Panter

Gå til Gudrun&Henrys Slægter

Johanne Panter biografi

Panter-slægten: Asdal, en Vendsysselsk Magtbase

Hvis man vil forstå, hvordan en almindelig thybosk slægt kan spores tilbage til rigets grundlæggelse, skal man kigge mod nord – mod Vendsyssel og den mægtige borg Asdal. Her herskede slægten Panter (også kaldet Sappi). Deres våbenskjold bar en sølvfarvet, gående panter, og det var i sandhed en slægt med bid i.

Niels Ovesen Panter: Den Udødelige Ridder Vores rejse ind i det 14. århundrede præsenterer os for en af danmarkshistoriens mest sejlivede skikkelser: Niels Ovesen Panter (1321–1419). I en tid, hvor den gennemsnitlige levealder var lav, og Den Sorte Død hærgede landet, præsterede Niels at blive næsten 100 år gammel.

Som herre til Asdal var han en af de mægtigste mænd i Nordjylland. Han var ridder og en betroet støtte for Dronning Margrete 1. Niels levede længe nok til at se sit herredømme over det vendsysselske landskab blive cementeret gennem tre generationer af konger og dronninger. Hans utrolige levetid betød, at Panter-slægten stod som en klippe af stabilitet i en ellers kaotisk tid.

Alliancen med de Holstenske Grever

For at holde på magten krævedes snilde. Niels’ søn, Anders Nielsen Panter (1355–1406), forstod dette spil. Han var ikke blot ridder og væbner, men også lensherre til Asdal og Knivholt. Ved at gifte sig med Ide Lydersdatter Holck, datter af en mægtig holstensk adelsslægt, bragte han internationale forbindelser og fornyet rigdom ind i familien. Dette ægteskab var ikke blot en kærlighedshandling, men en storpolitisk fusion, der gjorde Panterne til en af de rigeste familier i landet.

Asdal voldsted beliggende ca. 6 km sydøst for 

Hirtshals i Asdal Sogn, Vennebjerg Herred, 

Hjørring Amt.

Johanne Panter: Enearvingen til Asdal

Dramaet kulminerer med Anders’ datter, Grevinde Johanne Andersdatter Panter (1395–1479). Da hendes brødre døde, stod Johanne som enearving til hele Panter-formuen og borgen Asdal.

Hun blev en af middelalderens mest mytiske kvinder. Hendes giftermål med Niels Eriksen Banner (1380–1447) markerede afslutningen på Panter-slægten i mandslinjen, men begyndelsen på noget endnu større. Gennem hende overgik Asdal til Banner-slægten, og Panter-blodet blev ført direkte ind i hjertet af den absolutte højadel. Det er netop her, "portalen" i din anetavle bliver synlig.

 

Sappi, Johanne Andersdatter, -1479, den i alt Fald i fordums Dage vidt berømte Fru J. af Asdal, om hvem det hed, at hun sad i Rigens Raad og red med 24 Svende, tillægges af Slægtebøgerne ganske med urette Navnet Sappi, thi hun hørte til den i det 14. Aarhundrede mægtige Slægt, der stundum efter sit Vaaben kaldes Panter; hendes Forældre vare Anders Nielsen til Asdal og. Ide Lydersdatter. Da alle hendes Brødre døde smaa, var hun sine Forældres eneste Arving og havde derfor mange Friere, af hvilke en, Hr. Bonde Due til Torp, Søn af Rigshofmesteren Hr. Jens D. efter en Folkevises Beretning voldførte hende ved at bestikke hendes Kjøresvend og ægtede hende mod hendes Frænders Vilje. 

Efter Hr. Bonde Dues Død o. 1430 ægtede hun Hr. Niels Eriksen til. Vinstrup, ved hvem hun blev Stammoder til hele den senere Slægt Banner. Hun blev anden Gang Enke 1447 og hendes lange Enkestand, til 1479, hendes store Børneflok (4 af 1. og 14 af 2. Ægteskab), hendes Rigdom og vistnok ogsaa fremragende personlige Egenskaber skaffede hende stor Anseelse blandt hendes Standsfæller. Det dog ikke historisk, at hun var Rigsraad, derimod skal hun i et nu tabt Dokument fra 1462, hvori hun endog nævnes foran Bispen af Børglum, have været betegnet som Hovedsmand (Lensmand) i Vendsyssel. Som den sidste af sin en Gang berømmelige Slægt døde hun 1479 og blev begravet i Dueholm Kloster, hvortil hun havde givet meget Gods.

Thiset.

En ældre version lyder imidlertid således: Da Bonde Due bad om Johanne, ville hendes venner ikke tillade ægteskabet, fordi hun var meget rig og eneste barn. Da hun skulle rejse hen for at smykke en pige til brud, drak Bonde Due hendes køresvend fuld. Tidligt næste morgen tog han køresvendens klæder på og kørte med hende.  I fortsættelsen føres hun til Kokkedal, hvor brylluppet bliver holdt.

Herregarden Nørtorp (Torp) i Ræhr Sogn ved Hanstholm skulle senere blive barndomshjem for søhelten admiral Niels Juel født den 8de Maj l629.

Torp Voldsted i Ræhr. Besøgt juli 2026.

Portalen til Jelling: Fra Panter til Seefeld og Munk

Gennem Johannes datter, Birgitte Nielsdatter Banner, rækker forbindelsen videre til Jens Mortensen Seefeld. Deres datter, Anne Jensdatter Bagge Seefeld, blev gift med den mægtige Jens Madsen Munk.

Disse led fungerer som en ubrudt kæde af magt, der fører os fra de lokale thyboske herremænd som Christoffer Lunov (der var oldebarn af det førnævnte par) og direkte ind i de store europæiske linjer. Gennem Panter-slægtens alliancer åbnes vejen til:

• Von Gleichen, der bragte os tættere på den tyske højadel.
• Valdemarerne, guldalderens konger.
• Jelling-dynastiet, hvor Gorm og Thyra Dannebod står som de ultimative stamfædre.

En arv ridset i sten og jord

Selvom navnet Panter forsvandt ud af historien i 1400-tallet, lever deres eftermæle. De var de vendsysselske brobyggere, der forbandt det jyske lavadelige miljø med rigets top. Uden Niels Ovesen Panters jernvilje og Johannes strategiske ægteskab ville linjen bagud være knækket.

Hver gang vi betragter efterkommerne af Ane Yde Christensen, ser vi resultatet af disse middelalderlige riddere og grevinders modstandskraft over for både fjender og tidens tand. Panterens sølvglinsende skikkelse i våbenskjoldet våger stadig over slægtens dybe rødder.

! Bemærk, at i tabellen herunder er I Anne Jensdatter Bagge Seefeld selveste Christoffer Nielsen Lunov's oldemor.      

Vigtige Slægtled

---

Led	Navn	Levetid	FS ID	Relation / Type
I	Anne Jensdatter Bagge Seefeld	1420 – 1467	MYPL-CW7	Datter (Moder til 14. slægtled)
II	Jens Mortensen Seefeld	1419 – 1500	LHX6-LF3	Fader (Seefeld-slægten)
II	Birgitte Nielsdatter Banner	1417 – 1479	LHX6-LJV	Moder (Banner-slægten)
III	Johanne Andersdatter Panter	1395 – 1479	LKGZ-XWW	Mormor (Grevinde af Asdal)
III	Niels Eriksen Banner	1380 – 1447	LHX6-2BQ	Morfar (Ridder og Rigsråd)
IV	Anders Nielsen Panter	1355 – 1406	9MNZ-3SR	Oldefar (Ridder til Asdal)
V	Niels Ovesen Panter	1321 – 1419	MXZQ-Y51	Tip-oldefar
VI	Ove Nielsen Panter	1270 – 1347	MRCZ-JN1	2x Tip-oldefar
VII	Niels Ågesen Panter	1257 – Afdød	GZT4-8B8	3x Tip-oldefar
VIII	Åge Ove Lagesen Panter	1237 – 1302	GZT4-JH3	4x Tip-oldefar
IX	Lage Panter	1200 – Afdød	G8BG-RSG	5x Tip-oldefar
X	Ove Panter	1175 – 1275	G8BG-LC5	6x Tip-oldefar

Historisk perspektiv: Tabellen følger Panter-slægtens vej fra 1100-tallets Jylland til 1400-tallets store godsfusioner. Niels Ovesen Panter (Led V) udmærker sig ved sin usædvanlige levetid på næsten 100 år. Hans barnebebarn, Grevinde Johanne Panter, bragte ved sit giftermål med Niels Eriksen Banner borgen Asdal og dens enorme jordtilliggende ind i Banner-slægten, hvilket skabte grundlaget for en af senmiddelalderens mægtigste politiske magtbaser i Danmark.

---

Oversigt: Fra Valdemarerne til Banner-slægten

Led	Navn	Levetid	FS ID	Relation / Titel
I	Valdemar den Store	1131 – 1182	LZF8-9QB	Konge af Danmark
I	Sophia Volodarsdatter	1141 – 1198	LHDL-6WG	Dronning
II	Siegfried III. von Weimar Orlamünde	1155 – 1206	LBLG-G8H	Greve
II	Sophie Valdemarsdatter	1161 – 1208	LY1P-166	Prinsesse af Danmark
III	Lambert II Erwinson von Gleichen	1170 – 1227	9ZZD-3K4	Greve
III	Sophie von Weimar-Orlamünde	1180 – 1244	LK6P-ZMR	Grevinde
IV	Ernst IV von Gleichen	1202 – 1277	2S3R-W2Y	Greve
IV	Margrete Olufsdatter Glug	1185 – 1277	GGPY-W6D	Grevinde
V	Peder Jonsen	1260 – 1355	GSZ2-645	Ridder
V	Regitze von Gleichen	1245 – 1333	G58Z-W4X	Adelsfrue
VI	Ove Nielsen Panter	1270 – 1347	MRCZ-JN1	Ridder / Gårdmand
VI	Ingefried Petersdatter	1296 – 1350	P89L-JWS	Adelsfrue
VII	Niels Ovesen Panter	1321 – 1419	MXZQ-Y51	Ridder til Asdal
VII	Johanne Andersdatter Stenbrikke	1325 – 1419	PZ6S-S21	Adelsfrue
VIII	Anders Nielsen Panter	1355 – 1406	9MNZ-3SR	Ridder til Asdal
VIII	Ide Lydersdatter Holck	1375 – 1426	LBTC-RD6	Adelsfrue
IX	Niels Eriksen Banner	1380 – 1447	LHX6-2BQ	Ridder og Rigsråd
IX	Johanne Andersdatter Panter	1395 – 1479	LKGZ-XWW	Grevinde til Asdal