Slægten Ravn og Schmidt

Gå til Gudrun & Henrys Slægter

Regimentskirurg Vilhelm Schmidt (1636–1698) - Link

Soren Hansen Raffn, 1615 – 1661 - Link

KIRSTEN SØRENSDATTER RAVN 1642-1710 - Link

Gå til Anes Slægt

Ane Sørensen Yde - Forslægt

Historien om familien Ravn (ofte skrevet Raffn, Rauffn eller det latiniserede Corvin) er fortællingen om en slægt, der bar sit navn med stolthed. Navnet refererer til den sorte fugl, der i nordisk mytologi symboliserer tanke og hukommelse, og det er netop intellektet og kirken, der danner rammen om familiens storhedstid. 

Schmidt og Raffn: Øjenvidner til Rigets Omvæltning

Selvom familierne Schmidt og Raffn (Ravn) ikke bar de højadelige titler, der prydede landets mægtigste godser i 1600-tallet, levede de deres liv midt i stormens øje. Gennem strategiske ægteskaber og deres virke som betroede borgere og lærde mænd blev de vævet direkte ind i et af de mest dramatiske kapitler i danmarkshistorien – en tid præget af blodige krige med naboen i nord og det endelige opgør med adelsvældet.

Dramaet ved Kongens Port

For den københavnske borger Jørgen Hansen Raffn¹ var historien ikke noget, man læste om; det var noget, der udspillede sig lige uden for hans dør. Jørgen, hvis personlige signet fra 1650’erne stadig er bevaret som et tavst vidnesbyrd om hans status, levede i hovedstaden, da fundamentet under Danmark skælvede. Han var vidne til det spektakulære stændermøde i 1660, hvor adelen måtte bøje sig for kongemagten. Det var her, i de københavnske stræder, at enevælden blev undfanget, og borgerskabets indflydelse for alvor begyndte at spire på bekostning af den gamle sværdadel.

1) Jørgen er bror til Søren i den direkte slægtslinje. 

Flygtninge bag voldene

Men før den politiske sejr kom de mørke år. Under de nådesløse Karl Gustav-krige (1658–1660), hvor svenske tropper belejrede København, blev byen et tilflugtssted for rigets fordrevne. Historiske kilder fortæller, hvordan familier fra det krigshærgede Skåne – herunder en gren af Raffn-slægten fra Ystad – måtte forlade hus og hjem for at søge sikkerhed bag hovedstadens volde. Midt i belejringens sult og konstante bombardementer fandt disse Raffn’er et nyt hjem i byens centrale stræder, mens de ventede på en fred, der aldrig ville give dem deres skånske rødder tilbage.

Feltskæren i Pommern

Budolfi Domkirke.
Her ligger ægteparret Schmidt
begravet

Mens Raffn-familien mærkede krigens konsekvenser bag voldene, stod Schmidt-slægten i selve ildlinjen. I 1670’erne, under den Skånske Krig (1675–1678), fulgte kirurgen og feltskæren Wilhelm Schmidt (1636 – 1698) med de danske tropper på det voldsomme felttog i Pommern. Han var med ved erobringen af Wismar. Som kirurg var han ikke blot en betragter, men en mand, der med kniv og bandage kæmpede for at redde liv midt i krigens gru. Hans virke som feltskær gav ham en erfaring og en social profil, der løftede familien ind i det dannede borgerskab og lagde kimen til slægtens fremtidige status.. Han slog sig ned som praktiserende kirurg i Aalborg, hvor han blev en velhavende borger og ejede en stor gård i Bispensgade.

Mellem Krone og Adel

Både Raffn- og Schmidt-navnene findes i denne periode tæt knyttet til de store fynske herresæder som Brahesborg og det omfattende krongods. De navigerede i det komplekse politiske spil mellem kongen og adelen, en magtkamp der kulminerede i 1660 med indførelsen af enevælden. Ved at knytte sig til statens administration og kirurgiske embeder sikrede disse familier sig en plads i det nye Danmark, hvor dygtighed og embede begyndte at veje tungere end de gamle adelige privilegier.

Beretningen om Schmidt og Raffn er fortællingen om den ukuelige borgerstand, der ikke blot overlevede 1600-tallets kaos, men brugte det som afsæt til at forme deres egen plads i det moderne Danmarks fødsel. 

Soren Hansen Raffn: Grundstenen i Harring

I din direkte linje finder vi Soren Hansen Raffn (1615–1661) - bror til nævnte Jørgen - også kendt som Søffren Hanssen Raffuen. Han var en fremtrædende kræmmer (købmand) bosat i København. Fra 1655 og frem til sin død boede og drev han forretning i Skoboderne (det nuværende Vimmelskaftet på Strøget). Soren levede i en brydningstid under de store svenskekrige i midten af 1600-tallet og under enevældens fødsel. Hans succes som købmand skabte den formue og status, der skulle præge hans efterkommere.

Soren giftede sig med Karen Truelsen (1674–1750), og gennem deres børn ser vi, hvordan slægtaspirationerne bevæger sig mod de lærde fag.

Kirsten Ravn og mødet med Schmidt-slægten

Forbindelsen til Schmidt-familien bliver nagelfast med Sorens datter, Kirsten Sorensdatter Ravn (1642–1710). Hun personificerer overgangen fra den gamle verden til det nye oplyste samfund i Thy. Kirsten blev gift med kirurgen Wilhelm Schmidt (1636–1698)..

At Wilhelm Schmidt var kirurg (også kaldet barber-kirurg), placerer parret solidt i datidens borgerlige overklasse. Kirurger var sjældne i landdistrikterne og krævede en særlig uddannelse og anerkendelse. Dette ægteskab mellem den vellidte lokale Ravn-pige og den lærde kirurg Schmidt lagde grunden til en slægtslinje præget af viden og autoritet.

Præstedynastiet tager form

Kirsten og Wilhelm Schmidts søn, Vilhelm Vilhelmsen Schmidt (1670–1708), løftede familiens status til et nyt niveau. Han bar titlen Magister og virkede som sognepræst. I 1600-tallets Danmark var sognepræsten den absolutte autoritet i lokalsamfundet – både religiøst og administrativt.

Hans hustru, Else Johannesdatter Asch (1670–1741), kom selv fra en familie med ambitioner og dannelse. Det var her, i præstegården i Harring, at den store børneflok på 15 børn voksede op. Blandt dem finder vi din ane Frideriche Wilhelmsdatter (1705–1785), som gennem sit giftermål med Jens Madsen Yde flettede Ravn- og Schmidt-blodet ind i Yde-slægten.

Slægtsknuden: Søstrene Ravn i Harring

I historien om familien Ravn er det værd at bemærke en særlig biologisk detalje: Søren Hansen Raffn (1615–1661) optræder to gange som forfader i samme træ. Hans to døtre sørger nemlig for, at slægtens gener føres videre ad to forskellige veje, der generationer senere mødes igen:

• Kirsten Sørensdatter Ravn (1642–1710) bliver gift med kirurgen Wilhelm Schmidt. Deres søn, biskop/magister Vilhelm Schmidt, fører linjen videre.
• Maren Sørensdatter (1640–1713) bliver gift med Johan Nielsen. Deres datter, Else Johannesdatter Asch, bliver senere gift med sin fætter, førnævnte Vilhelm Schmidt.

Dette betyder, at ægteparret Vilhelm Vilhelmsen Schmidt og Else Johannesdatter Asch faktisk var fætter og kusine. De delte begge Søren Hansen Raffn som morfar.

For slægtshistorien fortæller det os, at familien Ravn/Schmidt var meget bevidst om at holde på deres sociale status og ejendom inden for en snæver kreds af dannede familier i Thy

Oversigt: Familierne Schmidt, Raffn og Yde

Generation	Navn	Levetid	FS ID	Relation
I	Frideriche Wilhelmsdatter	1705 – 1785	27BT-Z9M	Datter (Proband)
I	Jens Madsen Yde	1706 – 1781	KN3J-JXS	Ægtefælle
II	Vilhelm Vilhelmsen Schmidt	1670 – 1708	K2XD-9G6	Far
II	Else Johannesdatter Asch	1670 – 1741	273D-8K2	Mor
III	Wilhelm Schmidt	1636 – 1698	LWZV-VY3	Farfar
III	Kirsten Sørensdatter Ravn	1642 – 1710	K2XD-9L9	Farmor
III	Johan Nielsen	1630 – 1713	273D-8SR	Morfar
III	Maren Sørensdatter	1640 – 1713	273D-8W6	Mormor
IV	Hern Schmidt	Afdød	GWL3-NGT	Oldefar (Pa)
IV	Søren Hansen Raffn	1615 – 1661	94SN-VDL	Oldefar (x2)*
IV	Karen Truelsen	1674 – 1750	K2FY-BRN	Oldemor (Pa)

*Søren Hansen Raffn optræder som fælles stamfader for både farmor og mormor (anetab).

Arven efter Ravn

Selvom navnet Ravn i din direkte linje blev opslugt af navnene Schmidt og senere Yde, lever ånden videre. Navnet Frideriche (eller Frederikke) er i sig selv en note til slægtens status – et navn populært i de fornemme rækker efter de danske dronninger.

Beretningen om Ravn-slægten i Thy er historien om en familie, der formåede at løfte sig fra de thisted-tyske rødder, indgå i det dannede europæiske miljø via kirurg- og præsteembeder, for derefter at returnere denne viden og status til sognene i Harring, Stagstrup og Vang. De var bindeleddet mellem bondens hverdags-slid og de lærde rækker i Viborg og København.