Gå til Christoffer Lunov
319/1024 Oluf Sørensen (?-1693) er gift med Christoffer Lunov's barnebarn 320/1024 Anne Jensdatter.
Nærmeste forslægt:
320/1024 Anna Jensdatter Wiberg & 319/1014 Oluf Sørensen.
640/2048 Anna Christoffersen & 639/2048 Jens Christensen
Kaasøe
1279/4096 Christoffer Nielsen Lunov (ca. 1560-1640) &
1280/4096 Ane Jensdatter Grøn (1559-?)
Baunhuset
Ude ved havet i Vang Klit lå der er et hus "Baunhuset" - nævnt i Markbogen
1683. Huset har sandsynligvis ligget nær den yderste ende af åen og ved den
vej, der gik fra Vang til havet..
Huset dukker i 1698 op i amtsregnskabet, hvor det betegnes som "det hus Oluf Sørensen sidst påboede". Det fremgår, at Baunhuset er blevet ombygget "i krigens tid" af
netop Oluf Sørensen og
"de som tog vare på hav(n)et, dér havde deres tilhold". Det kan være
Den Skånske Krig 1675-1679, der er menes.
Oluf Sørensen døde i 1693 som en fattig mand, men det har han ikke altid
været. Tværtimod.
|
Skitse, der viser, hvordan man mener, gårdene
blev flyttet,
efterhånden som
sandflugten ødelagde landbrugsjorden.
Baunhuset er indtegnet øverst til venstre.
Tegning af Torsten Balle.
|
I 1660 fæstede han det meste af den store gård Vangsgård efter sin afdøde bror
Søren Sørensen. På samme tidspunkt havde han yderligere to gårde.Men ikke nok
med det. Brødrene Oluf og Søren Sørensen havde begge taget del i
skudehandelen på Norge. Det fremgår af nogle optegnelser i Lensregnskaberne helt
tilbage fra 1640 og 1641.
Her får vi oplyst, at de havde udskibet fra Vang Strand. Oluf Sørensen var
også godt gift med en præstedatter fra Vang, hvis morfar var adelsmanden
Christoffer Lunov til Nystrup. Men hvad der var sket ham fra velmagtsdagene
med skudehandel og flere gårde og frem til 1683, da han var endt som en gammel
fattig og blind mand i Baunhuset ved havet ved vi ikke! Måske havde Oluf
Sørensen opført Baunhuset som et pakhus i forbindelse med sine
handelsaktiviteter.
Med til historien om Oluf Sørensen hører også beretningen om, hvad der
hændte med Baunhuset efter hans død i 1693.
I 1703 blev huset solgt på auktion af Kronen til magister Jens Olufsen
Wang, der var provst ved Frederikshavn. Købssummen var på 101 rdl.,
hvilket var en meget stor sum for et jordløst hus.
Det viser sig, at køberen er Oluf Sørensens søn, der som dreng havde
oplevet, at faren havde mistet, hvad han havde, måske også synet - og det
ensomt beliggende hus ved havet har en tid været hans barndomshjem.
Jens Olufsen, der var født 1660, kom dog på latinskole i Thisted og blev
student i 1679. Tre år efter fik han sin embedseksamen som præst. Sit embede
ved Frederikshavn fik han som 26-årig - og året efter blev han gift med
en meget rig præsteenke.
Da Jens Olufsen dyrt køber Baunhuset fæstet til hans søster og svoger, som
han således støtter økonomisk ved købet. Den efterfølgende
familiehistorie er præget af, at morbroren fortsat hjælper familien i
Baunhuset, der blev i slægtens eje i en del år fremover.
På grund af sandflugten begyndte folk i Vang Klit nogle år senere at flytte
deres huse ud til havet og placerede dem i nærheden af Baunhuset. Formentlig
har udflytningen fundet sted mellem 1700 og 1736. Og dermed opstod Vangsaa
som bysamfund, selv om byen i begyndelsen af 1700-tallet endnu ikke havde
fået et navn. Når præsten skulle placere byen skrev han "ved havet". Lidt
upraktisk - og derfor benyttes stednavnet "Vangsaa" i kirkebogen første gang
i 1721.
Skudehandler.
I Christoffer Luno's
biogafi kan læses mere om Oluf. Her står, at Oluf Sørensen og Anne Jensdatter havde været i Norge siden 31. juli 1644, og at de havde holdt deres bryllup 20. oktober samme år på Duenæs. Der står også om skudehandlen, at han og hans broder Søren Sørensen havde en skude på 6½ læster og 4 tønder. Fra 1640 til 1643 er der opført afgifter af skuder i lensregnskaberne, og i de år er de to brødres skude opført. De var landet ”
for Vang”, altså nok der, hvor fiskerlejet Vangså senere opstod.
Kilde: Vangsaa. Historien om en klat huse på kanten af havet...
Kommentarer
Send en kommentar