Johanne Panter

Gå til Christoffer Lunov

40912/131072 Johanne Panter (ca. 1400-1479) var en bemærkelsesværdig kvinde. Hun var lensmand og fik et stort antal børn med sine tre mænd, hvor den første bortførte hende. Johanne Panter døde i 1479 og blev begravet i Dueholm Klosterkirke. 

Johanne Panter

Der hænger et maleri på Gavnø Slot, der er blevet tilskrevet Johanne Andersdatter Panter, men det er i virkeligheden en kopi af et maleri af dronning Anna Cathrine. (Wikipedia Commons) 

Karen Banners mor, Johanne Andersdatter Panter til Asdal (ca. 1400-1479), var var gift 3 gange og fik 4 børn med den første mand og 10 med den sidste mand, som altså var Karens far, Niels Eriksen Banner. 

I slægtsbøgerne er der tre oplysninger om hende. For det første siges hun at have arvet stor rigdom efter sine brødre. For det andet var hun den sidste af sin Slægt. For det tredje skal hun have siddet i rigets råd 

Johanne Panter var datter af Anders Nielsen Panter, som ejede Asdal og Knivholt, og Ide Lydersdatter Holk (f. ca. 1400). 

Hendes første mand, Hr. Bonde Due til Thorp, skal ifølge slægtsbøgerne, der var udarbejdet af hendes efterkommere, have bortført hende med vold til Ålborg, “der hun var hans fæstemø, og hendes far var død, da hendes familie modsatte sig hendes frieri, fordi hun var eneste barn og arving til store rigdomme”. 

Med Bonde Tue havde hun sønnen to sønner og to døtre, blandt andet Mikkel, der nævnes 1455 som hendes søn, da hun på det tidspunkt satte sit segl under en aftale med ham. 

1421 fik Johanne pavelig dispensation til ægteskab med Gotskalk Andersen Stenbrikke på trods af de var beslægtede i 4. Led. 

Men allerede året efter blev hun gift med sin tredje mand, Hr. Niels Eriksen. På det tidspunkt var hun altså omkring 22 år. 

KVINDELIG KONGELIG LENSMAND 

Hun var en meget anset og myndig kvinde, og blandt andet var hun fra 1462 til 1463 kongelig Lensmand i Vendsyssel. Men oplysningen om, at hun skal have siddet i Kongens Råd er nok ikke korrekt. 

I 1473 overlod hun to gårde i Vendsyssel i Sejlstrup Sogn til Dueholm Kloster, hvilket blev bekræftet af hendes børn: Hr. Niels Nielsen, Hr. Anders Nielsen af Kokkedal og Fru Anne Skrams samt af svigersønnerne Hr. Eske Nielsen Høeg af Lyngholm, Peder Rud, Peder Friis af Irup, Jens Mortensen Sefeld samt Anders Munk af Torp og tre år senere udstedte hun en kvittering til sin svigersøn Jens Mortensen af Refns. 

STADFÆSTEDE DRONNING MARGRETHES TESTAMENTE 

Anders Pedersen
Panters segl

Johanne Panters far, Anders Nielsen Panter, ejede herregården Asdal. Han var født på herregården Kærsgaard i Jelstrup i det senere Hjørring Amt, og han døde før 14. maj 1406. Han blev nævnt første gang i 1393, var med til at besegle forliget på Lindholm, hvor Margrethe I og Albrecht af Mecklenborg sluttede fred, og han blev frigivet efter seks års fangenskab. 

1401 satte Anders Panter sit segl under kong Erik af Pommerns stadfæstelse af dronning Margrethes testamente. Han var desuden tilstede i Helsingborg den 24. februar 1405 i anledning af Jens Jensen Broks død, men døde nok før 14 Maj 1406. 

Efter sin første kone Regitze Jepsdatter Lunges død blev han i 1402 gift med Johannes mor, Ide Lydersdatter Holk – også kendt som Ide Holck. 

GIFT TRE GANGE 

Elsif Vendelbo skænkede som enke flere ejendomme til Ålborg Stiftshospital og Latinskolen. De ses her på Resens atlas 1677. Kirketårnet var fra den oprindelige klosterkirke, som var del af Ålborg Helligåndshus (altså både kloster og hospital). (Det Kongelige Biblioteks Billedsamling) 

Ide Holck nævnes tidligst 1406 som fru Ide af Asdal og derefter 1408 som Ide Luders dotter. Hun havde først været gift med Niels Slet til Gudumlund, som hun fik sønnen Johannes med. Hun var 1425 gift med hr. Lyder Kabel til Fuglsang, der 1426 offentliggjorde, at hun havde skænket Hovedgården Gudumlund til Viborg bispedømme som sjælegave. 

Hendes far var Lyder Holck, der døde efter 1437. Han nævnes første gang i kilderne i 1417 som garant for hr. Truid Has, og beseglede på det tidspunkt med mandehovedet (Og ses som “Lütke Holk”). Det fremgår herefter, at han ejede hovegården Støvring, idet han skrev sig “aff Steffringhe” i 1429 og 1432. Men han var død 1440, da hans enke ”fru Ælsuf af Støvring” (Elsif Vendelbo) skænkede sin gård Kalstrup og Kalstrup Mølle i Vigerby Sogn til Helligåndshuset i Ålborg for sig, sine forældres, sin husbonds og sine børns, levende og døde og alle kristne sjæles frelse. Desuden forærede hun samme år sin gård i Kastbjerg til Helligåndslavet i Randers. 

SAMMENFLETTEDE SLÆGTSLINJER 

Ide Holcks mor var Elsif Christiernsdatter Vendelbo af Støvringgård, som havde flere børn med sin første mand, Axel Jepsen – blandt andet Christence Thott, som blev gift med Oluf Andersen Lunge. Deres søn blev som nævnt ovenfor gift med Ides datters datter, Karen Nielsdatter Banner, som var datter af Johanne Panter og Niels Banner. (Se også Thott og Juul af Hedegaard). 

PANTER VAR RIDDER 

Asdal Voldsted, hvis enorme dimensioner er vidnesbyrd om den kraftfulde borg. Borgbanken, der omgives af næsten udtørrede grave, er 11 m høj. Flademålet er 63×37 m. Adgangen har været fra en sydvendt bro. På borgbanken har stået et trefløjet murstenshus med to kraftige tårne. Borgen blev delvis nedrevet i 1700-tallet. (Det Kongelige Biblioteks Billedsamling) 

Anders Nielsen Panter var søn af Niels Ovesen Panter (død før 1419) og Johanne Andersdatter Stenbrikke (død før 1419). Deres dødsår kendes, da der i det år blev holdt skifte mellem Hr. Bonde Due og Hr. Anders Jepsen Lunge. 

Niels Panter nævnes som ridder i 1355. Han ejede herregårdene Asdal, Skovgaard og Knivholt og havde gods i Hammer og Bårse Herred. 

Johanne Stenbrikke var datter af Anders Aagesen Stenbrikke (død efter 1360), som må have været søn af Åge Stenbrikke, som der ikke vides noget om. 

Anders Stenbrikke ses flere steder i kilderne. I 1327 som medudsteder af et vidne af Vendsyssel Ting. Han satte 1331 sit segl under hr. Laurens Jonsen Panters overenskomst med grev Gert 3. af Holstein, som led i de interne kampe i landet. Desuden pantsatte han 1341 gods i Ladagermagle og Kolby i Ramsø Herred til Henneke Sylow og var samme år forlover for kong Valdemar. 

I 1344 havde han lånt Peder Vendelbo en sum penge, som Johannes Kaas betalte ham. 

ALLIERET MED VALDEMAR ATTERDAG 

Christoffer2.  Ove Panter var det meste af tiden allieret med Christoffer 2. (1276-1332). Kongen var søn af Erik Klipping og Agnes af Brandenburg. Portrættet er fra hans gravmæle i Sorø Klosterkirke. Niels Ovesen Panters far var Ove Nielsen Panter (død efter 1347), og nævnes også i kilderne som Åge og Offe og nævnes sammen med broren Henrik i 1314. Han beseglede 1326 i Nyborg ligesom sin bror, grev Gert 3. af Holstens forlening med Sønderjylland. To år senere var han desuden en af de adelsmænd, som igen sluttede sig til kong Christoffer 2. under krigene mellem de forskellige fraktioner under kampen om Danmarks trone. 

Ove Panter nævnes desuden året efter i forliget mellem kongen og grev Gerts fætter, grev Johan 3, af Holstein-Pløn. Og han var 1332 del af forliget med grev Gert i Kiel. Han satte 1341 sit segl under en vitterlighedserklæring sammen med hr. Peder Lauridsen. Desuden beseglede han året efter den af kong Valdemar Atterdag ”ved hans regeringstiltrædelse udstedte forpligt”, og endelig var han 1343 en af kongens forlovere – støtter – ved forhandlingerne i Varbjerg. 

TILNAVNET PANTER ER EN SENERE ”OPFINDELSE” 

Panter I Danmarks Adels Årbog 1892 anføres, at: ”Den ligeså gamle som ansete adelsslægt, der i sit våben førte en af hvidt og blåt skaktavlet panter i blåt, efter andre i sølvfelt, tillægges ofte i slægtsbøgerne navnet Sappi, hvilket navn imidlertid tilhører en hel anden gammel slægt, hvis våbenmærke var røde søblade eller hjerter. Nyere genealoger har, vistnok alene på grund af en forveksling af våbnene, henført den til den grevelige slægt Eberstein, med hvilken den for øvrigt også synes at have været besvogret.” 

Ove Panters far var Niels Ågesen Panter, som efter sigende var gift med en søster til Hr. Niels Thorbensen, men hun kendes kun som ”Torbendatter”. Det eneste, der vides om dette par, er at de havde fem børn. 

Niels Panters far, Åge eller Ove, var den første af slægten der kendes. Som så mange af de samtidige adelsfamilier brugte den aldrig et tilnavn i samtiden, men de bruges i dag for at kunne skele de mange forskellige slægtslinjer fra hinanden: “Derved undgås al forveksling”, som det hedder i Danmarks Adels Årbog. 

Læs mere i andre kapitler om Johanne Panters ægteskab med Niels Banner i “Magtfulde slægter i Vendsyssel“. Ide Holcks mor, Elsif Vendelbos slægt i “Skiftende alliancer“. Slægtsforbindelser i “Jyske godssamlere“. Samt “Hedegaardslinjen af slægten Juul“. 

KILDER 

Danmarks Adels Aarbog. Dansk Adelsforening, DAA 1892:108. Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen. Nørre Vosborg i tid og rum, bind 1. Borg og herresæde. Aarhus Universitetsforlag 2014, Vosborgs adelige ejere i middelalderen, Niels Bugge og arvinger ca. 1330-88, af Anders Bøgh, Helle Henningsen og Kristian Dalsgaard.