Willum Thomsen


Willum Thomasen Corvin (ca. 1590-1669)

Willum Thomsen – landsdommer i Blekinge og med til at lukke og slukke i Skånelandene.


Willum Thomsen blev født omkring 1585 i Lund i Skåne, dengang en del af det danske rige. Han er samtidig med møntmester Poul Fechtil's købstadselite, men vokser op i et lærdt og kirkeligt miljø som søn af Thomas Willumsen, rektor ved latinskolen i Lund og sognepræst i Fjelie, og hustru Birgitte Baltzersdatter. Alt pegede tidligt mod en fremtid i embedsstanden.

Ved sit giftermål i 1625 omtales Willum Thomsen som borger i Køge, men hans livsbane kom snart til at knytte sig til Danmarks østlige rand – Blekinge, et gammelt dansk landskab, hvor Skåneloven endnu gjaldt, og hvor kongemagtens greb allerede var begyndt at løsne. 

Bryllup med forbindelser

Den 8. maj 1625 blev Willum Thomsen gift i Malmø med enken Benthe Hansdatter Raffn (Ravn). Brylluppet var alt andet end uanseligt: lensmanden på Malmøhus, Sivert Grubbe, var blandt gæsterne, og biskoppen i Lund, Mads Jensen Medelfar, prædikede. Ægteskabet placerede Willum solidt i den skånske embeds- og præsteslægt, som Benthe stammede fra.

Benthe havde været gift før og bragte erfaring, netværk og – senere – børn ind i ægteskabet. Parret fik en stor børneflok, hvoraf flere senere indtog betydningsfulde poster som præster, embedsmænd og købmænd i både Danmark og Norge. 

Udnævnelsen – og den første skuffelse

Den 16. maj 1628 blev Willum Thomsen udnævnt til landsdommer i Blekinge, et af de højeste civile embeder i landskabet. Stillingen gav ham ansvaret for landstinget, retshåndhævelsen og den juridiske sammenhængskraft i et område, hvor kongemagten i stigende grad var presset.

Den årlige løn var fastsat til 100 daler, udbetalt gennem kongens lensmand på Sølvitsborg. Men allerede året efter begyndte problemerne. Lønnen slog ganske enkelt ikke til – og Willum Thomsen klagede. Ikke én gang, men gentagne gange.

Kongen tog klagerne alvorligt. Man ønskede, som det hed, “altid at have en dygtig person til denne bestilling”. Problemet var blot, at statskassen var tom. 

Løn i jord – 32 gårde og en embedsbolig

Løsningen blev den gamle: forlening. I 1630 besluttede kongen, at Willum Thomsen skulle tildeles bøndergårde ved Ronneby, hvis landgilde kunne svare til yderligere ca. 100 daler om året. Året efter blev der udstedt et egentligt forleningsbrev.


Sölvesborg slottsruin
I middelalderen var Sölvesborgs Slot den største og 
vigtigste militære fæstning i det østlige Danmark.
Tage Thott og Malte Juel, lensmænd på henholdsvis Sølvitsborg og Christianopel fik til opgave at skaffe gårde til forlening.

Willum Thomsen fik 32 bøndergårde, heriblandt seks gårde på Aspø og gården Saxemare, hvor han skulle have sin residens. Det betød også, at den bonde, som hidtil havde boet på Saxemare, måtte vige – dog ikke uden økonomisk opgør og kongelig indblanding.

De første år havde Willum Thomsen altså været landsdommer uden embedsbolig. Nu fik han ikke blot tag over hovedet, men et helt økonomisk grundlag – til gengæld i et konstant spændingsfelt med de bønder, der nu stod under ham. 

Vrøvl, retssager og kongelige påmindelser

Forlening var ingen fredelig løsning. Der opstod jævnligt konflikter med bønderne, blandt andet om retten til olden, den værdifulde svinegræsning i skovene. I 1641 måtte lensmanden direkte pålægges at sikre, at Willum fik den olden, han ved dom havde krav på.

Også kongens tålmodighed blev indimellem sat på prøve. I 1636 måtte kancelliet rykke for 100 rigsdaler, som Willum havde forpligtet sig til at betale tilbage til kronen. Og i 1637 måtte han mindes om, at han faktisk skulle stadfæste eller underkende en herredstingsdom i en officersstrid.

Landsdommeren var ikke altid hurtig – men han blev siddende. 

Skibsvraget ved Aspø – og næsen lidt for langt fremme

Den mest farverige episode indtraf i vinteren 1641–42, da en lybsk skude strandede ved Aspø. Willum Thomsen handlede resolut: han lod lasten bjerge, sørgede for de druknede søfolks begravelse og betalte omkostningerne.

Men han mente også, at vraggods uden kendt ejer tilhørte ham, da øens gårde var forlenet til ham. Kongen tillod det passerede – men præciserede tørt, at herreløst vrag i princippet tilhørte kronen alene. Kilden bemærker nøgternt, at Willum Thomsen her nok havde haft næsen lidt for langt fremme.

Den sidste danske landsdommer

Willum Thomsen sad som landsdommer i Blekinge helt frem til 1658. Da Roskildefreden samme år overførte Blekinge til Sverige, ophørte embedet som dansk institution. Dermed blev Willum Thomsen den sidste danske landsdommer i Blekinge.

Sønnen Mathias Willumsen synes kortvarigt at have fungeret i embedet i overgangsperioden, men blev hurtigt afløst af en svensk embedsmand. Et århundredgammelt system var slut.

Willum Thomsen døde omkring 1658, formentlig på Saxemare nær Ronneby – den gård, som i sin tid var blevet ham tilstået som løn, og som havde været centrum for både hans embede og hans konflikter.

Et eftermæle

Kristianopel Kirke. 
1618 påbörjades bygget med 
stöd av den danske kungen.
Hans liv spejler Skånelandenes sidste danske år: administrativt velfungerende på overfladen, økonomisk presset i dybden – og til sidst uundgåeligt overtaget af en ny statsmagt.

Netop derfor er han mere end et navn i en slægtsbog. Han er et vidne om overgangen fra dansk til svensk tid – set fra embedsmandens skrivebord, gårdspladsen og strandkanten ved Aspø.


 Gå til Gudrun & Henrys Slægter

Gå til fortællingen om sønnen Mathias Willumsen
Willum Thomasen Corvin (ca. 1590-1669)
Fødsel: circa 1590, Lund, Skåne
Dødsfald: 1669 (74-83), Rønneby, Blekinge, Sverige
Søn af Thomas Willumsen og Birgitte Baltzersdatter
Gift med Bente Hansdotter Raffn
Far til Hans Willumsen Corvin; Kirsten Villumsdatter; Mathias Willumsen; Johanne Willumsdatter; Thomas Willumsen og 1 anden
Bror til Bente Thomasdatter og Karen Thomasdatter

Landsdommer og Lænsmand i Blelkinge, hvis Farmoder var af gammel skotsk, den Frobesiske Adel, Borgare i Köge Danmark. Senare landskamrer och landsdomare i Blekinge., Lagmand i Blekinge, Landsdommer


DENNA TEXT SYFTAR PÅ ETT BARNBARN: Lunds Stifts Herdaminne; S Cawallin; utgiven 1858. Del 5 sidan 214, under kyrkoherdar i Runneby (Ronneby förmodligen) står följande om Wilhelm Corvin:

”Son av capellanen Hans C. härstädes, blef student 1683 och prestwigdes 23/3 1692 till tjenstgöring härstädes. S. å. torde han hafwa blifwit stadskomminister. Hans förhoppningar om att få efterträda Findorph blefwo om intet såsom ofwan pag. 214 nämndt är. 1706 klagqade han att Albin icke betalte honom lön för hans biträde; häradsprosten erhöll uppdrag att medla dem emellan. En råd- och handelsman i Runneby Christopher Didrik Osterman erbjöd 1707 biskop Steuchius en ansenlig discretion om han skaffade C. befordran; biskopen fann sig deraf ”mycket toucherad”. 1724 blev C. befordrad till pastor härstädes, tilltr. 1725. Död 1727. Gift med Elisabeth Maës, dotter av köpmannen Jesper M. och Anna Luckewiz i Runneby.

Sonen Johan Wilhelm blef pastor i Ö. Sallerup. Dottren Lisa war gift med kyrkoh. O. Hörlin i Hammenhög.”

Lilja nämner ytterligare tre barn till Vilhelm Corvin:

1 Elsa Marg. g m sekret. Nils Winter 2 Krist. 3 Vilhelm

En bror till Vilhelm är Lars Corvin, kyrkoherde i Vemmerlöv.
 
Kilde Geni



FamilySearch: Willum Thomasen Corvin (ca. 1590-1669) og Bente Hansdotter Raffn



WILLUM THOMSEN (ca. 1585- ca. 1658)

BENTHE HANSDATTER RAFFN (RAVN) (ca. 1596-død efter 1651) 

 Kilde: Ydeslægten.


Willum Thomsen, der ved giftermålet 1625 skal have været borger i Køge, var fra 1625 til 58 landsdommer i Blekinge.

Willum Thomsen var født omkr. 1585 i Lund i Skåne, søn af Thomas Willumsen, rektor ved den stedlige latinskole og sognepræst i Fjelie, og hustru Birgit e Baltzersdatter (1).

Han døde ca. 1658 vel på gården Saxemare nær Ronneby i Medelstad herred i Blekinge.

Han blev gift 8. maj 1625 i Malmø (2) med enken Benthe Hansdatter Raffn; brylluppet overværedes af bl.a. lensmanden på Malmøhus Sivert Grubbe, der oplyste, at biskoppen i Lund, Mads Jensen Medelfar, prædikede. Hun var blevet gift første gang 14. november 1615 i Malmø med Matthis (Mathias?) Gurresen, borger i Malmø, hvor han døde 1623.

Benthe var født ca. 1596 i Sdr. Villie i Skåne som datter af Hans Hansen Raffn (Ravn), sognepræst i Sdr. Villie og Örsjö, senere sognepræst i Malmø, og hustru Marine Eriksdatter.

Benthe Hansdatter levede endnu i 1651 (3), da hun ved skiftet 12. maj nævnes som arving efter sin bror Hans Raffn (Ravn), borgmester i Ystad.

Hun havde måske børn i begge sine ægteskaber, men kun følgende fire kendes med sikkerhed, og var alle af hendes andet ægteskab.

1 1024/971 Mathias Willumsen, født ca. 1630.
2 Kirsten Willumsdatter (4), født ca. 1630, død 1715 i Ålborg, begravet i Budolfi kirke. Gift første gang ca. 1649 med Morten Bræmer (Bremer, Brømer, Brømmer), købmand i Ronneby til 1661, da han rejste til Danmark. Gift anden gang før 1687 med Anders Madsen Storm, ca. 1651 1715, borger i Aalborg, herredsfoged i Kjær herred 1689 1714. Kirstens to døtre af første 2gteskab var gift med byfogederne i Aalborg og Aarhus.
3 Mogens Willumsen (5), ca. 1632 1697, begravet i Vor Frue kirke i Aalborg. Efter 13 år på faderens kontor drog han 1658 til København, hvorpå han 1661 79 var amtsforvalter i Aalborg, assessor i Kommerce kollegiet og fra 1679 ejer af Rakildegård i Ellidshøj sogn. Gift 1663 med Dorthe Bering, ca. 1646 1715, datter af Peder Pedersen Bering, borgmester i Viborg, og hustru Margrethe Frandsdatter. Mogens Willumsen havde to børn.
4 Hans Willumsen Corvin (corvinius = ravn); han blev stadskomminister (kapellan) i Ronneby og stamfar til en forgrenet slægt Corvin/Ravn (6). flokken skulle også høre (7):
5 Thomas Willumsen, organist i Oslo (Christiania).
6 Karen Willumsdatter, gift en købmand i Ronneby.
7 Johanne Willumsdatter, gift en herredsfoged (Jesper Skov?) i Ronneby.

Willum Thomsen (også Villom Thommesen), der ved giftermålet 1625 skal have været bosat i Køge, blev udnævnt til landsdommer i Blekinge 16. maj 1628 (8) med en årlig løn på 100 gl. dlr., der skulle udbetales af kongens lens mand på Sølvitsborg; lensmanden der, Tage Thott, der skulle tage ham i ed, fik 21. maj brev herom fra kancelliet. 11. august 1629 oplyses, at da Willum Thomsen havde klaget over lønnen på 100 dlr. in specie årligt, så skulle Tage Thott indsende en erklæring om, med hvilke midler han kunne hjælpes til forbedring af sin besoldning, således at han kunne fa, hvad han skulle leve af, og kongen altid kunne have en dygtig person til denne bestilling. Men Willum Thomsen klagede stadig over sin løn, så 3. august 1630 (9) skrev kongen til sine lensmænd, at han ville tillægge ham nogle bøndergårde ved Ronneby, hvor landstinget holdtes, nemlig så mange, at deres visse landgilde kunne regnes til omkr. 100 spdlr. Tage Thott og Malte Juel, lensmænd på henholdsvis Sølvitsborg og Christianopel, skulle derfor udvælge disse gårde med halvdelen fra begge len; de skulle tillige påse, at der blandt gårdene fandtes en, hvor landsdommeren kunne residere.
De første par år havde Willum Thomsen altså ingen embedsbolig, men har vel slået sig ned i Ronneby.

Endelig blev der 2. april 1631 udstedt forleningsbrev til Willum Thomsen som fungerende lands-dommer i Blekinge på en lang række gårde, som Tage Thott til Eriksholm og Malte Juel til Gjessing-gård, lensmænd på Sølvitsborg og Christi anopel slotte, havde udvalgt. Det drejede sig om ialt 32 bøndergårde bl.a. 6 gårde på Aspø og gården Saxemare, hvor han måtte residere; men først skulle han dog udminde bonden, som beboede gården; og endvidere skulle landsdommeren kvittere de penge, som han hidtil årligt havde oppebåret af Sølvitsborg slot. Willum Thomsens lønforhold synes nu tilfredsstillende, men 19. maj 1636 (10) matte kancelliet sende bud til lensmanden Tage Thott om, at kongen for nogen tid siden havde lånt sognepræsten i Malmø, afdøde mag. Hans Raufn 100 rdlr., som (svigersønnen) Willum Thomsen, landsdommer i Blekinge, havde forpligtet sig til at betale. Da dette ikke var sket, skulle Tage Thott tilholde landsdonmeren straks og uden ophold at betale dem, hvis ikke kongen skulle lade dem søge i hans indkomst.

Og 20. november 1637 (11) var det nødvendig for kancelliet at påminde Willum Thomsen om, at han skulle stadfæste eller underkende den herredstings dom, der var afsagt i en strid mellem et par officerer. 15. marts 1639 nævnes Willum Thomsen i en kontrakt fra september 1628 og 19. februar 1639 om arven efter den barnløse borgmester Jacob Mikkelsen i København (han var halvbror til Willum Thomsens far). Der var vanskeligheder med de tidligere beboere af Saxemare. Men 11. maj 1639 bestemtes det, at Willum Thomsen efter kgl. befaling efter tingsvidne havde tilbagegivet de to bønder, som havde boet på gården Saxemare, der var bevil get ham til residens, de 150 sldlr., som de i sin tid havde betalt i stedsmål af gården til lensmanden; så bestemte kongen, at når Willum Thomsen døde eller blev bestillingen kvit, da skulle de 150 sldlr. tilbagegives ham eller hans hustru, hvis han var død, eller til den, der af ham havde fæstet gården.

Der kunne også blive vrøvl med bønderne i gårdene, som Willum Thomsen var for lenet med som landsdommer. 7. oktober 1641 (12) blev det således pålagt lens manden at sørge for, at den bon-de, der boede på en ø, hvis gårde alle var tillagt Willum Thomsen, straks skulle lade landsdommeren få den olden, som han efter dom havde krav på.

26. april 1642 (13) oplyses, at Willum Thomsen havde berettet, at der sidste Mortensdag (1641) var strandet en lybsk skude på øen Aspø, hvis seks gårde Willum Thomsen havde i forlening; han havde ladet skudens last bjerge, ladet de druknede søfolk begrave, samt betalt omkostningerne derved og ladet dem, hvem det bjergede tilhørte, få deres gods igen, i den formening, at de vrag, der kunne falde under øen, tilhørte ham. I denne sag tillod kongen det passerede, men gods uden ejermand tilhørte ellers kongen alene. Efter afgørelsen at dømme har Willum Thomsen altså haft næsen lidt for langt fremme.

30. maj 1642 angives uden nærmere oplysning, at Willum Thomsen havde retssag med en mand ved navn Jens i Nysted. Og 8. april 1645 (14) blev det pålagt Knud Pedersen, borgmester og tolder i Ronneby, at passe embedet som landsdommer, idet Willum Thomsen havde fået tilladelse til at blive i København for at ordne en sag. Men snart efter var han igen tilbage ved embedet. Willum Thomsen var landsdommer i Blekinge til 1658 (15), så han blev den sidste danske landsdommer i dette gamle danske landskab, der siden 1658 har væ ret svensk; dog ses sønnen Mathias Willumsen vel efter faderens død(?)  i et par måneder i 1658 at have fungeret i embedet, men erstattedes af en svensk i forbindelse med freden.

Noter:
1 Gunnar Carlqvist: Lund stifts herdaminne, 2 4, 1952, s. 482.
2 Samme, 2 2, 1948, s. 34, med henvisning til Sivert Grubbes optegnelser i Danske magasin, 4 4, 1, s. 71,samt A. U. Isbergs Bidrag till Malmö Stads Historia, bd. 1, 1890, s 73.
3 S. Otto Brenner: Ystads bouptteckningar 1611 1735, 1965, nr. 159.
4 C. Klitgaards Herredsfogeder og Tingskrivere i Vendsyssel, 1937 38, s.104.
5 Bircherods dagbøger 1663 og 97 i Personalhistorisk Tidsskrift, 8 6, 1927, s. 40, samt 9 2, 1929, s. 161 62, A. H. Nielsens Embeds og Bestillings mænd i Aalborg, 1879 80, s. 188, samt Værnfelts opl. om Raakildegaard i Fra Himmerland og Kjær Herred, 1944, s. 178 79.
6 Kilde 1.
7 Efter Hans Mathiassen (Wassard), ca. 1673 1720, hans udsagn til Christen Sørensen Testrup, der nedfældede det i sin Rinds herreds krønike ca. 1730 i Jyske Samlinger, 1 2, 1868 69, s. 70, samt C. Klitgaards Bidrag til Familien Willumsens (Wassards) Historie i Personalhistorisk Tidsskrift, 6 2, 1911, s. 219 23.
8 Kancelliets Brevbøger 1627 29, 1929, s. 426, 430 og 761.
9 Samme 1630 32, 1932, s. 217 og 438.
10 Samme 1635 36, 1940, s. 532.
11 Samme 1637 39, 1944, s. 243, 695 og 758.
12 Samme 1640 41, 1950, s. 561.
13 Samme 1642 43, 1957, s. 81 og 182.
14 Samme 1645 47, 1968, s. 269 og 528.
15 Ifølge en note til Christopher Cronholms Blekings Beskrivning, 1976, s. 68.


Efterslægt

Landsdommer Willum Thomsens Efterslægt (Ahnenummering fra andet slægtstræ (Ydeslægten))

2048/1941 WILLUM THOMSEN (ca. 1585- ca. 1658)

2048/1942 BENTHE HANSDATTER RAFFN (RAVN) (ca. 1596-død efter 1651)



1024/971 MATHIAS WILLUMSEN (ca. 1630- 1708)

1024/972 KIRSTEN JENSDATTER BLOCH (ca. 1630-1714)



512/485 IVER ENEVOLDSEN (ca. 1673-1739)

512/486 INGER MARIE MATHIASDATTER (født senest 1675-1708)



256/243 MATHIAS IVERSEN WAGAARD (1697-1747)

256/244 MARGRETHE DEICHMANN (1705/10(?)-1742)



128/121 MADS JENSEN YDE (ca. 1739/40-1809)

128/122 IDE KIRSTINE WAGAARD (1738-1791)



64/61 JENS MADSEN YDE (1775-1835) sognedegn for Hundborg og Jannerup menigheder,

64/62 JOHANNE MADSDATTER (ca. 1771-1843)



32/31 JENS JENSEN YDE, (1809-1886),

32/32 INGER CHROSTENSDATTER (1816–?)



FamilySearch: Jens Madsen Yde's forslægt


Note: “Slægten Yde” udarbejdet 1980 af Slægtsarkivet, Viborg. Denne slægtsbog indeholder en ahnetavle med Jens Madsen Yde (1775-1830) som proband. Desuden er alle efterkommere efter dennes søn Jens Jensen Yde optaget i efterslægtstavler. Jens Jensen Yde er ejer af Ydes-minde i Hundborg,

Biografi for Landsdommer Willum Thomsen med efterslægtstavle er at finde på dette link.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gudrun og Henrys Slægter