Christen Jensen Skammelsen
21/32 Chresten Jensen Skammelsen
ca. 1763 – 19. april 1831
FamilySearch ID: 9XBD-75V
Gårdmand i Visby og bærer af den gamle Skammelsen-slægt
Chresten Jensen Skammelsen blev født omkring 1763 i Visby Sogn i Thy som søn af Jens Skammelsen (1725–1776) og Maren Nielsdatter (ca. 1727–). Han voksede op i en familie, hvor navnet Skammelsen allerede var blevet et kendt slægtsnavn. Det adskiller familien fra de fleste samtidige bønder, som endnu kun benyttede patronymer.
Hans barndom faldt i en tid, hvor landsbylivet stadig var organiseret efter de gamle fællesskaber, men hvor oplysningstidens reformer snart skulle ændre både landbruget og bøndernes vilkår.
Ægteskab og familie
Den 6. december 1791 blev Chresten gift med Else Marie Pedersdatter (1771–1843) i Visby Kirke.
Ægteparret fik en stor børneflok på ti kendte børn:
- Peder Christensen Skammelsen (1791–1792)
- Peder Christensen Skammelsen (født 1792)
- Maren Christensdatter (1794–1867)
- Anne Marie Christensdatter Skammelsen (1797–)
- Jens Christensen Skammelsen (1800–1866)
- Johanne Christensdatter Skammelsen (1803–)
- Mette Christensdatter Skammelsen (1806–)
- Anders Christensen Skammelsen (1809–1861)
- Søren Christensen Skammelsen (1813–1814)
- Søren Christensen Skammelsen (1815–1889)
Som mange familier i begyndelsen af 1800-tallet oplevede de den tunge sorg at miste flere børn som spæde. Skikken med at give et senere barn samme navn som et afdødt søskende ses både ved Peder og Søren og var almindelig i datidens bondesamfund.
Livet i Visby
Chresten Christensen levede hele sit kendte liv i Visby Sogn.
Som gårdmand var hans hverdag bestemt af årets rytme. Pløjning, såning, høslæt og høst fulgte naturens gang, mens vinteren blev brugt til pasning af husdyr og vedligeholdelse af gårdens bygninger og redskaber.
Familien var en del af det nære landsbyfællesskab, hvor naboer hjalp hinanden ved høstarbejde, byggeri og andre større opgaver.
Landboreformernes tid
Chresten tilhørte den generation, der oplevede de store landboreformer.
Da han blev født, var fællesskabet mellem landsbyens gårde endnu den almindelige dyrkningsform.
I hans voksne liv gennemførtes:
- ophævelsen af stavnsbåndet,
- udskiftningen af landsbyjorderne,
- begyndelsen på overgangen til selveje,
- forbedringer i dyrkningsmetoder og redskaber.
Disse reformer skabte gradvist større frihed for den enkelte bonde og lagde grunden til det moderne danske landbrug.
Danmark i Chrestens levetid
Han oplevede en række begivenheder, som satte deres præg på landet:
- landboreformerne,
- Englandskrigene,
- bombardementet af København i 1807,
- statsbankerotten i 1813,
- tabet af Norge i 1814.
Selv om begivenhederne fandt sted langt fra Visby, påvirkede de også bønderne gennem skatter, priser og usikre økonomiske forhold.
De sidste år
Chresten Jensen Skammelsen døde den 19. april 1831 og blev begravet på Visby Kirkegård den 29. april samme år.
Han blev omkring 68 år gammel og havde da oplevet overgangen fra det gamle bondesamfund til begyndelsen på den moderne landbrugsudvikling.
Hans hustru Else Marie Pedersdatter levede videre til 1843 og oplevede flere af børnenes etablering som voksne.
Historisk betydning
Chresten Jensen Skammelsen var ingen offentlig person, men han repræsenterer en gammel thybo-slægt med et usædvanligt bevaret slægtsnavn.
Mens de fleste familier endnu benyttede patronymer, blev navnet Skammelsen ført videre fra generation til generation. Det gør familien lettere at følge gennem kirkebøgerne og giver et sjældent indblik i udviklingen fra patronymer til egentlige slægtsnavne.
Hans liv er samtidig et billede på den generation af bønder, som gennem deres daglige arbejde bar de store samfundsforandringer igennem.
Forslægt
Den dokumenterede forslægt er:
- Jens Skammelsen (1725–1776)
- Maren Nielsdatter (ca. 1727–)
Denne gren af slægten synes at være særligt interessant, fordi navnet Skammelsen allerede i 1700-tallet fungerede som et egentligt slægtsnavn. Det gør familien til en oplagt kandidat for videre slægtshistorisk forskning.
Kilder
- FamilySearch – Person 9XBD-75V.
- Kirkebøger for Visby Sogn.
- Vielsesprotokol, Visby Kirke, 1791.
- Begravelsesindførsel i Visby Kirkebog, 1831.
Kommentarer
Send en kommentar