Gå til Anes Slægt

Wilhelm Schmidt, omkring 1636 – 1698 • LWZV-VY3

Vilhelm Schmidt (1636–1698)

Regimentskirurg, barber og borgerskabsmand i Aalborg

Blandt slægtens mange forfædre indtager Vilhelm Schmidt en ganske særlig plads. Han var ikke bonde som de fleste af sine samtidige, men en højtuddannet håndværker og kirurg, der oplevede både krig og fred, rejste mellem lande og efterlod sig spor i både militærhistorien og Aalborgs byhistorie.

Vilhelm Schmidt blev født den 12. juni 1636, sandsynligvis i Nordtyskland. Hans oprindelse er ikke endeligt dokumenteret, men meget peger på en tysk baggrund. Ved skiftet efter hans død fandtes et omfattende bibliotek, hvor hovedparten af bøgerne var på tysk og omhandlede kirurgi og medicin. Samlingen viser, at han var usædvanligt veluddannet og holdt sig ajour med den nyeste faglige viden.

I 1666 blev Vilhelm kongeligt beskikket som bartskærer i Skanderborg. Samme år modtog han kongelig bevilling til at blive viet til Kirsten Sørensdatter Ravn, uden forudgående trolovelse og lysning – en usædvanlig tilladelse, som vidner om, at parret nød myndighedernes velvilje.

Allerede få år senere blev han udnævnt til regimentskirurg, og hans liv ændrede sig radikalt. Under Den Skånske Krig (1675–1679) fulgte han den danske hær til Pommern, hvor Danmark kæmpede mod Sverige om herredømmet i Østersøområdet. Han deltog blandt andet under felttoget ved Wismar, hvor hans opgave var at behandle soldaternes sår, foretage amputationer, standse blødninger og bekæmpe infektioner – alt sammen uden bedøvelse og længe før den moderne medicins gennembrud.

Et bemærkelsesværdigt træk ved Vilhelms liv er, at hans familie fulgte ham under felttoget. Regimenterne fungerede dengang som små vandrende samfund, hvor soldater, håndværkere, kvinder og børn levede side om side. Tvillingsønnerne Vilhelm og Clemens fik deres første skolegang i Lübeck og senere Rostock, mens faderen gjorde tjeneste ved hæren. Sandsynligvis blev sønnen Christopher Otto født under opholdet i Pommern.

Efter krigen tog Vilhelm sin afsked fra hæren og slog sig omkring 1679 ned som barber, bartskærer og kirurg i Aalborg. Her opbyggede han en omfattende praksis. I 1683 købte han en betydelig ejendom i Bispensgade, tæt ved Budolfi Kirke og Helligåndsklostret. Huset havde indlagt vand – en luksus på den tid – og rummede både patientstue, værksted og bolig.

At Vilhelm nød stor anseelse ses tydeligt af hans omgangskreds. Blandt fadderne til familiens yngste børn finder man både biskop Mathias Foss, biskop Henrik Bornemann, præster, rektorer fra Aalborg Katedralskole, borgmestre, rådmænd og læger. Han bevægede sig i byens dannede kredse og var langt mere end en almindelig barber; han var en respekteret kirurg og borger.

Hjemmet var præget af lærdom. Ved skiftet efter hans død blev registreret hele 68 bind bøger, hovedsageligt medicinske og kirurgiske værker på tysk, men også religiøse bøger og latinske klassikere. Samlingen viser en mand med stor faglig nysgerrighed og videnskabelig interesse.

Skifteprotokollen giver samtidig et enestående indblik i hans daglige arbejde. Blandt inventaret fandtes kirurgiske instrumenter som bensave, lancetter, tandtænger, åreladningsudstyr, forbindingskasser, salvekrukker og medicinflasker. Derudover ejede han en imponerende garderobe, flere våben og en kostbar kårde med sølvfæste. Intet andet sted i slægten kommer vi så tæt på en forfaders professionelle liv.

På trods af sin høje sociale status døde Vilhelm ikke som en velhavende mand. Skiftet efter ham i marts 1698 viste, at boets gæld langt oversteg værdierne. Enken Kirsten Sørensdatter blev boende i huset, men der blev ingen arv til børnene. Hvordan en så respekteret og travl kirurg kunne ende med så stor gæld, ved vi ikke. Måske skyldtes det investeringer i ejendommen, udgifter til børnenes uddannelse eller manglende betaling fra patienter.

Ægteparret fik syv børn, og deres livsværk kom især til udtryk gennem næste generation.

Sønnen Clemens Schmidt blev præst og senere biskop i Bergen.

Sønnen Vilhelm Schmidt blev sognepræst i Harring og Stagstrup.

Sønnen Christian Schmidt blev byfoged og prokurator i Aalborg.

De øvrige sønner fik alle en god uddannelse ved Aalborg Latinskole, hvilket vidner om forældrenes ambitioner på deres børns vegne.

Vilhelm Schmidt døde i februar 1698 og blev begravet i Budolfi Kirke i Aalborg, 61 år gammel. I skifteprotokollen omtales han som

"den ærlige, agtbare, velfornemme og kunsterfarne mester Wilhelm Schmit."

Disse ord sammenfatter måske bedst hans liv. Han var en indvandrer, der gennem dygtighed og flid skabte sig en fremtrædende plads i en af rigets største købstæder. Han oplevede krigens gru som militærkirurg, opbyggede en betydelig lægepraksis i Aalborg og lagde grunden til en slægt, hvor flere af børnene nåede høje embeder inden for kirke og stat.

Historisk tilbageblik

Vilhelm Schmidt levede i en tid, hvor Danmark var præget af næsten uafbrudte krige mod Sverige. Som regimentskirurg deltog han i begivenheder, der var en del af den langvarige magtkamp om herredømmet i Norden. Samtidig markerer hans liv overgangen fra middelalderens bartskær til den mere videnskabeligt orienterede kirurg. Hans store bibliotek og omfattende instrumentsamling viser, at lægekunsten allerede i slutningen af 1600-tallet var under hastig udvikling.

Hans efterkommere kom til at præge både kirke, retsvæsen og lokalsamfund gennem flere generationer. Derfor udgør Vilhelm Schmidt et af de mest markante bindeled mellem slægtens jyske bondesamfund og den lærde embedsstand.