Vilhelm Schmidt (1636–1698)
Wilhelm Schmidt
Kongeligt beskikket bartskærer i Skanderborg, regimentskirurg under Den Skånske Krig og anset borger og praktiserende kirurg i Aalborg.
Regimentskirurg, barber og borgerskabsmand i Aalborg
Blandt slægtens mange forfædre indtager Wilhelm Schmidt (i kilderne også omtalt som Willum, Willom, Willem Schmit eller Smit) en ganske særlig plads. Han var ikke bonde som de fleste af sine samtidige, men en højtuddannet håndværker og kirurg, der oplevede både krig og fred, rejste mellem lande og efterlod sig dybe spor i både militærhistorien og Aalborgs byhistorie.
Vilhelm Schmidt blev født den 12. juni 1636, sandsynligvis i Lübeck eller Schleswig-Holstein i Nordtyskland, som søn af en Hern Schmidt. Hans efterladte bogsamling tyder afgjort på en tysk baggrund. Ved skiftet efter hans død fandtes et omfattende bibliotek, hvor hovedparten af bøgerne var på tysk og omhandlede kirurgi og medicin. Samlingen viser, at han var usædvanligt veluddannet og holdt sig ajour med den nyeste faglige viden.
Tidlige år og ægteskab i Skanderborg
Den 1. september 1666 fik Wilhelm bestalling som bartskærer (barber) i Skanderborg by med omliggende herreder og birker. Kort efter, den 11. oktober 1666, modtog han kongelig bevilling til at måtte lade sig vie til Kirsten Sørensdatter Ravn (ca. 1642–1710) uden forudgående trolovelse og lysning. Bevillingen var udstedt til Sjællands biskop Hans Svane, hvorfor vielsen sandsynligvis fandt sted i København tæt ved brudens hjem.
Kirsten var datter af Søren Hansen Ravn (Raffn). Som ung pige havde hun i 1664 holdt kristenhuen ved Vor Frue Kirke i København, da hendes søstersøn Niels Johansen Asch blev døbt. Kirsten overlevede sin mand med 12 år og blev begravet fra Budolfi Kirke i Aalborg den 25. april 1710, 68 år gammel (død 18. april ifølge skiftet).
Militærtjeneste og Den Skånske Krig
Den 21. september 1670 blev Wilhelm udnævnt til regimentskirurg (eller feltskær/regimentsskriver) i Skanderborg. Da Den Skånske Krig (1675–1679) brød ud, fulgte han den danske hær til Pommern i det nordlige Tyskland. Han deltog blandt andet med det pommerske kompagni under feltfelttoget mod og erobringen af Wismar. Hans opgave var at behandle soldaternes sår, foretage amputationer, standse blødninger og bekæmpe infektioner – alt sammen uden bedøvelse.
Et bemærkelsesværdigt træk ved Wilhelms liv er, at hans familie fulgte ham under felttoget. Tvillingsønnerne Vilhelm og Clemens (født 1670/71 i Skanderborg) fik deres første skolegang i Lübeck og senere Rostock, mens faderen gjorde tjeneste ved hæren. Sønnen Christopher Otto blev født omkring 1676 under opholdet i Pommern.
Borger og kirurg i Aalborg
Efter krigen tog Vilhelm sin afsked fra hæren og slog sig senest i 1679 ned som barber, bartskærer og praktiserende kirurg i Aalborg. Ved sønnen Sørens fødsel i 1679 boede familien i Budolfi Sogn.
Den 5. november 1683 købte Wilhelm en betydelig ejendom på søndre side af Bispensgade (nr. 19, i dag en del af Magasin). Ejendommen var på 13 bindinger i to lofters højde og strakte sig ned mod Helligåndsklostret. Den var opført ved siden af byfoged Laurids Svendsen Hvid og havde indlagt vand fra Vesterå – en stor luksus på den tid. Bygningen rummede både patientstue, overstue, kammer, køkken, bryggers og stald med en malkeko.
At Vilhelm nød stor anseelse, ses af fadderne ved de fire yngste børns dåb i Aalborg. Både biskop Mathias Foss og efterfølgeren Henrik Bornemann (bispegården lå lige overfor i Bispensgade), sognepræsterne ved Budolfi og Vor Frue kirker (Ramløse og Reenberg), rektorer ved Katedralskolen, borgmestre, rådmænd samt byens fysikus dr. Niels Jespersen stod faddere.
Død og boets opgørelse i 1698
Mester Wilhelm Schmidt døde i februar 1698 i en alder af 61 år, 8 måneder og 3 dage. Han blev begravet den 15. februar 1698 i Budolfi Kirke i Aalborg.
Skiftet blev afholdt den 10. marts 1698 over "den ærlige, agtbare, velfornemme og kunsterfarne mester Wilhelm Schmit". Enken Kirsten underskrev skiftet ved brug af sin afdøde mands våbensignet (visende et hjelmtegn med et veselhorn og en 6-oddet stjerne, samt et skjold med en kugle, stjerne og palmeblade).
Selvom boets aktiver blev opgjort til over 665 slettedaler (inkl. ejendommen til 320 sldlr.), var passiverne på 948 sldlr. Boet var således fallit, og der blev ingen arv til børnene, om end enken fik lov at blive boende i huset.
Uddrag af inventar og arbejdsredskaber (1698)
Skifteprotokollen giver et sjældent detaljeret indblik i en kirurgs udstyr og garderobe i slutningen af 1600-tallet:
- Garderobe: Sort klædeskjole med gråværksfor, brun klædning, rød bunden trøje med tinknapper, brun skindpels, grå kappe, polsk lue med fløjls puld, nathuer med sølvsnor, gule safianstøfler samt en kostbar kårde med sølvfæste.
- Kirurgisk udstyr: Barberetui med 4 sølvbeslagne rageknive, lancet etui med 6 lancetter og åreladningsbånd, 2 bensave, 4 tandtænger, 3 plasterspader, mundskruer, sprøjte med 3 rør, oliesten, salve krukker og adskillige flasker og bækken.
- Våben: En gøngebøsse, et par fyr-pistoler og flere jagtknive med elfenbens- og hjortetaks-skafter.
- Bogsamling: 68 bind medicinske, kirurgiske og religiøse værker (hovedsageligt på tysk), herunder Dr. Simon Paullis berømte urtebog Flora Danica.
Børn og efterslægt
Ægteparret fik syv børn, som forældrene fik sat godt i vej i uddannelsessystemet via Aalborg Latinskole:
- Vilhelm Vilhelmsen Schmidt (1670–1708), tvilling; feltpræst i Flandern, magister og sognepræst i Harring og Stagstrup i Thy. Gift med Else Johansdatter Asch.
- Clemens Vilhelmsen Schmidt (1670–1723), tvilling; magister, sognepræst i Hårlev-Himlingøje, provst i Bjæverskov herred og fra 1716 biskop i Bergen, Norge. Gift med Dorothea Marie Giessing.
- Christopher Otto Schmidt (f. ca. 1676 i Pommern, d. e. 1710); student fra Aalborg 1699, hører i Sæby og baccalaur.
- Søren Schmidt (f. 1679 i Aalborg, d. e. 1711); student 1699, hører i Slagelse samt kantor ved Aalborg Latinskole.
- Jørgen Vilhelmsen Schmidt (1681–1755); student 1702, hører i Christianssand, senere kapellan i Fåborg og Djernisse på Fyn. Gift med Pouline Bloch.
- Anne Vilhelmsdatter Schmidt (1686–1761); gift i 1703 med Gottfried Ludvig Thym (Thim), som efterfulgte svigerfaderen som regimentsfeltskær og kirurg i Aalborg.
- Christian (Christen) Schmidt (1689–1758); student 1708, byfoged i Aalborg 1717–1729 og derefter prokurator. Gift 1) Martha Hofmester, 2) Ida Margrethe Hybertz.
Historisk perspektiv
Vilhelm Schmidt levede i en brydningstid, hvor Danmark var præget af svenskekrigene. Som regimentskirurg deltog han direkte i rigets forsvar. Samtidig markerer hans liv overgangen fra middelalderens traditionelle bartskær til den oplyste, videnskabeligt orienterede kirurg. Hans efterkommere rykkede i den følgende generation direkte ind i den lærde præste-, bispe- og embedsmandsstand, hvorigennem slægten kom til at præge kulturlivet i Danmark og Norge i århundreder.
Kilder & Litteratur
1. Kancelliregistranter, Personalhistorisk Tidsskrift 6:2 (1911), s. 271.
2. Ehrencron-Müllers Forfatterlexikon, bd. 7 (1929), s. 246.
3. A. H. Nielsen: Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg (1879-80), s. 337.
4. Kr. Værnfelt: Bispensgades saga, Fra Himmerland og Kjær Herred (1963), s. 11-12.
5. Aalborg Tingbog (1682–85) & Originale skiftebreve fra Aalborg (1698, B.37-563, nr. 311; 1710, nr. 519).
6. A. Brejl: Skifteuddrag fra Aalborg by (brejl.dk/aalborg.html).
7. Slægtsbøger for Anders Jensen (Skjoldborg) og Slægten Yde fra Stagstrup.
Kommentarer
Send en kommentar