. og 2
skpr. 3 fjkr. 2 alb., ialt 6 skpr. 1 alb. priviligeret hartkorn.
b.
Halvdelen af parcel 28 af Todbøl hovedgårds Ejendom i Nørkær på ialt 2 fjkr.
4/13 alb., der blev matrikule-ret som som halvdelen af nr. 23 af Todbøl i
Kallerup sogn på ialt 1 3/4 alb. priviligeret hartkorn.
c. Parcel 9 af
Råstrup hovedgård på 4 skpr., der blev matrikuleret som nr. 9 af Råstrup med
5 skpr. 3 fjkr. 2 1/2 alb. upriviligeret hartkorn.
d. Den sønderste
halvdel af parcel 10 af Råstrup hovedgård på 2 skpr. 1 alb., der blev
matrikuleret som nr. l0a af Råstrup med 4 skpr. 3/4 alb. upriviligeret
hartkorn.
Gården var således på omkr. 2 tdr. hartkorn efter den
nye matrikel.
Ved skøde af 11. Juni 1849 (14) erhvervede Jens Yde
sig parcellen matr. nr. 21ac på 1 3/4 alb. hartkorn af sviger faderen
Christen Olesen i Kirkegård i Hundborg. 09 15. december 1849, læst 18.
december (15), udstedte Jens Yde en panteobligation på 153 rbdlr. sølv til
Hundborg sogns fattigkasse med pant i matr. nr. 10a på 4 skpr. 3/4 alb.
hartkorn af Råstrup hovedgård; pan tet blev udslettet 9. Juli 1867.
5.
februar 1850 (16) lod Jens Jensen Yde tinglæse en deklaration af 30.
december 1849 om, at den af ham af nyt opførte gård på en parcel af Ulstrup
hovedgårds takst, som hidtil intet navn havde haft, af ham var tillagt
navnet "Ydesminde". Det bemærkes at gården altså hedder Ydes Minde, hvilket
da også nævnes i flere dokumenter fra Jens Ydes tid, samt i avisens nekrolog
over ham. Først senere blev navnet efterhånden til Ydesminde.
Ved
skøde af 13. december 1851, læst 19. september 1854 (17), købte Jens Yde af
proprietær Hans Schou til Kølbygård kirke-, korn og kvægtienden af en parcel
af hospitalets (fattighusets) Jord. Jens Yde købte ved skøde af 30. december
1859, læst 6. november 1860 (18), af gårdmand Ole Poulsen i Sperring matr.
nr. 35c i Hundborg på 1/2 alb. hart korn for 50 rdlr. rigsmønt. Men denne
parcel solgte han ved skøde af 20. november 1862, læst 9. december (19), for
samme pris til Niels Sørensen Vestergaard og Lars Mortensen i Sperring. 15.
december 1858, læst 19. maj 1863 (20), udstedte Jens Jensen Yde til Ydes
Minde en panteobligation på 500 rdlr. rigsmønt til høker Christen
Christensen Kjær i Klit møller, til hvem han 23. oktober 1861, ligeledes
læst 19. maj lS63, udstedte en obligation på endnu 500 rdlr. med henholdsvis
første og anden prioritets panteret i Ydes Minde.
Disse lån havde sikkert forbindelse med Jens Ydes overtagelse af Kirkegård i
Hundborg efter svigerforældrene, se herom senere. Ved skøde af 1. maj 1865,
læst 9. Juli 1867 (21), overdrog Jens Yde gården Ydes Minde for 2000 rdlr.
rigsmønt til sønnen Jens Christian Jensen Yde. Gården var på 2 tdr. hartkorn
og bestod af følgende dele:
a. Matr. nr. 13c og 71a af Hundborg
(opr. Ulstrup mark) på henholdsvis 3skpr. 2 alb. og 2 skpr. 2 fjkr. 2 alb.
hartkorn med påstående bygninger, der efter deklaration fra 184g bar navnet
Ydes Minde.
b. Matr. nr. 13 af Råstrup hovedgård på 5 skpr. 3 fjkr. 2
1/2 alb. hartkorn.
c. Matr. nr. 10a af Råstrup på 4 skpr. 3/4 alb.
(vist kun halvdelen) hartkorn.
d. Matr. nr. 21ac af Hundborg på 1 3/4 alb. hartkorn.
e. Matr. nr. 23
af Todbøl hovedgård på 1 3/4 alb. (vist kun halvdelen) hartkorn.
Sønnen Jens Christian Jensen Yde udstedte i den anledning 26.
september 1867, læst 12. november (22), en pante obligation til faderen på
hele købesummen 2000 rdlr. rigsmønt med pant i Ydes Minde.
Som
foran anført overtog Jens Yde efter svigerforældrene, der døde i hen
holdsvis 1857 og 58, Kirkegård i Hundborg som de havde testamenteret ham.
Jens Yde lod 28. februar 1860 (23) tinglæse svigerforældrene Christen Olesen
og hustru Maren Pedersdatters selvejertestamente af 22. Juni 1854, hvor
efter datteren Inger og svigersønnen Jens Yde for 5200 rbdlr. skulle arve
deres gård Kirkegård i Hundborg, der bestod af følgende dele:
a.
Selve gården i Hundborg på 2 tdr. 3 skpr., der i 1844 var matrikuleret som
nr. 17 med 2 tdr. 7 skpr. 3/4 alb. hart korn. b. De ifølge skøde af 7.
november 1820, læst 21. Juli 1821, ejende parcel ler af Niels Bredahls gård
i Hundborg på ialt 4 skpr. 1 1/2 alb., der var matrikuleret som nr. 18b og
18d med henholdsvis 7 skpr. 1 1/2 alb. og 1 skp. 2 fjkr. 1 1/4 alb.
hartkorn.
c. Den ifølge skøde af 12. december 1828, læst 16. december,
ejende parcel af Anders Smedsgård på 7 skpr. 3 fjkr. 1/4 alb., der var
matrikuleret som nr. 21aa med 4 skpr. 2 fjkr. 1 1/2 alb. hartkorn.
d.
Den ifølge skøde af 9. april 1831, læst 21. august 1832, ejende matr. nr.
56a på 2 alb., der i 1844 var forandret til 3 fikr. 1 alb. hartkorn.
e.
Den ifølge skøde af 4. maj 1834, læst 3. Juni, ejende parcel på 4 skpr. 1/24
alb., der som matr. nr. 54a var ansat til 2 skpr. 1 fjk. 1 1/4 alb.
hartkorn.
Som en del af Inger og Jens Ydes købesum nævnes 3000 rbdlr., som
sønnen Ole Christensen var tillagt i arv, men som "i betragtning af vor søns
(Oles) svaghed ingensinde må udbetales ham, men skal forblive indestående på
første prioritetspant i foranstående ejendomme" (Kirkegård).
Efter mindre forandringer i Kirkegårds tilliggende solgte Jens Yde ved
skøde af 20. oktober 1875, læst 9. november (24), selve Kirkegård for 11.000
kr. til sønnen Peter Jensen Yde, efterslægtens VIII. Gårdens bygninger var
beliggende på matr. nr. 17v på 4 skpr. 1 fjkr. 3/4 alb., men til Kirke gård
hørte i øvrigt matr. nr. 17u med 3 skpr. 1 fjkr. 1/4 alb., nr. 18ae med 3
fjkr. 1 alb., nr. 18af med 3 fjkr. 2 1/4 alb. og 54a med 2 skpr. 1 1/4 alb.,
ialt knap 2 tdr. hartkorn. Samtidig (25) solgte han for 50 kr. til
svigersønnen gårdmand Jens Christensen Kirk i Fårtoft matr. nr. l0ab
(udstykket fra l0c) på 1/2 alb. og nr. 54b på 1/4 alb. hartkorn.
Den
resterende og vist største del- i al fald på godt 2 tdr. hartkorn del
af Kirkegård solgte Jens J. Yde ved skøde af 6. november 1875, læst 9.
november (26), for 7000 kr. til sønnen Christen Olesen Yde, efterslægtens
VI. Denne gård, hvis bygninger lå på matr. nr. 17a, hedder nu Nørrefeld, og
på dens Jorder ligger Hundborg bavnehøj. Gården bestod i 1875 af matr. nr.
17a med 1 td. 6 skpr. 1 fjkr. 1/4 alb., nr. 18b med 1 skp. 3 fjkr. 2 1/4
alb., nr. 18d med 2 fjkr. 2 alb. og nr. l0c med 2 3/4 alb. hartkorn.
Christen Olesen Yde ejede Nørrefeld til 1912, hvorpå svigersønnen Jens Bruun
ejede den til 1916, da gården blev solgt til Poul Christian Poulsen (27).
Efter
aftægts eller opholdskontrakt af 20. oktober 1875, læst 9. november (28),
forpligtede Peter J. Yde i Kirkegård sig til at have forældrene Jens J. Yde
og hustru Inger Christensdatter på aftægt hos sig i gården. Kontrakten
indledes med følgende punkter:
1. Sålænge mine forældre ønske det, skal
de have ... (ren og?) fri brug og afbenyttelse af det i syd fra våningshuset
byggede kvistkammer med alt, hvad deri forefindes, såsom: Senge og
gangklæder, møbler og øvrige bohave m.v., og hvilke løsøregenstande skal
være mine forældres ejendom, hvorover de ved testamente eller på anden måde
frit kunne råde, ligesom de og selv følgelig, hvis de måtte fraflytte
gården, er berettigede til at medtage samme, dog ikke mur eller nagelfaste
ting. Såvel boligen som løsøregenstande er gårdens ejer pligtig til at holde
i god beboelig og brugelig stand. Mine forældre have fri ind og udgang til
deres bolig, ligesom de også have fri adgang til og afbenyttelse af gårdens
køkken, bryggers, brønd, bagerovn og gruekedel med tilhørende redskaber, så
og når de benytte køkken, bryggers, ovn og kedel at bruge af gårdens ejers
brændsel.
2. Gårdens ejer skal, sålænge de have ophold i gården, forsyne dem mine for
ældre med alt fornødent til deres gode og forsvarlige ophold, såsom: Spise,
drikke, varme, lys, vask, renlighed, pleje og opvartning m.v., så at de kan
finde dem veltilfreds dermed. Mine forældre skulle selv anskaffe sig gang og
sengeklæder og holde samme vedlige.
3. Blive mine forældre i gården hos
mig indtil deres død, da er jeg pligtig til at besørge og bekoste deres
hæderlige og anstændige jordefærd efter egnens skik og brug, imod at jeg som
vederlag derfor beholder deres efterladte løsøre genstande, dog med
undtagelse af de dele, som de enten ved testamente eller på anden made haver
rådet over.
4. Mine forældre eller den længstlevende af dem er
berettiget til at fraflytte gården til hvilken tid, de selv måtte ønske.
5.
Som vederlag for de mine forældre ved dette dokument betingede rettigheder,
betinger jeg mig herved foruden rentefrihed af den efter obligation af dags
dato til min fader skyldig kapital 8000 kr. eller sammes restsum så længe de
begge eller en af dem lever og bor hos mig en årlig sum af 100
ethundrede kroner regnet fra St. Mikkelsdag (den 29. september) dette år, og
hvilken årlige vederlagssum afdrages og afskrives på den fornævnte
obligationsgæld.
6. Til skadesløs sikkerhed for dette dokuments
nøjagtige opfyldelse pantsætter jeg mig herved med prioritet og
panterettighed næstefter 3000 kr. og 8000 kr. og med oprykningsret
efterhånden, som de sidstnævnte 8000 kr., der efter obligation af dags dato
skyldes til min fader, enten afdrages eller udbetales, den mig ifølge skøde
af dags dato tilhørende og i Hundborg by og sogn beliggende gård med jorder
matr. nr. 17u, 18ae, 17v, 54a, 18af, 56a, 21aa, 21ag, 54d, 54e, 17d og 17e,
tilsammen af hartkorn 1 td. 6 skpr. 2 fjkr. 1 1/4 alb. med diverse tiender.
Derpå anføres det, at for det stemplede papirs skyld ansattes værdien
af aftægten til årligt 420 kr., der fem gange udgjorde 2100 kr.
Og
begravelserne til 200 kr.
I alt 2300 kr.
I Kirkegård døde Jens Jensen Yde i november 1886; det lokale dagblads
nekrolog (29) slutter med, at han selv på Råstrup mark (fejl for Ulstrup
mark) byggede en efter datidens skik særdeles smuk gård "Ydes Minde" kaldet,
som nu (1886) beboes af hans ældste søn. Da svigerforældrene døde, overtog
han Kirkegård. Den afdøde var af kraftig natur og virkede alle dage med
utrættelig iver; han havde et godt hoved, så han havde mange tillidshverv.
men hvad der prægede denne mand var hans elskelige karakter.
Fra
senest 1816 var Christen Olesen gårdmand i Hundborg by og sogn, hvor han i
al fald de sidste år ejede Kirke gård, som han testamenterede til datteren
og svigersønnen Jens Yde.
64/63 Christen Olesen (1788-1857)
64/64 Maren Pedersdatter (1783-1858)
64/63 Christen Olesen (Olufsen) var født 1788 i Hundborg, hjemmedøbt 22.
september, søn af 128/125 Oluf (Ole) Jensen (Svensk) og hustru (128/126
Kirsten Christensdatter). Han døde som gårdmand i Hundborg 22. februar 1857,
67 1/2 år gammel.
Senest 1814 blev han gift med 64/64 Maren
Pedersdatter, der var født 1783 i Sperring i Sjørring sogn som datter af
husmand og snedker eller tømmermand 128/127 Peder Jensen Langgaard, født ca.
1740, død efter 1801, og hustru fra 1767 128/128 Inger Andersdatter,
født ca. 1739, død efter 1801, der igen var datter af 256/255 Anders Jensen
i Sperring. Peder Langgaard var vel søn af 256/153 Jens Pedersen Langgaard,
ca. 1710 1773, der ligeledes boede i Sperring.
64/64 Maren
Pedersdatter, enke efter afgangne gårdmand Christen Olesen i Hundborg, døde
15. december 1858, 82 (egl. 75) år gammel.
Foruden Jens Ydes kone
32/32 Inger havde Maren og Christen Olesen kun sønnen Ole Christen-sen,
kaldet Svensk, født 6. september 1814, der døde 11. oktober 1893 som
enkemand og aftægtsmand hos søsteren Ingers svigersøn Christen Sørensen i
Hundborg, 79 år gammel. Af forældrene fik Ole Christensen og hustru Kirsten
Nielsdatter ved gave brev af 4. april 1853, tinglæst 27. Juni 1854 (3),
overladt ejendommen matr. nr. 24 i Hundborg, der i tilfælde af deres
barnløshed skulle deles ligeligt mellem søsteren Ingers børn med Jens Yde,
samt hendes datter Nicoline Ditlevsdatter. Da Maren og Christen Olesen
oprettede testamente 22. Juni 1854, tinglæst 28. februar 1860 (4), og Inger
og Jens Yde blev tildelt Kirkegård sikredes Ole Christensen 3000 rbdlr., som
"i betragtning af vor søns (Oles) svaghed in gensinde må udbetales ham, men
skal forblive indestående på første prioritets pant" i Kirkegård. Svagheden
forhindrede ham altså ikke i at blive 79 år gammel.
Christen Olesen forældre: 128/125 Oluf (Ole) Jensen Svensk, 1745 1821.
128/126 Kirsten Christensdatter Høy, ca. 1744/45 1828.
128/125 Oluf (Ole) Jensen Svensk (1745 1821)
128/126 Kirsten Christensdatter Høy, (ca. 1744/45 1828).
Ligesom sønnen var Oluf eller Ole Svensk gårdmand i Hundborg by og sogn. Han
Oluf Jensen var født 1745 i Hundborg, døbt 21. marts, søn af 256/249 Jens
Andersen Svensk og hustru 256/250 Birgitte Knudsdatter. Ole Jensen Svendske,
aftægtsmand i Hundborg, døde 29. marts 1821, 76 år gam mel.
Han
blev gift 1773 i Hundborg med Kirsten Christensdatter Høy, der var født ca.
1744/45 og vel var datter af 256/251 Christen Høy, der i 1773 var hendes
forlover. Kirsten Christensdatter Høy, enke efter afgangne Ole Jensen
Svenske, gårdmand i Hundborg, døde 11. februar 1828 hos sønnen Christen
Olesen i Hundborg, 83 år gammel.
Oluf (Ole) Jensen Svenskes
forældre: 256/249 Jens Andersen Bojer eller Svenske, ca. 1695 1784. 256/250
Birgitte Knudsdatter, ca. 1692-1772.
256/249 Jens Andersen Bojer eller Svenske (ca. 1695 1784)
256/250
Birgitte Knudsdatter (ca. 1692 1772)
Som sønnen og sønnesønnen boede Jens Andersen Bojer eller Svenske i Hund
borg, hvor han vel var gårdmand. Han var født ca. 1695, men hans herkomst
kendes ikke, da Hundborg sogns kirkebog ikke går så langt tilbage. Jens
Andersen Svendske af Hundborg døde 1784, begravet 2. Juli, hen imod 89 år
gammel. Han 256/249 Jens Andersen Bojer blev gift 1730 i Hundborg, trolovet
11. juni og viet 17. Juli, med 256/250 Birgitte Knudsdatter, begge af
Hundborg; forlovere var Christen Kaarsgaard og Chresten Landboe i Hundborg.
Som Jens Svendskes hustru Birthe Svendske døde hun 1772, begravet 21. marts,
89 år gammel.
Noter:
1 Dansk biografisk leksikon v. Cedergreen Bech, bd. 3, 1980,
s. 647, samt hæftet "Jul på Mors", 10. årg., 1972, s. 8 19. 2 Ejnar
Poulsen: Ranum Staten 1849 1949, 1949, s. 30.
3 Hillerslev og
Hundborg herreders skøde og panteprotokol 1848 54, B.33. D SP.16,fol.838.
4 Samme 1858 61, B.33.D SP.18,fol.586.
5 Nekrolog 30.11.1886,
der i optryk fra 1961 (?) ejes af frk. Maren Yde i Thisted.
6
Hillerslev og Hundborg herreders skøde og panteprotokol 1833 38, B.33. D
SP.13,fol.900.
7 Samme, fol.900b.
8 Samme, fol.900b og 9Ulb.
9 Samme 1838 44,
B.33.D sp.l4,fol.6l5b.
10 Kilde 9.
11 Samme, fol.616.
12
Samme, fol.781.
13 Matriklen 1844 for Hundborg herred, B.33.D
274,fol.150, 164, 165, 173 og 169.
14 Nævnt i skøde 1865 fra Jens Yde
til sønnen Jens Christian, Hillerslev og Hundborg herreders skøde og
pante-protokol 1866 69, B.33.D SP.21,fol.314b.
15 Samme 1848 54,
B.33.D SP.16,fol.124.
16 Samme, fol.l45.
17 Samme, fol.918b.
18 Samme 1858 61, B.33.D SP.18,fol.803b.
19 Samme 1861 64,
B.33.D SP.l9,fol.492b.
20 Samme, fol.661b og 662.
21
Hillerslev og Hundborg herreders skøde og panteprotokol 1866 69, B.33. D
SP.21,fol.314b.
22 Samme, fol.394.
23 Kilde 18, fol.586.
24 Hillerslev og Hundborg herreders skøde og panteprotokol 1874 76,
B.33. D SP.24,fol.684.
25 Samme, fol.686b.
26 Samme, fol.685b.
27 Realregister for Hundborg sogn, B.33.D SP.133,fol.377.
28
Kilde 24, fol.693b.
29 Kilde 5.
Kommentarer
Send en kommentar