Stenbrikke

Gå til Gudrun & Henrys Slægter
Gå til Slægtstræet

Stenbrikke-slægten: Sværdadel, herremænd og dramaet på Kokkedal

Slægten Stenbrikke hører til den absolutte jyske "uradel" – den tidlige lavadel af krigere, riddere og herremænd, der vandt deres magt og gods med sværdet i hånd, længe før de formelle adelsbreve blev opfundet i 1500-tallet. Slægtens historie er uløseligt forbundet med Vendsyssel og herregården Kokkedal i Torslev Sogn, som familien ejede i hele fem dramatiske generationer gennem mere end 120 år (1327–1450).

Magtens centrum: Kokkedal Slot

Kokkedal var ikke bare en gård; det var en befæstet borg med voldgrave, strategisk placeret i det bakkede vendsysselske landskab. Den første registrerede Stenbrikke på Kokkedal var Anders Aagesen Stenbrikke (ejer 1327–1386). Gennem urolige tider med kongemord, pest og borgerkrig formåede Stenbrikke-slægten at konsolidere deres magt, udvide deres jordtilliggende og markere sig som mænd, man ikke ustraffet lagde sig ud med.

Bortførelsen, paven og det forbudte ægteskab

Det mest dramatiske kapitel i slægtens historie udspiller sig i begyndelsen af 1400-tallet under Albret Andersen Stenbrikkes tid som herre på borgen (1386–1407). Her dannede Kokkedal rammen om en af den danske middelalders mest berømte bortførelseshistorier:

"Den rige og eftertragtede adelsdatter Johanne Andersdatter Panter (senere kendt som den mægtige frue til Asdal) var blevet lovet bort til anden side. Men ridderen Bonde Due ville det anderledes. Han drak hendes kusk fuld, stjal hans tøj, overtog hestevognen og kørte afsted med den intetanende Johanne. Flugten gik i hastigt rig mod herregården Kokkedal, hvor Stenbrikke-familien tog imod dem, åbnede portene og lod det rebelske par vie i borgens beskyttelse."

Båndet mellem Johanne Panter og Stenbrikke-familien stak dog endnu dybere. Da Bonde Due døde omkring 1421, var det netop på Kokkedal, at den unge enke søgte trøst. Hun og den næste ejer af borgen, Godske Andersen Stenbrikke, forelskede sig. Fordi de var nært beslægtede, måtte de sende bud til Paven i Rom for at få en særlig dispensation til at blive gift.

Paven gav sit samtykke i 1421, men skæbnen ville det anderledes. Ægteskabet blev aldrig realiseret, og Johanne endte i stedet med at gifte sig med den mægtige Niels Eriksen Banner. Dermed var kimen dog lagt til det næste store ejerskifte på Kokkedal.

Slægtens udslukning og arven til Banner

Middelalderens barske vilkår med tidlig død i krig og barselsseng ramte også Stenbrikke-slægten hårdt. Slægtens mandslinje blev svagere, og med herremanden Niels Godskesen Stenbrikke (ejer 1450–1454) slukkede sværdlinjen endeligt. Han efterlod sig ingen sønner til at føre det stolte navn videre.

I 1454 overtog Anders Nielsen Banner herregården Kokkedal. Cirklen blev dermed sluttet: Banner-slægten, som via Johanne Panter havde så dybe tråde til den gamle Stenbrikke-borg, overtog nu herredømmet og førte borgen ind i en ny storhedstid.

Hvorfor Stenbrikke is vigtig for vores slægtshistorie

Når vi i dag sporer vores aner tilbage til Stenbrikke-slægten via herremænd som Aage Saxesen Stenbrikke og Saxe Aagesen Stenbrikke, kigger vi direkte ind i det fundament, som det tidlige danske kongerige blev bygget på. Deres alliancer, deres borge og deres dramatiske livsvalg er ikke bare tørre årstal i historiebøgerne – de er det levende blod og de historiske begivenheder, der har formet vores slægtsarv gennem mere end 800 år.

Markante og spektakulære begivenheder knyttet til familien Stenbrikke:

• Bondeoprøret i 1441 og plyndringen af Kokkedal: I 1439 tilhørte gården Gotskalk Andersen Stenbrikke. Under et voldsomt bondeoprør i Jylland (kulminerende i slaget ved Skt. Jørgensbjerg) blev store dele af Vendsyssel hærget. Gårde blev brændt ned, og flere godsejere blev myrdet i området. Gotskalk Stenbrikke kæmpede på kongens side mod de oprørske bønder, og efter oprøret formåede han endda at tilkøbe mere jord. 
• Slægtens endeligt: Gotskalk Stenbrikke, der fik navnet Kokkedal knyttet til sig i 1407, blev den sidste af sin slægt på stedet. Hans søn Niels døde barnløs, og efter Gotskalks død gik Kokkedal via hans mor og hendes efterfølgende ægteskab over til den mægtige Banner-slægt, der ejede godset i over hundrede år. 
• Magten i Estland: Inden Stenbrikkerne koncentrerede sig om Nordjylland, var slægten utrolig magtfuld og havde tætte forbindelser til kongemagten. I 1200- og 1300-tallet fungerede flere Stenbrikke-medlemmer (bl.a. Saxe Aagesen og Aage Saxesen Stenbrikke) som høvedsmænd (ledere) i Reval (dagens Tallinn) og medlemmer af det danske Rigsråd, mens Estland var under dansk herredømme.

Kokkedal Slot

Ifølge de gamle adelsbøger og folkesagn hænger historien om den rige og magtfulde Johanne Andersdatter Panter til Asdal og herregården Kokkedal sammen på følgende måde:

1. Bortførelsen til Kokkedal (Bonde Due)

Sagnet fortæller, at Johanne var eneste barn og arving til ufattelige rigdomme efter sin far, Anders Nielsen. Da faderen døde, modsatte hendes formyndere og familie sig, at hun skulle giftes med ridderen Bonde Due til Torp.

Bonde Due lod sig dog ikke stoppe. En dag, hun var på rejse, drak han hendes kusk (køresvend) fuld, iførte sig kuskens tøj, overtog hestevognen og kørte afsted med hende. Han bortførte hende netop til Kokkedal, som på det tidspunkt (omkring år 1400–1407) var ejet af Albret Andersen Stenbrikke. Her blev de efter sigende gift mod familiens vilje.

2. Det oversete Stenbrikke-ægteskab

Efter at Bonde Due døde (omkring 1420/1421), blev Johanne Andersdatter gift igen. Inden hun mødte sin velkendte mand Niels Eriksen Banner, fik hun i 1421 pavelig dispensation til at gifte sig med netop en Stenbrikke: herremanden Godske (Gotskalk) Andersen Stenbrikke til Kokkedal, (hvilket var nødvendigt, da de var i familie i 3. eller 4. led). Paven gav grønt lys til Stenbrikke-ægteskabet, men Johanne valgte (eller blev givet til) Niels Eriksen Banner i stedet.

Kokkedal var altså i sandhed en Stenbrikke-borg, som dannede den dramatiske ramme om både hendes første, stormfulde bortførelses-ægteskab med Bonde Due. B. Due var ikke i slægt med Stenbrikke, men det var Johanne og det er nok med velberådet hu, han førte hende til hendes slægt på Kokkedal i forventning om deres støtte.

3. Banner-slægten 

Den absolut mest dominerende slægt i Vendsyssel. De regerede over enorme godser som Kokkedal, Asdal, Høgholt og Voergaard. Mest berømt er Erik Banner, der var rigsmarsk og fangevogter for den svenske tronkræver Gustav Vasa.

---

Kokkedal Slot ca. 1870

Ejere af Kokkedal

• (1327-1386) Anders Aagesen Stenbrikke
• (1386-1407) Albret Andersen Stenbrikke
• (1407-1432) Anders Albretsen Stenbrikke
• (1432-1450) Godske Andersen Stenbrikke
• (1450-1454) Niels Godskesen Stenbrikke
• (1454-1520) Anders Nielsen Banner
• (1520-1554) Erik Eriksen Banner
• (1554-1575) Frands Banner

---

Stenbrikke - Lunov

Led	Navn	Levetid	FS ID	Relation / Titel
I	Christoffer Nielsen Lunov	1555 – 1640	9N4L-96L	Proband - Til Nystrupgaard
I	Ane Jensdatter Grøn	1559 – Afdød	P6T4-TB9	Ægtefælle
II	Niels Lunov	Afdød	M32H-VSL	Farfar
II	Anna Eriksdatter Blik	1530 – 1593	K8D6-1ML	Farmor - Til Nystrupgaard
III	Jesper Eriksen Lunov	Afdød	P9FN-ZL3	Oldefar
III	Maren Jensdatter Munk	1442 – 1511	L55V-Y5F	Oldemor
IV	Jens Madsen Munk	1415 – 1501	MYPL-CT1	Tip-oldefar
IV	Anne Jensdatter Banner	1420 – 1467	MYPL-CW7	Tip-oldemor / Banner-slægten
V	Mads Jensen Munk	1386 – 1442	2WF4-PRT	2x Tip-oldefar
V	Karen Jensdatter Udsen	1388 – 1440	9C9T-PN5	2x Tip-oldemor
VI	Jens Nielsen Nielsen Munk	1352 – 1408	G93Q-D5T	3x Tip-oldefar
VI	Johanne Jensdatter Frendesdatter	1353 – 1414	G7JR-P74	3x Tip-oldemor
VII	Niels Jonsen Munk	1320 – 1364	2WF4-5W8	4x Tip-oldefar
VII	Helene Olufsdatter Saltensee	1320 – 1370	GXLW-DT2	4x Tip-oldemor / Saltensee-slægten
VIII	Johannes Poulsen Munk	1280 – 1357	GVY6-LC8	5x Tip-oldefar / Herremand
VIII	Gunver Augesdatter	1285 – 1327	GYLF-LF1	5x Tip-oldemor
IX	Aage Saxesen Stenbrikke	1250 – 1314	GPPX-6YJ	6x Tip-oldefar
IX	Marianne Esbensdatter Ulfeldt	1252 – 1283	L5VG-561	6x Tip-oldemor / Gammel adel
X	Saxe Aagesen Stenbrikke	1225 – 1259	G3LC-C53	7x Tip-oldefar
X	Ingeborg Andersdatter Ulfeldt	1200 – 1259	P7YK-RM1	7x Tip-oldemor
XI	Aage Saxesen Stenbrikke	1170 – Afdød	GXL4-D4W	8x Tip-oldefar / Stenbrikke-slægten
XI	Grevinde Adelhead	1136 – 1196	GDCT-MTY	8x Tip-oldemor / Højadel

```