Ane Marie Finks Slægt
Gå til Gudrun & Henrys Slægter
Gå til biliografi Willum Thomsen
Gå til fortællingen om faderen Landsdommer
Willum Thomsen
- Pastor Mathias Willumsen
- Møntmester Poul Fechtel
- Jens Madsen Yde
Kilde: Landsretssagfører J.V.Kirk, Vejle - slægtsbogen "Anes Slægt" skrevet
til Ane Marie og Niels Pedersen Fink's guldbryllup 1933 (Gårdejere på
Lundgaard i Hundborg). Fotokopier af bogen er at finde på dette Link
Mathias Willumsen blev 1651 Student fra Malmø og optaget i Universitets-Matriklen 3/11 1651. I 1658 findes han opført i Faderens Embede, formodentlig som konstitueret efter Faderens Død under Krigen. Han måtte imidlertid snart forlade sin Hjemstavn, rimeligvis som følge af Opstandsforsøgene, men erhvervede sig kort derpå akademisk Borgerret i København, og under Stadens Belejring i Vinteren 1658-59 to han virksom del i Forsvaret, saaledes ogsaa den 11 Februar, da Svenskerne stormede Voldene.
Som anført blev han kaldet til Strandby 1662, altsaa som temmelig ung Mand. Det hedder om Hr. Mathias, at han var en i sin Tid sjælden Mand af god Stand og Opdragelse, lærd, duelig, beleven, virksom og formuende, dertil agtet og elsket.
Straks efter sin Ankomst til Vadgaard gjorde han betydelige bekostninger på den forfaldne Præstegaard, som han saa godt som fuldstændig ombyggede og anlagde en Have med mange Træer både til Frugt og Hegn. I og ved Haven, som strakte sig norden og vesten om gaarden lod han grave 10 Fiskeparke, til hvilke naturligvis var rigeligt Tiltræk af Vand, saasom Haven bredte sig ud over Englandingen, der var rig på Kildevæld og stod i nærer Forbindelse med Vanddraget fra Hedestrøget. Haven ved Vadgaard har sikkert i særlig Grad været Hr. Mathias's Glæde og Stolthed; det hedder, at han kappedes med Niels Axelsen Juel, den daværende Herremand paa Bjørnsholm, i at udtænke de smukkeste anlæg og forskønne dem.
Vesten for Vadgaard findes nu ingen Træplantning. For ca. 30 Aar siden saas her nogle til Dels sammengroede Vandhuller, mellem hvilke der lejlighedsvis opgravedes store, vindfældede Træer som Rester af Hr. Mathias Beplantning for Vestenvinden. Af Fiskeparkerne er endnu to tydeligt kendelige (Aar 1900) i Haven og Parken norden og vesten for Gaarden.
I 1664 døde Hr. Isak Kristensen, som var Sognepræst i Bjørnsholm og Malle Sognekald. Dette Dødsfald gav den energiske Hr. Mathias i Vadgaard Anledning til en ny Plan. Han ansøgte Kongen om at faa Bjørnsholm og Malle Sogne lagt sammen med Strandby Kald, og da han førte Beviser for Strandby Kalds Ringhed og fik Stiftamtmanden i Viborg til at anbefale Ansøgningen, blev den bevilget, imod at Hr. Mathias forpligtigede sig til at holde Kapellan. Præstegaarden i Ranum skulde saa være Bolig for Kapellanen, men vedligeholdes af Sognepræsten, som fremdeles blev boende i Vadgaard. Som kulturhistorisk Billede er de to følgende Beskrivelser af Vadgaard som Præstegaard meget belærende. Indtil 1564 havde Vadgaard været beboet af en Fæstebonde; men der skulde da udtages en Gaard til Præstegaard og et dertil udnævnt Sognenavn paa 12 Bønder udpegede de Vadgaard, den ensomt liggende Bondegaard derude nordlig i Sognet mellem Heden med dens Moser og Damme og Trendaastrøgets bløde Engdrag.
1677 blev Hr. Mathias provst for Gislum Herred.
Mathias Willumsen var gift med Kirstine Kristensdatter Bloch, hvis Fader,
Bedstefader og Oldefader alle 3 havde været Herredsfogeder i Arden. Med hende
havde han 3 sønner og 2 Døtre. Alle Børnene betegnes efter Fødegaarden. Navnet
Vagaard (saaledes som Præstegaardens navn blev skrevet og udtalt) Den ældste
Søn Vilhelm Mathiasen Vassard opholdt sig flere Aar i Paris, her blev Navnet
forfransket til Vassard og gik saaleden over på alle hans søskende. Den yngste af
Børnene Inger Marie Mathiasdatter Willumsen Vassard blev gift med Faderens
Eftermand Iver Enevoldsen, der var søn af forpagter paa Børglum Kloster og som
var blevet Matias'ens kappelan i Ranum. Alle deres børn kom til at føre
Navnet Wagaard, med Undtagelse af en af børnene, som førte Navnet Arrøe.
Wassard er altsaa Mandslinierne, Vagaard (med Arrøe), Kvindelinierne efter
Mathias Willumsen i Vadgaard, og til begge Navne har Præstegaardens gamle
Kendingsnavn givet Anledning.
1696 afstod Mathias Villumsen Kaldet til Fordel for svigersønnen Ivar Enevoldsen, der saa flyttede fra Ranum til Vadgaard som svigerfarens Eftermand i Sognepræsteembedet. Hr. Mathias flyttede da fra Vadgaard, det gode og smukke hjem, han der havde skabt for sig og sine. Han kom nu til at bo i Malle i byens østerste gård, som han ombyggede til en anstændig bolig og hvor han anlagde en smuk have. Han døde 10. september 1708 og blev begravet i alt stilhed neden i tårnet i Malle Kirke i en af ham selv besørget indrettet åben begravelse. Hans enke døde i Malle den 14. april, 84 år gammel og stedtes til hvile ved siden af sin mand.
Mathias Willemsens bedstefar, lektor i Lund, Thomas Willumsen, har forfattet en rimet oversættelse af Davids Salmer, der bliver udgivet af hans halvbror, borgmester Jakob Mikkelsen, København. Thomas Willumsens fader guldsmed i Malmø, Willum Thomsen skal ifølge personalhistorisk tidsskrift, 8. række, 6. bind, side 253 (trykt 1927), på mødernes side, stamme fra den skotske adelige slægt af huset Petzlago, der i blaat skjold fører en rød rose, omsat med tre sølvbjørne. Hans moder Ellen Pedersdatter fødte i andet ægteskab, Jakob Mikkelsen, der blev borgmester i København.
Haus Pofvelsen, Søn af ovenstaaende og Fader til Jacob Fectil, nævnes 1545 som Købmand i Malmø. 1552 var han haardt trængt af sine Kreditorer, men ved Hjælp af sin Fader, sin Svigermoder og Jørgen Kock fik han sine Forhold ordnede. Nærmere herom under Raadmand Jacob Nielsen. Hans Pofvelsen Fectil døde 1554 og ejede da mindst 2 Gaarde i Malmø. Hans Enke Mette Jacobsdatter blev kort efter gift med Raadmand Peder Knutsen. Hans Pofvelsen havde med Mette Jacobsdatter 3 Børn, hvoriblandt Jacob Fectil. Side: 77 & 84 & 155
Jacob Fectil blev Raadmand i Malmø 1582 og Borgmester 1584. I 1601-1606 nævnes han som Klædehandler i Kompagni med Pofvel Minnemand, men efter 1606 drev han Forretningen for egen Regning. Han døde i 1616. Han var gift med Gesche Willumsdatter, hvis Forældre var Købmand i Malmø Willum Dirichsen og hans Hustru Anne. Han var Kirkens Forstander eller Patron og gjorde meget efter Tidens Smag for Kirkens indre Prydelse. Jacob Fectil havde med Gesche, der døde 1637, 14 Børn, 7 Sønner og 7 Døtre, hvoriblandt Maren, som blev gift med Borgmester Efvert Dichmand. Over Jacob Fectil og hans Hustru findes i S. Petri Kirkes Taarnrum et mindre Gravmæle paa den søndre Væg.længst borte og nederst. Paa dette ses i Billedhuggerarbejde: Øverst Kristi Himmelfart og nedenunder en Raadsherre med sin Hustru, vendt mod hinanden, samt 14 Børn, 7 Sønner bag Faderen og 7 Døtre bag Moderen. Øverst til venstre ses Jacob Fectils Bomærke, og forneden staar med forgyldte Bogstaver: Anno 1630 lod Hans Svensen og Mette Jacobsdatter dennne Tavle opsætte, den salige Mand og hans Hustru til god ihukommelse. Over Børnenes Hoveder staar deres Navne. Fectil ejede ved sin Død mange Gaarde. Side: 83-86, 88 & 89
Willum Efvertsen Dichman var Søn af Borgmester Efvert Dichmand og Maren Jacobs dater Fectil. Han overtog 1629 sin Faders Handelsvirksomheder. Han var Raadmand fra 1639 til sin Død 1648. I nogen Tid var han Tolder. Hans Hustru Karine Peders datter var Datter af Borgmester i Malmø Peder Bertilsen og Engelke Hansdatter. Karine døde 1649. Med hende havde Dichman 5 kendte Børn, der alle ved Forældrenes Død var umyndige. Børnene flyttede til København til deres Slægtninge der. Blandt Børnene var Jacob Willumsen Deichmann, som blev Præst i Høje Taastrup. I Malmø Museum findes en Kaminindfatning, Framstykke og 2 Konsoller af Sandsten hvilken er skænket til Museet af Købm. Nils Åberg, Ejer af Dichmans Gaard ved Stortorvet. Paa Kaminindfatningens Framstykke findes ved Enderne Dichmans og hans Hustrus Navnetræk. (W.E.D.&K.P.D.) og i Midten paa sort Bund med forgyldte Bogstaver en latinsk Indskrift, der oversat paa Dansk lyder: Alt som Gud vil baade giver og tager han/vekselvis alt. O retfærdige og ligesaa gavmilde Gud. Side 19 & 97 og 227.
Jacob Nielsen nævnes som Guldsmed i Malmø 1518. I 1524 var han Raadmand og underskrev som saadan Stadens Hyldningsbrev til Frederik I. Aaret efter blev han Værge og Forstander for S. Jørgens Kapel. Han døde ved Aarsskiftet 1548-49. Han efterlod sig Enken Anne og Datteren Mette. Mette var ved sin Faders Død gift med Købmand Hans Pofvelsen Fectil og havde med ham 3 Børn, som da var smaa. Iblandt dem var den senere Borgmester Jacob Fectil. I 1552, da Hans Pofvelses Fectil befandt sig i stor Pengeforlegenhed og alene reddedes gennem Borgmester Jørgen Kocks, sin Faders og sin Svigermoders Mellemkomst, var der endnu ikke holdt Skifte efter Jacob Guldsmed. Skiftet blev først holdt i 1554 efter Hans Pofvelsen Fectils Død og da, fordi det blev forlangt et de af de af Magistraten udnævnte Formyndere for Fectils Enke Mette og hendes Børn. Aaret efter døde Enken Anne Jacobs Guldsmed i 1555, og hendes meget betydelige Formue gik i Arv til hendes Datter Mette og Datterbørnene. Side 155-56.
Degn i Hurup 1758-1787. Hans Hustru hed Frederica Schmidt og med hende
havde han flere Børn, hvoraf 5 overlevede Forældrene. Han skrev en
ualmindelige smuk og tydelig Haandskrift. 1771 blev hans Søn Svenning
ansat som Medhjælper i Degneembedet, og 1787 døde den gamle Degn. Ved
skiftet efter hans Død, blev der kun 14 Skilling til Arvingerne, og dette
Beløb blev efter Arvingernes Forlangende overladt til Enken.
Note: Jens Madsen Yde (-1787) (gift med Frederica Schmidt) er den samme degn som i Gudrun & Henrys Slægter er omtalt som 97/128 Jens Madsen Yde (1706-1782) gift med Frederica Schmidt (1705-1785)
- Pastor Mathias Willumsen
Mathias Willumsen blev 1651 Student fra Malmø og optaget i Universitets-Matriklen 3/11 1651. I 1658 findes han opført i Faderens Embede, formodentlig som konstitueret efter Faderens Død under Krigen. Han måtte imidlertid snart forlade sin Hjemstavn, rimeligvis som følge af Opstandsforsøgene, men erhvervede sig kort derpå akademisk Borgerret i København, og under Stadens Belejring i Vinteren 1658-59 to han virksom del i Forsvaret, saaledes ogsaa den 11 Februar, da Svenskerne stormede Voldene.
Som anført blev han kaldet til Strandby 1662, altsaa som temmelig ung Mand. Det hedder om Hr. Mathias, at han var en i sin Tid sjælden Mand af god Stand og Opdragelse, lærd, duelig, beleven, virksom og formuende, dertil agtet og elsket.
Straks efter sin Ankomst til Vadgaard gjorde han betydelige bekostninger på den forfaldne Præstegaard, som han saa godt som fuldstændig ombyggede og anlagde en Have med mange Træer både til Frugt og Hegn. I og ved Haven, som strakte sig norden og vesten om gaarden lod han grave 10 Fiskeparke, til hvilke naturligvis var rigeligt Tiltræk af Vand, saasom Haven bredte sig ud over Englandingen, der var rig på Kildevæld og stod i nærer Forbindelse med Vanddraget fra Hedestrøget. Haven ved Vadgaard har sikkert i særlig Grad været Hr. Mathias's Glæde og Stolthed; det hedder, at han kappedes med Niels Axelsen Juel, den daværende Herremand paa Bjørnsholm, i at udtænke de smukkeste anlæg og forskønne dem.
Vesten for Vadgaard findes nu ingen Træplantning. For ca. 30 Aar siden saas her nogle til Dels sammengroede Vandhuller, mellem hvilke der lejlighedsvis opgravedes store, vindfældede Træer som Rester af Hr. Mathias Beplantning for Vestenvinden. Af Fiskeparkerne er endnu to tydeligt kendelige (Aar 1900) i Haven og Parken norden og vesten for Gaarden.
I 1664 døde Hr. Isak Kristensen, som var Sognepræst i Bjørnsholm og Malle Sognekald. Dette Dødsfald gav den energiske Hr. Mathias i Vadgaard Anledning til en ny Plan. Han ansøgte Kongen om at faa Bjørnsholm og Malle Sogne lagt sammen med Strandby Kald, og da han førte Beviser for Strandby Kalds Ringhed og fik Stiftamtmanden i Viborg til at anbefale Ansøgningen, blev den bevilget, imod at Hr. Mathias forpligtigede sig til at holde Kapellan. Præstegaarden i Ranum skulde saa være Bolig for Kapellanen, men vedligeholdes af Sognepræsten, som fremdeles blev boende i Vadgaard. Som kulturhistorisk Billede er de to følgende Beskrivelser af Vadgaard som Præstegaard meget belærende. Indtil 1564 havde Vadgaard været beboet af en Fæstebonde; men der skulde da udtages en Gaard til Præstegaard og et dertil udnævnt Sognenavn paa 12 Bønder udpegede de Vadgaard, den ensomt liggende Bondegaard derude nordlig i Sognet mellem Heden med dens Moser og Damme og Trendaastrøgets bløde Engdrag.
Vadgaard beskrives da saaledes:
Dens Jordtilliggende af Mark, Eng, Kær og Hede danner et samlet Areal af ca.
330 Tønder Lands Størrelse. Hartkorn 6 Tdr.1Fdk.2A1 Ingen Træer. Bygningerne
liggende bart i Skelningen mellem Lynghede og Kær. Fire lange mørke Huse,
dannende en lidt uregelmæssig Firkant; lave vendrede (grundmurede) Vægge med nogle faa
trange Lysaabninger hist og her; store Tage af Lyng og Straa. Døren til
Indhuset lav, Tærskelen høj; Intet Loft over stuen, kun de sodede
Tværbjælker. Vindøje i Taget, hvorfra Dagslyset breder sig rundt i Stuen.
Ildsted ved den ene Trævæg; en ovnlignende Lerbygning, Grue, der omkring.
Vesterlængen:
Staldhuset med Eg og Mur. Lofter og Vinduer14 Bindinger. Høladen. 14
Bindinger.
Sønderlængen: Den ny Lade med Udskud til begge Sider og
Gennemkørsel med Porte, 6 Gulv lang. Den gamle Lade vesten Porten, 7 Gulv
lang.
Vesterlængen: Forhuset, 17 Bindinger, nybygget med sine indvendige
Tilbehør. Gæstehuset, af Nyt, af Eg og muret, med Paneler, Lofter,
Døre, Vinduer, Vindueskarme, Skorsten og Jordkælder, alt af Nyt. 8
Bindinger. Nok en kvist til fårestierne. Herforuden et Hus til Faarene og
Ilding med sin port, 24 bindinger. Endnu: Plankeværk for hele Raalingen
mellem Forgaarden og Staldgaarden, samt en brønd af ny opkastet med sine
Tilbehør (Pertinentier).
1677 blev Hr. Mathias provst for Gislum Herred.
1696 afstod Mathias Villumsen Kaldet til Fordel for svigersønnen Ivar Enevoldsen, der saa flyttede fra Ranum til Vadgaard som svigerfarens Eftermand i Sognepræsteembedet. Hr. Mathias flyttede da fra Vadgaard, det gode og smukke hjem, han der havde skabt for sig og sine. Han kom nu til at bo i Malle i byens østerste gård, som han ombyggede til en anstændig bolig og hvor han anlagde en smuk have. Han døde 10. september 1708 og blev begravet i alt stilhed neden i tårnet i Malle Kirke i en af ham selv besørget indrettet åben begravelse. Hans enke døde i Malle den 14. april, 84 år gammel og stedtes til hvile ved siden af sin mand.
Her en anmærkning af pensioneret lærer Jens Yde Kirk. I 1933 var jeg sammen med Jens Viggo og Petra ved Malle Kirke og fik da af læreren at vide, at ved tårnets reparation for få år siden, var ægteparts jordiske levninger fjernet fra tårnet og gravet ned på kirkegården tæt udenfor kirkedøren. Vi var også i Stranby Kirke og så der en stor mindetavle over Mathias Willemsen, der her nævnes at være af adelig slægt. Ligeledes var vi ved Vadgård, som står endnu, men ikke mere er præstegård. Vi så her i haven de to damme, der endnu er tilbage. Anmærkningen er skrevet i 1937.
1727 blev Ivar Enevoldsen i Vadgård Provst i Slet herred. Han døde 1739.
Afskrift for samlinger til jysk historie og topografi, 3. række, 2. bind,
side 44.
Mathias Willemsens bedstefar, lektor i Lund, Thomas Willumsen, har forfattet en rimet oversættelse af Davids Salmer, der bliver udgivet af hans halvbror, borgmester Jakob Mikkelsen, København. Thomas Willumsens fader guldsmed i Malmø, Willum Thomsen skal ifølge personalhistorisk tidsskrift, 8. række, 6. bind, side 253 (trykt 1927), på mødernes side, stamme fra den skotske adelige slægt af huset Petzlago, der i blaat skjold fører en rød rose, omsat med tre sølvbjørne. Hans moder Ellen Pedersdatter fødte i andet ægteskab, Jakob Mikkelsen, der blev borgmester i København.
-
- Møntmester Poul Fechtel
Alle nedenstaaende Afskrifter er taget fra Bidrag til Halms Stads Historie af A.U.Isberg II a Stadens Magistrat og Byfogder. Alle Sidetal staar anført nedenunder hvert Stykke.
Påvell Fecthell, som maaske var af tysk Byrd, navnes 1536 som Borger i Helsingør. Han blev 1541 Møntmester i København, da Kritian III lod Indrette et Møntværksted. 1565 overtog hans Svigersøn Hans Dalhusen Møntmesterembedet efter ham, men han levede endnu 1590. Han er Stifter af de efter ham opkaldte Sjæleboderne i Møntergade, København. 1740 kaldtes disse for "Hamborger Sjæleboder" Han havde med sin Hustru, hvis Navn er ubekendt, 2 Døtre og Sønnen Hans. Side 83 84Haus Pofvelsen, Søn af ovenstaaende og Fader til Jacob Fectil, nævnes 1545 som Købmand i Malmø. 1552 var han haardt trængt af sine Kreditorer, men ved Hjælp af sin Fader, sin Svigermoder og Jørgen Kock fik han sine Forhold ordnede. Nærmere herom under Raadmand Jacob Nielsen. Hans Pofvelsen Fectil døde 1554 og ejede da mindst 2 Gaarde i Malmø. Hans Enke Mette Jacobsdatter blev kort efter gift med Raadmand Peder Knutsen. Hans Pofvelsen havde med Mette Jacobsdatter 3 Børn, hvoriblandt Jacob Fectil. Side: 77 & 84 & 155
Jacob Fectil blev Raadmand i Malmø 1582 og Borgmester 1584. I 1601-1606 nævnes han som Klædehandler i Kompagni med Pofvel Minnemand, men efter 1606 drev han Forretningen for egen Regning. Han døde i 1616. Han var gift med Gesche Willumsdatter, hvis Forældre var Købmand i Malmø Willum Dirichsen og hans Hustru Anne. Han var Kirkens Forstander eller Patron og gjorde meget efter Tidens Smag for Kirkens indre Prydelse. Jacob Fectil havde med Gesche, der døde 1637, 14 Børn, 7 Sønner og 7 Døtre, hvoriblandt Maren, som blev gift med Borgmester Efvert Dichmand. Over Jacob Fectil og hans Hustru findes i S. Petri Kirkes Taarnrum et mindre Gravmæle paa den søndre Væg.længst borte og nederst. Paa dette ses i Billedhuggerarbejde: Øverst Kristi Himmelfart og nedenunder en Raadsherre med sin Hustru, vendt mod hinanden, samt 14 Børn, 7 Sønner bag Faderen og 7 Døtre bag Moderen. Øverst til venstre ses Jacob Fectils Bomærke, og forneden staar med forgyldte Bogstaver: Anno 1630 lod Hans Svensen og Mette Jacobsdatter dennne Tavle opsætte, den salige Mand og hans Hustru til god ihukommelse. Over Børnenes Hoveder staar deres Navne. Fectil ejede ved sin Død mange Gaarde. Side: 83-86, 88 & 89
Willum Efvertsen Dichman var Søn af Borgmester Efvert Dichmand og Maren Jacobs dater Fectil. Han overtog 1629 sin Faders Handelsvirksomheder. Han var Raadmand fra 1639 til sin Død 1648. I nogen Tid var han Tolder. Hans Hustru Karine Peders datter var Datter af Borgmester i Malmø Peder Bertilsen og Engelke Hansdatter. Karine døde 1649. Med hende havde Dichman 5 kendte Børn, der alle ved Forældrenes Død var umyndige. Børnene flyttede til København til deres Slægtninge der. Blandt Børnene var Jacob Willumsen Deichmann, som blev Præst i Høje Taastrup. I Malmø Museum findes en Kaminindfatning, Framstykke og 2 Konsoller af Sandsten hvilken er skænket til Museet af Købm. Nils Åberg, Ejer af Dichmans Gaard ved Stortorvet. Paa Kaminindfatningens Framstykke findes ved Enderne Dichmans og hans Hustrus Navnetræk. (W.E.D.&K.P.D.) og i Midten paa sort Bund med forgyldte Bogstaver en latinsk Indskrift, der oversat paa Dansk lyder: Alt som Gud vil baade giver og tager han/vekselvis alt. O retfærdige og ligesaa gavmilde Gud. Side 19 & 97 og 227.
Jacob Nielsen nævnes som Guldsmed i Malmø 1518. I 1524 var han Raadmand og underskrev som saadan Stadens Hyldningsbrev til Frederik I. Aaret efter blev han Værge og Forstander for S. Jørgens Kapel. Han døde ved Aarsskiftet 1548-49. Han efterlod sig Enken Anne og Datteren Mette. Mette var ved sin Faders Død gift med Købmand Hans Pofvelsen Fectil og havde med ham 3 Børn, som da var smaa. Iblandt dem var den senere Borgmester Jacob Fectil. I 1552, da Hans Pofvelses Fectil befandt sig i stor Pengeforlegenhed og alene reddedes gennem Borgmester Jørgen Kocks, sin Faders og sin Svigermoders Mellemkomst, var der endnu ikke holdt Skifte efter Jacob Guldsmed. Skiftet blev først holdt i 1554 efter Hans Pofvelsen Fectils Død og da, fordi det blev forlangt et de af de af Magistraten udnævnte Formyndere for Fectils Enke Mette og hendes Børn. Aaret efter døde Enken Anne Jacobs Guldsmed i 1555, og hendes meget betydelige Formue gik i Arv til hendes Datter Mette og Datterbørnene. Side 155-56.
-
-
- Jens Madsen Yde (-1787) & Fredrica Schmidt
 |
| Ane Marie Slægtsbog Foto 1983 |
Et af Jens Madsens Ydes overlevende Børn var Mads Yde
Mads Yde (-1808) & Ide Kirstine Wagaard
Mads Yde der oprindelig var Gaardejer i Salling og havde Sallingsund
Færgegaard. Han var gift første Gang med Ide Kirstine Wagaard og med hende
havde han to Sønner, hvoraf den ene var Degnen Jens Madsen Yde i Hundborg
og hos ham døde Mads Yde den 25. juni 1808 70 Aar gammel. Han ligger
begravet i Hundborg.
Jens Madsen Yde (-1835) & Johanne Madsdatter
var den sidste Degn i Hundborg Jannerup. (1800-35) I Følge en Mindetavle,
der førhen var ophængt i Hundborg Kirke, var han født i Sallingsund
Færgegaard den 15. August 1775. Han blev kaldet til skoleholder og
Sognedegn for Vang Menighed 1795 eller 96 og blev beskikket til Hundborg
Jannerup 23. Juni 1800. Den 18. December 1802 indgik han ægteskab med
Johanne Madsdatter, og med hende havde han 7 Børn, hvoraf 2 døde i ung
Alder. Datteren Ide Christine, født 1803. Sønnen Mads f. 1805, død
1813. Vilhelmine Katrine, f. 1807, død 1808, Јеns f.1809, Johan Ludvig, f.
1811, Vilhelm f. 1813, samt en endnu en søn, der fik Navnet Mads Yde, og
som senere blev Købmand i Thisted. Degnen Jens Madsen Yde døde den 22 Juli
1835. Paa Mindetavlen læser man, at det det alvise Forsyn bortkaldte ham
fra sin elskede dybtsørgende Mage og sluttelig anføres et Vers saaledes:
Du gavned her, hist i det høje
du skuer ned forklaret øje
det
Held, din Daad fortjente her.
Børn, Mage, Venner ved dit Minde
kun
Trøst i denne Tanke finder
retskafne Mand vi ser dig der.
(Historisk Aarbog for Thisted Amt 1910 Side 62)
Om Hurup Degnens Hustru Fredrica Schmidts Fader staar der i Bogen "Samling
af biografiske Notitser" om nogle af de fra Aalborg Kathedralskole til
Universitetet dimitterede Disciple følgende Side 117:
Willum Schmidt var født i Skanderborg 1667. men ikke dimiteret fra Aalborg
Skole. Efterat have været Feltpræst ved de danske Tropper i Flandern,
blev han i 1694 Sognepræst i Harring i Thy. 1698 blev han Magister. Han
havde 1708 Sag med Rektor Vare i Aalborg, som anklagede ham, fordi han
informerede Folks Børn i boglige Konster. Biskop Birkerod antog sig Wares
Sag med stor Iver, men Magister Schmidt skal da have sagt, at han indstævnte
Bispen inden Aar og Dag for Guds Domstol. Vist er det, at de døde begge
straks efter hinanden 1708. Han var en stor Musikus og et godt Hoved.
I historisk Aarbog for Thy 1927 fortæller Lærer Anton Christersen. Harring i
sit Stykke Rosholms Saga om ham, at han efterlod sig Kobbertøj, Messingtøj
o.s.v. for 885 Rdl. der deltes mellem Arvingerne.
Note: Jens Madsen Yde (-1787) (gift med Frederica Schmidt) er den samme degn som i Gudrun & Henrys Slægter er omtalt som 97/128 Jens Madsen Yde (1706-1782) gift med Frederica Schmidt (1705-1785)
Kommentarer
Send en kommentar