Niels Ludvig Christian Jespersen
5/8 Niels Ludvig Christian Jespersen
En markant og entreprenant personlighed.
Stamdata & Familieforhold
Niels Ludvig Christian Jespersen (1840–1910)
Forældre: Lars Ammitzbøll Jespersen (1798–1859)Karen Christensdatter Hove (1798–1886) 1. ægteskab: Viet til Mette Marie Pedersen (1845–1872) den 26. september 1865 i Thisted. Børn i 1. ægteskab: • Ane Kathrine Nielsen (1865–1866)
• Peder Stokholm Jespersen (1866–1866)
• Karen Jespersen (1867–1868)
• Laure Caroline Jespersen (1869–1869)
• Peder Christian Jespersen (1870–1874) 2. ægteskab: Viet til Maren Andersen Skammelsen (1843–1908) den 28. april 1874 i Harring, Hassing, Thisted. Børn i 2. ægteskab: • Peder Stokholm Jespersen (1874–1901)
• Lars Ammitzbøll Jespersen (1876–1903)
• Jens Peter Jespersen (1880–1949)
• Karl Jespersen (1880–1949)
Niels Ludvig Christian Jespersen (1840–1910)
Niels Ludvig Christian Jespersen blev født 1. august 1840 i Sjørring som det yngste af tolv børn (nr. 11 og sidste barn) i en usædvanlig veluddannet familie efter datidens forhold. Hans far var Lars Ammitzbøll Jespersen, kirkesanger og skolelærer i Sjørring, og moderen var Karen Christensdatter Hove.
Allerede hans baggrund adskiller ham fra mange andre bønder i Thy. At vokse op hos en skolelærer betød, at læsning, skrivning og regning sandsynligvis fyldte mere end i de fleste hjem. Det kan være en del af forklaringen på, at han senere viste større initiativ end den gennemsnitlige husmand.
Krigen i 1864
En særlig oplysning er, at Niels Ludvig deltog i krigen 1864 som sygepasser. Det fortæller flere ting: Han var ikke almindelig infanterist, men havde en funktion med pleje af sårede soldater. Det krævede både ansvar og en vis uddannelse. Senere modtog han Erindringsmedaljen for Deltagelse i Krigen 1864, hvilket bekræfter hans deltagelse. For mange mænd fra Thy blev krigen en oplevelse, de bar med sig resten af livet.
Den første familie
Niels Ludvig giftede sig med Mette Marie Pedersen. Ægteskabet blev usædvanligt hårdt ramt. Parret fik fem børn. Fire døde som spæde, og det femte barn døde som treårigt. Når man læser kirkebøgerne, er det næsten ubærligt:
- én dør af tæring,
- flere dør af kramper,
- én lever kun femten dage,
- den sidste dør kort efter moderens død.
Hustruen Mette Marie døde allerede i 1872, blot 27 år gammel. På få år mistede Niels Ludvig således både hustru og alle sine børn. Det er svært at forestille sig, hvilken personlig tragedie dette har været.
Maren Andersen
Da Maren Andersen Faberg blev enke efter fiskeren Jens Peter Fabergs druknedød i Vildsund i 1873, stod hun gravid. Barnets far var Niels Ludvig. Han tog ansvar, og den 28. april 1874 blev de gift samtidig med barnets dåb. Det var næppe nogen romantisk begyndelse, men der er heller intet, som tyder på, at ægteskabet blev ulykkeligt. Tværtimod kom de til at leve sammen resten af livet.
Husmand – men mere end det
Folketællingerne kalder ham flere steder husmand eller landmand. Men det er næppe hele historien. I 1901 ejer han:
- et hus i Sjørring,
- flere matrikler,
- en ejendom med fabrik i Snedsted.
Det er bemærkelsesværdigt. Steen Yde peger på, at fabrikken kan have haft forbindelse til tekstiler. Det understøttes af en familieerindring fra Gudrun Yde Jespersen, der beskrev ham som “en slags uldkræmmer.” Det er naturligvis ikke et bevis, men det peger i retning af, at Niels Ludvig ikke alene ernærede sig ved landbruget. Han synes at have kombineret husmandsbrug med handel og måske mindre industrivirksomhed. Det passer godt med den udvikling, Thy gennemgik omkring år 1900, hvor driftige mænd begyndte at kombinere landbrug med handel, transport eller småindustri.
En iværksætter?
Det mest interessante ved Steen Ydes analyse er netop denne tanke. Han skriver: “Jeg forestiller mig Niels Ludvig som en mand, der måske har været lidt ovenpå med igangsætteri, men også med nedture.” Det er efter min vurdering en rimelig tolkning. Man ejer normalt ikke både hus, flere matrikler og en fabriksbygning, hvis man blot lever som almindelig husmand. Noget tyder på, at han forsøgte sig som forretningsmand.
Familien
Sammen med Maren fik han Peder Stokholm Jespersen, Lars Ammitzbøll Jespersen samt tvillingerne Jens Peter og Karl Jespersen. Samtidig tog han Marens søn Søren Faberg til sig.
Der findes desuden en interessant detalje. Da Marens førstefødte søn uden for ægteskab, Anders Christian Andersen, senere blev gift, var Niels Ludvig forlover. Det tyder på, at han accepterede også denne del af familien.
De sidste år
Efter 1900 flyttede familien tilbage til Sjørring. Her beskrives Niels Ludvig som husejer. Men udviklingen ser ud til at vende. Ifølge familieoverleveringen mistede han sine midler. Den 26. december 1910 blev han fundet druknet i Limfjorden ved Dragsbæk.
Gudrun fortæller herom i sine erindringer “Min Bedstefar døde på en tragisk måde. Han var Juleaftensdag gået til Thisted. Han var en slags uldkræmmer, men da han skulle hjem til Hundborg igen, var der blevet en slem tæt tåge, og han for vild, og forulykkede i Limfjorden i Dragsbæk, hvor han druknede. Så det blev nok ikke en god Juleaften for familien”.Hundborg kirkebog anfører den latinske bemærkning: “Submersio in ebrietate.” Det betyder drukning under beruselse. Præsten har altså vurderet, at alkohol var en medvirkende årsag til ulykken. Vi ved ikke, om der var tale om et uheld efter et værtshusbesøg eller noget mere tragisk. Kirkebogen giver ingen forklaring ud over den korte latinske bemærkning, så man bør undgå at drage videre konklusioner.
Et menneske med store op- og nedture
Når man samler alle oplysningerne, tegner der sig et ganske levende billede. Niels Ludvig blev født som lærerens yngste søn, oplevede krigen i 1864, mistede sin første hustru og alle sine første fem børn. Han giftede sig med en enke, som selv havde været hårdt ramt af livet, og skabte en ny familie.
Han synes at have haft mod på at drive forretning og investere. Hans sønner blev slagter, vognmand og udvandrer til Amerika, men hans eget liv endte tragisk med druknedøden i Limfjorden.
Det er en livshistorie med usædvanligt store kontraster – fra skolelærerens søn over soldat, husmand og mulig iværksætter til en ensom og tragisk afslutning. Netop derfor fremstår han som en af de mere markante personligheder i den gren af slægten, ikke fordi han var kendt uden for Thy, men fordi hans liv afspejler både mulighederne og de hårde vilkår i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet.
Kommentarer
Send en kommentar