Christen Christiansen & Kirsten Christiansdatter
Christen Christiansen er født i Gjersbøl i 1804 og den 28/4 1828 viet til: Kirsten Christensdatter født i Nørhå i 1806. Begge er konfirmeret i Snedsted Kirke, henh. 1818 og 1822, begge med karakteren gode kristendomskundskaber og god opførsel.
Christen Christiansen
Forældre
- Knud Nicolaisen (1761 – 2. juni 1824) • KH72-L6J
- Kirsten Christensdatter (1778 – 20. juli 1839) • MK8W-1LK
- Nicolai Knudsen, 1711–1791 ∎ MMSR-HN6
- Ingeborg Christensdr, 1724–1785 • MMSR-HNY
- Christen Christensen Landboe, 1740–Afdød ∎ GD4R-PGS
- Maren Nicolaisdatter, 1745–Afdød ∎ GD4R-PHL
- Christen Smed, 1663–Afdød∎ KZ1T-VQJ
- Kirsten Christensdatter, 1663–Afdød ∎ KCKV-824
Kirsten Christiansdatter
Ægteskab
Christen Christiansen og Kirsten Christiansdatter blev viet den 18. april 1828 i Snedsted Kirke.
De bosatte sig i Aarup i Snedsted Sogn, hvor Christen ernærede sig som husmand. Livet var beskedent, og familien levede under de samme vanskelige vilkår som mange andre husmandsfamilier i Thy i første halvdel af 1800-tallet.
Børn
Parret fik ti børn.
| Barn | Levetid |
|---|---|
| Dorthe Marie Christensdatter | 1828–1855 |
| Anders Christian Christensen | 1830–1896 FamilySearch ID: K6Q5-4YK |
| Mads Christensen | 1832–1832 |
| Mads Christensen | 1834–1834 |
| Mads Christensen | 1836–1836 |
| Søn | 1837–1837 |
| Søn | 1838/39–1838/39 |
| Karen Christensen | 1840–1840 |
| Tvillingepige | 1841–1841 |
| Tvillingedreng | 1841–1841 |
Kun de to ældste børn voksede op. De komi pleje hos bedstemor 12/64 Karen Larsdatter, 1770–1854 • G9RX-V6H og papbedstefar Thomas Førgaard. Navnet Førgaard blev hængende i efterslægten helt op til nutiden.
En tragedie
Christens og Kirstens liv udviklede sig til en af de mest omtalte kriminalsager i Thy i 1800-tallet.
Søndag den 28. februar 1841 fandt man to nyfødte børn begravet på Snedsted Kirkegård. Fundet udløste en omfattende efterforskning, hvor herredsfoged, læger og jordemoder gennemførte undersøgelser og afhøringer. Mistanken rettede sig hurtigt mod Christen og Kirsten.
Den efterfølgende retssag afdækkede, at ægteparret gennem flere år havde skjult flere fødsler. Retsprotokollerne beskriver detaljeret afhøringerne af ægteparret, deres børn, naboer og slægtninge. Samtidig giver de et sjældent indblik i datidens retssystem og sociale forhold.
Dommen
Retten fandt ikke grundlag for at dømme ægteparret for barnemord.
Derimod fandt dommerne, at Christen og Kirsten havde handlet groft uforsvarligt ved at undlade at tilkalde jordemoder eller anden hjælp under fødslerne og ved efterfølgende hemmeligt at begrave børnene.
Retten konkluderede, at denne forsømmelse havde været årsag til børnenes død.
Den 8. oktober 1841 blev Kirsten dømt til otte års tugthusarbejde, mens Christen blev dømt til fire års tugthusarbejde. Dommen blev stadfæstet af Landsoverretten og approberet i februar 1842. Ægteparret blev indsat i Viborg Tugthus den 5. marts samme år.
De sidste år
Christen overlevede kun godt halvandet år i tugthuset.
Han døde den 25. oktober 1843, blot 39 år gammel.
En måned senere døde også Kirsten, kun 37 år gammel.
Deres to ældste børn stod herefter tilbage uden begge forældre.
Historisk perspektiv
Det er let at læse denne historie med nutidens øjne, men det ville være en fejl.
I begyndelsen af 1800-tallet var spædbørnsdødeligheden høj, fattigdommen udbredt og den sociale kontrol stærk. Fødsler uden jordemoder blev betragtet som alvorlige, og myndighederne reagerede hårdt på ethvert forsøg på at skjule en fødsel.
Christen og Kirstens sag blev derfor ikke blot en familietragedie, men også en principiel sag om samfundets ansvar for nyfødte børn og forældrenes pligter.
Samtidig giver de bevarede retsprotokoller et sjældent indblik i almindelige menneskers liv, tanker og handlinger i Thy for næsten to hundrede år siden.
Eftermæle
Langt de fleste slægtsbøger fortæller om gårde, vielser og fødsler.
Christen Christiansen og Kirsten Christiansdatter minder os om, at slægtshistorie også rummer fattigdom, sygdom, fortvivlelse og tragiske valg.
Deres historie er bevaret, fordi den endte i retten. Netop derfor giver den os i dag et usædvanligt detaljeret indblik i en husmandsfamilies livsvilkår i første halvdel af 1800-tallet.
Kilder
- FamilySearch.
- Kirkebøger for Snedsted Sogn.
- Hassing Herreds justitsprotokoller.
- Esper Lønborg: En kriminalsag fra Snedsted 1841, Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1990.- Link
Kommentarer
Send en kommentar