Søren Hansen Raffn 1615-1661

Gå til Ane Slægt

Soren Hansen Raffn, 1615 – 1661 • 94SN-VDL

Søren Hansen Raffn (Ravn)

ca. 1615 – efter 1661

Købmand, skipper, rodemester og borger i 1600-tallets København

Søren Hansen Raffn (eller Ravn) hører til den kreds af velstående københavnske borgere, som spillede en vigtig rolle under en af Danmarks mest dramatiske perioder. Selvom hans tidlige liv og herkomst endnu ikke er endeligt klarlagt, tegner samtidige dokumenter et billede af en driftig købmand, skipper og respekteret borger med betydelige økonomiske og offentlige hverv.

Han er den tidligst sikkert dokumenterede stamfader til den gren af Ravn-slægten, som gennem datteren Kirsten Sørensdatter Ravn fører videre til bartskær Wilhelm Schmidt og senere til Yde-slægten.

Herkomst

Søren Hansen Raffns fødested og forældre er ikke kendt.

Navnet Raffn (Ravn) forekommer flere steder i Danmark og Skåne i slutningen af 1500-tallet, men ingen kendte kilder dokumenterer hans afstamning. Tidligere er han blevet sat i forbindelse med præsteslægten efter magister Hans Hansen Raffn i Malmø, men de bevarede skifteoplysninger understøtter ikke en sådan forbindelse.

Det må derfor konstateres, at Søren Hansen Raffns forslægt foreløbig er ukendt.

Købmand og skipper

Senest omkring 1640 var Søren Hansen Raffn etableret som købmand i København.

Han omtales både som kræmmer og skipper og ejede flere betydelige ejendomme i byen. Blandt andet ejede han gårde i Øster Kvarter ved Lille Færgestræde og Lille Kirkestræde samt senere en ejendom i Skoboderne – den nuværende vestlige del af Vimmelskaftet.

Hans ejendomme vurderedes i grundtaksten 1661 til omkring 300 rigsdaler, hvilket viser, at han tilhørte den økonomisk velstillede del af byens borgerskab.

Hans økonomiske styrke fremgår også af, at han under krigen mod Sverige kunne yde København et lån på 806 sletdaler, et betydeligt beløb efter datidens målestok.

Borger under Københavns belejring

Søren Hansen Raffn oplevede som voksen de dramatiske år under Karl Gustav-krigene.

Den 11. april 1648 underskrev han på skipperlavets vegne den fuldmagt, der medvirkede ved hyldningen af den senere kong Frederik III.

Under svenskernes belejring af København 1658–1660 var han en af byens rodemestre, et tillidshverv med ansvar for kvarterets organisering og forsvar.

Som rodemester underskrev han blandt andet:

• mandtallet over byens forsvarsdygtige mænd i januar 1659,
• indkvarteringsmandtallet senere samme år,
• borgernes andragende om, at København skulle være en fri rigsstad.

Disse dokumenter viser, at han hørte til blandt de borgere, der aktivt medvirkede til byens administration og forsvar under belejringen.

Lavsbroder

Søren Hansen Raffn var medlem af silke-, ulden- og lærredskræmmernes lav.

Endnu den 25. april 1661 underskrev han en erklæring i lavets protokol. Det er den sidste sikre samtidige oplysning om ham, hvorfor han må være død engang efter dette tidspunkt.

Familien

Hans hustrus navn kendes ikke.

Hun synes at være død før 1660.

De sikkert kendte børn er:

• Maren Sørensdatter Ravn, gift med brygger Johan Nielsen i København.
• Kirsten Sørensdatter Ravn, gift med bartskær Wilhelm Schmidt, hvis efterkommere senere fører slægten videre mod Thy og Yde-slægten.

Fadderlister fra Københavns kirker viser, at familien indgik i et omfattende netværk af købmænd, bryggere, skippere og håndværksmestre.

Historisk betydning

Søren Hansen Raffn tilhørte ikke adelen eller rigets embedselite, men repræsenterer den velstående borgerstand, som bar en væsentlig del af Danmarks økonomi i 1600-tallet.

Hans liv viser, hvordan handelsmænd og skippere kunne opnå både velstand og betydelig indflydelse i hovedstadens styre. Under Københavns belejring stod netop denne borgerklasse som en af grundpillerne i byens modstand mod den svenske hær.

Gennem datteren Kirsten Sørensdatter Ravn blev han stamfader til en slægtslinje, der senere fører til Wilhelm Schmidt, Søren Hansen Ravn, Jens Mathias Yde og mange af de familier, som gennem generationer kom til at præge Thy.